Anmeldelse: Shimano Vanquish spinnehjul test – Letvægts lækkerier

Det er på tide at få skrevet en test efter at have fisket med hjulet i mange tænkelige situationer og at have fanget en del fisk på det.

Shimano Vanquish er bare et super lækkert spinnehjul!

Hjulet er i toppen af Shimanos spinnehjul og er det bedste hjul i deres CI4 letvægtserie. CI4 konceptet, som Shimano har kørt med i nogle år er nogle ultra lette hjul fabrikeret i magnesium.
Vanquish er med 12 indkapslede kuglelejer og et rulleleje og det er præcist det som giver den bløde gang.

Jeg har fisket hjulet med alt fra små spinnere i åen og til store gennemløbs søm på kysten og har ikke haft andet end blid gang og følelsen af ikke at have belastning på linen. Jeg ved ikke om det er X-ship motoren, der gør magien ved indspinning med de tunge agn, men det er super dejligt ved kysten at kunne fiske med tunge agn uden at skulle føle man har kroget en hornfisk i ryggen!

På de billigere hjul synes jeg godt man kan mærke den træge gang med tungere agn og her er det lækkert med et hjul i den bedre ende.

Vanquish er et hjul under den meget populære Stella serie, hvor Vanquish er rigtigt let, hvor Stellaen er bygget i kraftigere materialer og kan derfor klare lidt flere tæsk.
Bremsen er dog stadigvæk helt i top på hjulet. Du kan spænde bremsen ret godt og stadigvæk trække line af uden hak eller lignende.

Designet på hjulet er sølv og sort, så det passer kosmetisk godt til mange forskellige stænger.

8301_798277196985430_8798326809589656181_n

Lineoplægget på hjulet er også ekstremt godt og det er nødvendigt med de tynde fletliner, man bruger i dag.

På hjulet er der lavet dæksel, man kan åbne for at smøre hjulet. Det er derfor dejligt nemt at vedligeholde.

 

Konklusion

Alt i alt er det et kanont hjul! God bremse, lineoplæg og utroligt letløbende. Det er meget let og det anbefales derfor at sætte på en tilsvarende let spinnestang.

Til normalprisen havde jeg nok taget et Stella, men dette kan fåes rigtigt billigt mange steder og jeg kan derfor kun anbefale det som dit næste spinnehjul.

 

Knæk og bræk

Heinrik

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.