Anmeldelse: Scott Tidal 9′ #7 – Kystens Konge

Vi havde fået nys om en ny Scott stang på markedet og var så heldige at kunne få en stang på prøve.

Testen kommer til at omhandle en Scott Tidal 907. Det vil sige en 9′ #7. Der var meget store forhåbninger til stangen, da vi havde prøvet Scott Radian stængerne forinden. De er super lækre, hurtige og har stadigvæk feel.. Det bliver en spændende test!

Finish

Allerede fra det sekund du pakker stangen ud kan du mærke, der er tale om en ægte kyststang. Lige fra aluminiums hjulholderen til det store skydeøje. De blå beviklinger fører tankerne hen på saltvand og stærke fisk.

Generelt har stangen et rigtigt flot design, som Scott stænger generelt har. Den sorte klinge, sort hjulholder og eneste kontrast er de blå og grønne beviklinger.

Korken er af højeste kvalitet og den føles rigtig lækkert, men det havde du nok også forventet på en Scott stang.

DSC01440

 

Aktion

Flue på forfanget og så til første kast. Første tanke da jeg står med stangen er at den føles utroligt let og lækker. Ved første bagkast, kan man tydeligt mærke hvor fed denne stang er. Uden noget anstrengelse kan du få god fart i kastet og holde en lille linebue. Der skal simpelthen ingen energi til, for at kaste med stangen. jeg fisker med en Scientific Anglers GPX Sharkwave #7 line. Det er en kortklumpet line og passer utroligt godt til stangen.

Man bemærker også i de lette kast, at stangen bukker længere ned i klingen end den normale kyststang. Det gør at stangen lader noget nemmere og bukker godt under fight. Jeg vil give Scott ret i deres “Make the hard way a little easier”. Vi fisker i hård vind efter til tider svære fisk. Hvorfor ikke gøre kastene nemmere og nyde sit fiskeri?

Du får nemt lagt noget line ud med stangen og samtidig med en rigtig god feeling. Jeg fandt ud af det ved test af stangen i Mariager Fjord, hvor jeg fiskede over et rigtigt lækkert område. Efter at have kroget, fightet og afkroget en pæn havørred på målet ser jeg en havørred vende kort fra mig langs kysten. Jeg placerer et kort kast, hvor fluen lander lige bag fisken fuldstændig uden dramatik. To langsomme tag i fluen og der er fisk! Jeg havde ellers prøvet, at se hvor lange kast jeg kunne få med stangen, uden at skulle tænke over det eller bruge kræfter. Nu var fisken 10 meter fra mig og stangen leverede også varen på den korte distance.

DSC01444

 

Konklusion 

Generelt kan vi kun anbefale stangen, da du får ekstremt meget for pengene og en utroligt letkastende stang, som både kan hjælpe dig med lange kaste og smalle linebuer.

Så ned til din lokale grejhandler og prøv om en Scott Tidal er noget for dig.

Scott Tidal sælges for 3799.-

DSC01449

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.