Drømmen om den blanke laks!

Sommeren kom, og drengen vendte snuden mod åen. I sine drømme havde han set den flotte blanke laks tage hans flue i det okkerfarvede vand.

Forventningerne til denne tur var store, alt føltes rigtigt, vejret, vinden, den begyndende sommervarme. Skulle det være nu det lykkedes at få hans første laks?

 

En dansk, blank forårslaks. Står for de fleste danske sportsfiskere øverst på listen over fisk som bare skal fanges. Laksen er en, i mine øjne, mytisk enhjørning inden for de arter som de danske vande fører. En fisk som ikke bare overlistes og fanges ved at tage forbi åen i en times tid. Nej, laksen er mere end det, laksen er snu, laksen er kræsen om man vil, laksen er bare møgsvær at fange.

Specielt den første kan tage tid, nogle gange flere år, oftest mere end bare 5 ture til det vestjyske, eller 3-4 ture i Gudenåen fordelt over nogle måneder i alt ca 70 timers fiskeri. Men heldet tilsmiler ind imellem folk, og jeg befinder mig i denne skare.

 

Denne tur var planlagt i god tid, og i stedet for bare at køre dødtidligt fra Århus som alle de andre gange, havde Rasmus Bech fra Urban Fly Fishing og jeg, fået tilsnusket os et kolonihavehus i Holstebro, som kunne være vores base for denne tur. Dette betød, at vi havde oceaner af tid, og mottoet for hele turen må blive, ”Vi har ikke travlt”. Målet med dette, var nok at ramme Daniel D. Holms berømte sætning, at det handler om at være en labrador. Kom ned i tempo, lad være at stresse, gør det hele til en leg.

Dette ramte vi bogstavelig talt lige i røven! Da vi ankom til Holstebro, skulle der lige handles diverse fornødenheder ind. Vi holdte ind ved Netto, og gik en tur forbi åen og lurede lidt på dette okker farvede vand, hvordan skulle vi gribe dette an, hvordan skulle vi vende de forgangne nulture til en succes, indsmurt i blanke skæl og lakseslim?

Et splitsekund efter rullede en blank laks i overfladen, og vi blev revet ud af vores drømmende tanker.

Laksefeberen var for alvor sat ind!

Med gang i grillen, og nogle lækre bøffer som lå og knitrede på risten, begyndte vi vores snak om alt det teoretiske, og hvordan det i virkeligheden nærmest aldrig holdte stik. Vi havde gang på gang sat de mest kendte teorier om kystfiskeri til vægs, og direkte modbevist disse.

Ville laksefiskeriet ende på samme måde?

Snakken kørte, og et par øl blev hældt indenbords. Ud af ingenting fik jeg gravet mit Renzetti stik frem fra taskerne, og her begyndte jeg at nørkle en fin lille zonker flue sammen, med mit eget twist til mønsteret. Denne skulle senere vise sig at få et helt specielt navn.

Efter meget få timers søvn, en mere præcis beskrivelse ville nok have været time, da vi nok ikke nåede at få mere end to timers søvn, befandt vi os i det blå lyn på vej mod første stræk af åen. Grejet blev hurtigt rigget til, og vi stod kort efter ved åen, forventningsfulde og høje af laksefeberen.

Jeg bevægede mig lidt længere ned af åen, stoppede op, og kiggede spørgende på det brune vand, Hvordan fanger jeg en laks her? Et splitsekund efter rullede en laks i overfladen og jeg fik hurtigt sendt min flue i retning af dens mulige standplads. Men ingen respons, vi fiskede stykket af uden den mindste form for kontakt.

Vi besluttede os herefter for at køre til vores sædvanlige stræk, Hængebroen på HOF’s vand.

Vi så frem til en kop kaffe, men da vi endelig havde trasket de ca 1-2 kilometer ned til vores destination, og fandt Trangiaen frem, kunne vi se at spritten havde været utæt. Det endte ud i en meget let lunken og alt for stærk kop kaffe. Men nu var vi klar!

Jeg gik over til et område hvor et mindre stryg løber, lagde linen over mod modsatte side, med en god følelse i kroppen.

5 kast senere sad mit hjerte i halsen! En laks havde taget min flue og rullede rundt i overfladen, dette resulterede i at den spyttede fluen ud og vendte tilbage til dybet.

Jeg traskede slukøret over til Rasmus, som med det samme kunne læse på mig hvad der var sket. Jeg havde mistet troen på den dobbeltkrog jeg benyttede. Fandt derfor en str. 6 Owner trekrog frem, men måtte lokke Rasmus til at binde krogen på, da min krop rystede for meget.

Sad og kiggede lidt på Rasmus som fiskede videre, røg et par smøger, og vendte herefter tilbage til samme sted. Kastede fluen så den ville få præcis samme bane som før, KLASK!!! Min Scierrra Surge krøllede sammen, mens en laks stod og rystede hovedet på bunden. Jeg fik råbt på Rasmus ”At nu sad den der kraftedme!!”, Rasmus satte i løb over imod mig, imens han råbte ”Nu holder du den fandme hårdt!”, sekundet efter kiggede han op og råbte så ”Det gør du så allerede, så bare glem hvad jeg sagde”

Fisken tager mindre udløb på op til 20 meter, og jeg kan mærke at disse kræfter som laksen besidder, er noget helt andet end jeg har prøvet før. Efter 7-8 minutters intens fight, kan jeg stille og roligt kane den mod Rasmus’s hænder, første gang er den ikke klar, ej heller anden, men tredje gang kommer den ind som den skal, 20 centimeter fra Rasmus’s udstrakte hænder, slår den et slag med halen, smider fluen og vender tilbage til dybet.

Jeg fryser et øjeblik, pulsen stopper og jeg er på grådens rand. Får et ”Det skal nok gå” skulderklap fra Rasmus imens jeg stirrer tomt ud i luften.

Lidt tid efter rejser jeg mig igen, fisker nedover samme stræk, men ingen reaktion, tænker fandme nej og prøver igen. Stadig ingen reaktion da jeg fisker henover laksens tidligere standplads, når 5-10 meter længere ned, mærker så en opstramning, giver tilslag, og endnu en gang flexer Surgen helt i kælderen, råber på Rasmus at der nu er laks igen. Får et tørt, luk nu røven tilbage, imens han løber over til mig igen. Laksen tænder imidlertid helt af, og tager et løb på 30-40 meter nedstrøms hvor intet kan bremse den, herefter vender den og gør det samme opstrøms, jeg presser fisken hårdt, selv da den begynder at rulle i overfladen presser jeg den hårdt, ændrer dog her vinklen på mit pres og det sender heldigvis laksen i dybet igen.

Den stiller sig kort efter for fødderne af os og jeg må ligge hele min vægt i stangen for at presse fisken op fra dybet, herefter kommer den ind mod bredden hvor Rasmus med to jernnæver griber om halen på den og får den lagt ind til siden. Målebåndet bliver gravet frem på få sekunder og fisken målt til 74 cm, den overholder den lille kvote, og jeg kan derfor tage min første laks med hjem. Laksen er den samme fra tidligere, da vi kan se at den har små rifter fra krogen, præcis der hvor den var kroget tidligere, med alt dette lagt sammen konkluderer vi at det er præcis samme laks som har hugget alle tre gange.

Som tidligere nævnt, fik min flue fra aftenen før et helt specielt navn, da det var denne flue jeg fik laksen på alle tre gange, så hvilket navn er mere passende end: ”Lakse Betvingeren”?

Resten af turen skete der desværre ikke mere, og fisketiden var der heller ikke meget af, da vi begge var ekstatiske over det som vi havde været vidner til.

Jeg vil give et kæmpe tak til Rasmus Bech fra Urban Fly Fishing, som har instrueret mig i mine kast, givet mig små tips og tricks, og ellers bare holdt en total lakserookie ud! Kæmpe High Five til dig makker!

Håber at andre vil opnå denne fiskeglæde som jeg har oplevet her, og specielt det at kunne dele det med en af sine bedste fiske-homies, er helt fantastisk! Samtidig håber jeg også at i måske har fået mod på at gribe dette fiskeri an, hvis i har spørgsmål eller lign. Omkring laksefiskeriet, så smid endelig en besked, og så vil en fra teamet eller jeg besvare det så godt som vi formår.

En bindebeskrivelse af fluen vil blive lagt op, når jeg lige kan få presset noget tid ind til at finde stikket frem igen.

 

Tight Lines!

/// Christian Moesgaard

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *