Bindevejledning – 26’eren Kystflue

Så er det tid til at afprøve et af vores første 2018 projekter her på siden.
Jeg vil lave nogle bindevejledninger på fluer som jeg benytter, det være sig kystfluer, laksefluer samt havørredfluer til åen. Er der andet som skulle være interessant for jer, så smid endelig en besked og vi finder ud af det.

Så et navn, lad os bare holde det simpelt og kalde det ”Christians Flueæske”.
Jeg vil så vidt muligt teste fluerne op til release af bindevejledningerne, så i får noget der virker, LIGE NU!

Men til den første flue, fluen her har jeg opdaget for få dage siden, i min makkers æske. Han er ikke helt sikker på hvor han har den fra, ej heller hvad den hedder, jeg har derfor søgt, meget lidt, på nettet efter den, men har ikke fundet den. Den er en kombination af allerede kendte mønstre, specielt den originale Magnus. Hvis i ved hvad den hedder, så giv mig endelig et praj, men indtil da kalder vi den for ”26’eren”, da jeg testede den første gang på min 26 års fødselsdag.
Fluen er nok den mest simple flue jeg har i æsken nu, men til klart og stille vand, samt sky fisk, er den vanvittig effektiv, trækkes hjem i jævne tag med gode pauser efter 2-4 tag, her får den lette figur rigtig lov til at svæve i vandsøjlen og det kan vores skønne havørreder slet ikke stå for!

Farverne kan godt virke lidt funky på de kommende billeder, da jeg stadig roder lidt med ordentligt lys i min lille lejlighed 🙁

Materialelisten kan i se på billedet herunder, plain, simple and effective as hell!
Tråden jeg benytter er en Veevus G02 50D Gelspun tråd, tynd og meget kraftig!
Krogen er en Ahrex NS156 Traditional Shrimp i enten Str. 6 eller 8, her bundet på str. 6. Pakken viser dog str. 10, men det er en str. 6 der er benyttet.
Ewing Grizzly hackler.
Hvid STF Dubbing.

Step 1: Som altid, her indbinder vi tråden fra krogøjet og hele vejen ned til krogbøjningen, cirka ud for modhagen. Grundet den ultra glatte tråd, plejer jeg lige at gnide lidt sekundlim på tråden når jeg har fæstnet den til krogen.

Step 2: Der rives et mindre bundt fibre af en af fjerene og indbindes som hale, ligesom vist herunder. De skal cirka stikke 1 cm ud bag krogen.

Step 3: Så finder vi en fjer til hacklet, fibrene herpå skal gerne være ca 1-1,5 cm lange der hvor vi binder start hacklet ind. Fjeren har en blank og en mat side, sørg for at den blanke side vender imod dig, når den er bundet ind på krogen, ligesom på billedet.

Step 4: Kroppen dubbes med Hvid Transparent STF dubbing, hele vejen op i et jævnt lag. Herefter børstes let med en dubbingbørste for at få fibrene i dubbingen trukket en smule ud.

Step 5: Hacklet tørnes hele vejen op til krogøjet, sørg hele tiden for at fibrene ikke filtrer sig ind under stammen af fjeren for hvert tørn. Herefter afsluttes tråden med et par knuder som man foretrækker, og en klat lak og så er du good to go!

Tight Lines!

//Christian Moesgaard

P.S. I henhold til materiale listen, og generelt materiale brug til fluebinding og fiskeri mv. Jeg har set en del på det sidste, om køb af grej, fluebinding o.lign. på Wish, AliBaba og hvad de ellers hedder. Specielt inden for fluebindingsverdenen syntes jeg det er tosset at købe fra disse sider, for måske at spare 5-10-30 kr. Det er dette som kvæler vores grejforretninger rundt om i landet. Kan sagtens forstå at folk vil spare penge, men den dag lokummet brænder, og du mangler et lille stykke grej eller noget lign. som din lokale biks plejer at have, og du så står slukøret foran døren med lukke skiltet i vinduet, så tænk lige over hvem som i virkeligheden var medskyldig til at det skete. Det er her at fagfolk altid står klar med gode råd, sidste nye info og en kop kaffe til snakken, støt nu op om vores grejforretninger! KØB LOKALT!

2 replies
  1. Jonas Sandager
    Jonas Sandager says:

    Den skal prøves!
    Og altid fedt med flere bindeopskrifter – specielt hvis I kommer med nogen, hvor der ikke allerede ligger 50 bindebeskrivelse på nettet allerede

    Jeg tror du kan nøjes med at stille lidt på din hvidbalance på dit kamera, for at få farverne rigtige. Den skal nok lige hæves et par tusind kelvin

    Svar
    • Christian Moesgaard
      Christian Moesgaard says:

      Hej Jonas, beklager at jeg først får set din besked nu 🙁
      Jeg er super glad for at du syntes om det!
      Jeg prøver så vidt at vælge mønstre som der ikke er en million af, men det er desværre svært efterhånden.
      I forhold til billederne, så har du helt ret! Jeg er først lige blevet den lykkelige ejer af et lækkert kamera, så indstillingerne er jeg stadig ved at lære at kende!
      Også på tide at jeg fik investeret, men med vores hobby er det svært at bruge penge på andet end fiskegrej 😀

      Tight Lines!
      // Christian Moesgaard

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.