Friskfanget rejemad fra fjorden.. Se med hvordan!

Sæsonen siger sommer og det åbner for mange spændende muligheder ved fiskevandet. Kæresten og jeg havde snakket om at fange lidt rejer, da de begynder at røre på sig her i sommeren.

Jeg vil her lave en lille artikel omkring hvordan du skal gribe rejefiskeriet an (som ellers er utroligt nemt). Det er en billig og hyggelig måde at få anskaffet aftensmaden på. Du kan også nemt have tingene med til det, når du alligevel er på kysten for at fiske havørred.

Jeg har egentligt kun anskaffet mig en enkelt ting, for at komme i gang med det. Du skal bruge et rejenet og det kan købes i de fleste grejbutikker. De koster omkring 300-500 kr.

Med dit ny anskaffede net, skal du bare ud og finde nogle ålegræs ved fjorden. Det findes utroligt mange steder og nogle gange går det helt op til overfladen. Hvis du ikke lige er stødt på det kan du forhøre dig i dit nærområde.

Det er generelt også nemmere at finde lavvandede dele af fjorden. Det er noget nemmere at “jage” på det lave vand, da der skal traskes en del, for at få en god portion med hjem.

Fremgangsmåden er også utrolig nem.. Du skraber bare vej igennem ålegræsset med nettet og plukker rejerne fra. Pas dog på krabber, da de er ude på at slå dig ihjel og vil forsvare sig for enhver pris!

Herunder er fruen igang med at finkæmme ålegræsset for rejer

20160605_141056

 

Jeg har rejerne i min linekurv, som jeg har fyldt lidt vand i. Det har fungeret godt for mig. Bruger du et net til at opbevare rejerne i, så vær opmærksom på at du skal bruge et meget finmasket et af slagsen.
Skal du fiske i længere tid, så overvej at medbringe en køletaske. Derved kan du holde rejerne friske.

 

Herunder ses nogle friskfangede rejer, som bare venter på at blive spist!

20160605_143234

 

Kom derud og prøv rejefiskeriet af. Det er utroligt simpelt og hyggeligt

 

Knæk og bræk

Heinrik

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *