Update: Fredning, tests og Zense!

Så ramte vinter vejret vidst stille og roligt.
Det sene efterår er nu slået over i nattefrost, og skiftende vejr med smukke og iskolde solskinsdage, hvor solens stråler heldigvis luner lidt.
Men også blandet med nogle kolde efterårsagtigt dage, de der rigtig råkolde nogle af slagsen, hvor en tur bag fluestikket med en kop varm kakao egentlig gør sig mest passende!

Fredningen på de farvede havørreder indtraf også i dag, 16. November.
Dette betyder at du nu skal genudsætte alle havørreder med en smule farve, kun blanke fisk med løse skæl må hjemtages.
Fingrene skal være fyldt med sølvglinsende løse skæl, før end at det er lovligt at hjemtage fisken!
Her en letfarvet fisk:

Let farvet

Og her en helt blank fisk:

Blank fisk som må hjemtages


Men samtidig også tid til at studere nyttige tips og tricks til at kunne tackle det kolde vand, og benytte sig af nogle værktøjer som man kan kigge på hjemme i varmen!

Fredningen på de farvede havørreder er også begyndt i dag, d. 16. November, dette betyder at farvede havørreder ikke må hjemtages. Kun blanke fisk med løse skæl må hjembringes til gryderne!
En god huskeregel, hvis skællene rasler af og det glimter i vandet af skæl omkring dig, så må du hjemtage fisken.
Men er du i tvivl, så lad altid tvivlen komme fisken til gode!

Der sker samtidig også nye og spændende ting på test fronten, Christian render rundt og leger med de nye tohånds skydehoveder fra Scientific Anglers, nemlig deres korte UST Short hoveder, og indtil videre har de i hvertfald ikke skuffet!
Samtidig har vi fået fat på, hold nu fast, et par af de nye Arctic Silver Innovation Zense stænger, en 905 fast, og en 906 medium/fast.
Indtil videre kan vi sige at de er spændende, nytænkning for alle pengene!
Hertil også deres ny Md Compact Wf liner, som også er yderst spændende!

Følg løbende med på siden!

Tight Lines fra os bag GoneFishing.dk!

Sommertips til kystfiskeriet: Speedspin, skumbiller og fart på!

Jeg bliver tit mødt med postulatet: “Der er ingen fisk på kysten om sommeren” og “De står kun ude på det helt dybe”.

Man ser dog adskillige fine fisk blive vist frem på nettet og der må jo være fisk at fange?

Fra Juni-August har der været en høj vandtemperatur ved de fleste kyststrækninger. Det har givetvis holdt mange væk fra kysten. Jeg har i hvert fald ikke oplevet mange fiskere på selv de mest kendte pladser i Mariager Fjord.

Til valg af plads prøver at at finde en plads så tæt på dybt vand, som muligt. Salinitet spiller også en stor rolle, men vil jeg ikke komme yderligere ind på. Der findes rigeligt med gode indlæg omkring det på nettet.

Jeg har haft held med fiskeriet på de fleste af mine ture. Der er blevet forsøgt mange agn og teknikker og jeg vil her nedenunder berette om mine anbefalinger til at fange (sen)sommerens havørreder:

 

Speedspin:

 

Speedspin foregår som regel med slanke blink og woblere.

Jeg foretrækker dog blink, da de fleste woblere ligger alt for højt ved hurtig indspinning.

Af blink, som er særdeles velegnet til speedspin kan jeg nævne følgende:

OGP Silling
Sølvpilen

Bornholmerpilen
Sømmet (gennemløber) 
Savagear Sandeel (wobler)

Fælles for de ovenstående blink (og wobler) er de går super godt ved hurtig indspinning og spinstop. Den slanke profil gør det også nemmere at sætte liv i blinket med stangtoppen. Der skal mange gange ikke mere til end et lille nøk, for at sætte ekstra liv i blinket

På gennemløbsblinkene skal man dog tænke over sine spinstop. Hvis stoppet bliver for brat kan man opleve at blink og krog kommer alt for langt fra hinanden. Man kan enten sætte et flådstop foran blinket, som kan tage det meste af støddet foran blinket. Man kan dog også lave “hængende spinstop”, hvor man i stedet for et brat stop sørger for at spinne utroligt langsomt i et sekund. Derved opnår man konstant kontakt til blinket.
Den metode gav mig en fisk på 3,16kg til Fjord til Fjord 2017 konkurrencen på Savagear Sandeel. 😉

Nedenunder ses en Mariager Fjord fisk, der faldt for Sølvpilen fisket ultra hurtigt:

 

Skumbiller:

 

Skumbillefiskeriet er blevet ekstremt populært den sidste stykke tid. Åfiskerne bruger metoden i stor stil og man ser flere og flere kystfiskere med en skumbille for enden af forfanget.

Fiskeriet med skumbiller er foruden at være nervepirrende og visuelt også ekstremt effektivt!

Jeg har set rigtigt mange ved kysten stå og spejde efter ringende fisk for derefter at ligge et fjerlet kast med skumbillen. Det kan oftest få havørrederne til hugget.. Men hvorfor ikke prøve at lokke fisk til hug??

Jeg plejer at kaste efter fisk, der viser sig i overfladen og derefter kaste i vifteform for at afsøge området.

Ved indtagning skifter jeg mellem små nøk der får fluen til at lave små hop eller lange seje træk. Indtagningen bliver ofte lavet i den rækkefølge nævnt før.

Min erfaring viser at de små nøk kan fange interessen, men at hugget oftest kommer, når den streamer i overfladen. Det er ikke videnskabeligt bevist, men dog en observation 🙂

Jeg har brugt Daniel Holms version til skumbillerne, hvor der er monteret gummiben. De får også lidt ekstra liv ved den aktive indtagning.

Herunder ses Kasper Wittrup’s hjemmekrøllede skumbiller:

 

Men kom ud på kysten og prøv det af. Vandtemperaturen er på vej ned og fiskeriet er glimrende rundt omkring 🙂

 

Knæk og bræk

Heinrik

Tips til at finde de blanke havørreder i vinterkulden!

Find havørrederne på kysten om vinteren

 

Havørreden er et rovdyr, ligesom du og jeg. Rovdyr jager, ligesom vi jagter havørreden. Så tænker du nok, hvad ændrer sig så, nu når temperaturen falder, hvorfor bliver det pludselig sværere at finde og fange havørreden? Og hvorfor skal den være så svær at få til at hugge, nu når den har brug for føde for at kunne overleve?

Som jeg og en god fiskebuddy diskuterede for nylig, hvorfor ignorerer fisken så indimellem din agn, hvis jeg fik smidt en burger foran snotten, så ville jeg da slå til med det samme!

 

Havørreden har et vekslende stofskifte, som betyder, at når temperaturen i vandet ryger under de ca 4 grader, så falder havørredens energioverskud i kroppen. Uden at gå i for mange detaljer omkring dette emne, har det noget med havørredens evne til at udskille salt fra kroppen, i forhold til indtaget af salt og overskuddet af energi til at forbrænde denne igen.

 

Men hvad betyder dette for dit praktiske fiskeri?

Dette betyder, at du skal tage højde for nogle flere faktorer i dit fiskeri, for at få succes på kysten. Jovidst, så har du også mange faktorer i dit fiskeri resten af året, men her kan du læne dig op ad din erfaring og de mere aktive havørreder, dine sædvanlige pladser som plejer at holde fisk. Det kan man ikke altid i vinterhalvåret.

Her har vi faktorer som, salinitet, som betyder saltindholdet i vandet, vandtemperatur og varmtvandsbobler, samt strøm og generelle vejrudsigter.

 

Hvordan lærer jeg så at finde og forstå disse faktorer?

For mit vedkommende, er et uundværligt stykke værktøj i jagten på havørreden om vinteren, at benytte mig af Forsvarets sejladsudsigter/havkort. De findes på: https://ifm.fcoo.dk

Her kan du navigere rundt, og se vandtemperaturer, strømretning, saltindhold samt meget andet.

Ved hjælp af disse kort, spottes hurtigt områder med mindre salt, højere temperatur, eller at strømmen måske har ændret sig, og derved kan trække enten varmt vand, eller mindre saltholdigt vand med sig. Samtidig kan et pludseligt skift i strømretningen, også give et effektivt fiskeri samt omkring vandskifte. Efter min erfaring, findes det bedste fiskeri på denne årstid omkring skiftet fra stigende, til faldende vand og endnu bedre, med nogle af ovenstående faktorer ind over også.

Nedenunder ses et billede fra denne side, hvor strømretning samt vandtemperatur forefindes. Når et af de lysere blå områder rammer kysten eller endnu bedre, et af de grønne, rammer i nærheden af dit fiskevand, så betyder det at temperaturen i vandet har fået et nøk opad. Dette vil trække havørrederne til sig, da de i disse områder skal bruge mindre energi for at komme af med saltet i kroppen, og dermed kan fokusere mere på deres indtag af føde.

søkort

 

På billedet herunder ses det, hvordan sådan en varmtvandsboble kan se ud når den indfinder sig. Hvis du kan spotte dette fænomen på forhånd, måske en dag eller to inden, så har du de gode kort på hånden. For så ved du hvornår det vil være mest effektivt at ramme kysten, og fange den store blanke overspringer som vi alle drømmer om. Behøver jeg at sige, at imens denne boble lå der, blev der fanget rigtig godt med +70 centimeters blanke overspringere på Djursland?

 varmtvandsboble

Samtidig vil det også være effektivt at finde pladser med nogen strøm omkring sig, et yndet mål vil være pladser, hvor du har mange små rev som stikker ud. Dette er et attraktivt område for havørreden at opholde sig, da det lave vand over revet bliver hurtigt opvarmet på solrige dage, samt der er masser af føde på disse rev. Her har den også muligheden for hurtigt at stikke i dybet, hvis den føler sig truet.

Eller pladser med små og store badekar tæt under land, som også har en god mængde af føde, og som også holder rigtig godt på varmen. Kombiner dette med en pålandsvind, som kan presse det opvarmede overfladevand fra solen ind over fiskepladsen, så har du opskriften på succes!

badekar

Den perfekte cocktail for en kystfisker på denne årstid, vil være at finde et område, med lavt saltindhold, lidt varmere vand, og en dejlig klar solskinsdag. Og et forestående vandskifte fra stigende til faldende vand. Det er i hvertfald hvad jeg har oplevet, samt set folk have held med.

Du kan også bare nyde synet af Søren Haumanns drøm af en overspringer fra Djursland herunder, her er alle kriterier opfyldt, og det gav pote!

16900254_10212094454820830_1977783811_n

74 cm og 5,12 kg. Hvilken drøm af en fisk! Taget på en Polar Magnus midt i vandskiftet!

Alle disse værktøjer er vigtige faktorer i jagten på havørreden ude på yderkysterne, disse kan også til dels benyttes i fjordene.

Men her fortæller min erfaring mig, at fiskene oftere er til stede i små vige eller områder, med mudderbund, gerne med nogle mørke bundforhold indimellem.

Denne type af bund har en god evne til at absorbere og lagre varmen fra de dage med sol, samtidig med at det lave vand også hurtigere opvarmes.

Dette ved havørreden, og det gør havørredens byttedyr også. Her finder man ofte en del liv, fra små kutlinger, til hundestejler og lign.

Skærmbillede 2017-02-27 kl. 15.07.26

 

Dit valg af agn kan også gøre en stor forskel, mange tyer til de mere provokerende farver, som for eksempel kraftig pink. Dette ses ofte i kystfluefiskerens vinter arsenal af fluer, samt spinnefiskerens valg af blink. Ikke at de mere naturlige farver også kan fange fisk, men indimellem kræver det en decideret provokation af fisken, som vil udløse et aggressions hug i stedet for et ”Mmh, jeg er sulten”-hug.

 

Dette er mine værktøjer, og mine personlige meninger om fiskeriet efter de blanke havørreder. Mine teorier er muligvis ikke de samme som alle andres, men de er værd at tage med i dine overvejelser.

Men jeg håber at disse små fifs og retningslinjer, er noget du kan bruge fremover i dit vinterfiskeri på kysten.

 

Tight Lines

// Christian Moesgaard

Friskfanget rejemad fra fjorden.. Se med hvordan!

Sæsonen siger sommer og det åbner for mange spændende muligheder ved fiskevandet. Kæresten og jeg havde snakket om at fange lidt rejer, da de begynder at røre på sig her i sommeren.

Jeg vil her lave en lille artikel omkring hvordan du skal gribe rejefiskeriet an (som ellers er utroligt nemt). Det er en billig og hyggelig måde at få anskaffet aftensmaden på. Du kan også nemt have tingene med til det, når du alligevel er på kysten for at fiske havørred.

Jeg har egentligt kun anskaffet mig en enkelt ting, for at komme i gang med det. Du skal bruge et rejenet og det kan købes i de fleste grejbutikker. De koster omkring 300-500 kr.

Med dit ny anskaffede net, skal du bare ud og finde nogle ålegræs ved fjorden. Det findes utroligt mange steder og nogle gange går det helt op til overfladen. Hvis du ikke lige er stødt på det kan du forhøre dig i dit nærområde.

Det er generelt også nemmere at finde lavvandede dele af fjorden. Det er noget nemmere at “jage” på det lave vand, da der skal traskes en del, for at få en god portion med hjem.

Fremgangsmåden er også utrolig nem.. Du skraber bare vej igennem ålegræsset med nettet og plukker rejerne fra. Pas dog på krabber, da de er ude på at slå dig ihjel og vil forsvare sig for enhver pris!

Herunder er fruen igang med at finkæmme ålegræsset for rejer

20160605_141056

 

Jeg har rejerne i min linekurv, som jeg har fyldt lidt vand i. Det har fungeret godt for mig. Bruger du et net til at opbevare rejerne i, så vær opmærksom på at du skal bruge et meget finmasket et af slagsen.
Skal du fiske i længere tid, så overvej at medbringe en køletaske. Derved kan du holde rejerne friske.

 

Herunder ses nogle friskfangede rejer, som bare venter på at blive spist!

20160605_143234

 

Kom derud og prøv rejefiskeriet af. Det er utroligt simpelt og hyggeligt

 

Knæk og bræk

Heinrik