Gang i Mariager Fjord!

Tirsdag aften bestemte Jeppe og Heinrik fra siden, at tage til Mariager fjord for at se om der var kommet gang i fiskene igen, efter iltsvindet.

Vi ankom ved vandet ved 18 tiden. Der skulle fiskes på sydsiden havde vi bestemt. Første sted vi valgte at forsøge viste ikke umiddelbart nogle tegn på fisk og fiskerne vi mødte ved pladsen havde heller ikke mærket noget. Vi starter begge ud med blink og efter 3 kast er der fast fisk til Heinrik. Havørreden tog ret tæt på land og kunne på dagen godt finde på at spise en Lawson Bullet wobler i guld/sort.

Da vi får fisken ind på lavt vand kan vi se det er en fisk under målet og får den hurtigt afkroget i vandet uden at løfte den op. Vi ved nu der er fisk på pladsen og skal se om vi kan narre de lidt større.

Efter fisken blev genudsat tager Jeppe et kast og får fisk i selv samme kast! Vi har ramt en stime, kan vi i hvert fald konkludere.

IMG_0560

Der er lidt mere tyngde i fisken denne gang og den giver lidt mere fight af sig. Efter få minutter er den inde og kan få taget en hurtigt photosession, før den ryger i baljen igen. Fisken var omkring de 38-40 cm og var dejlig pæn og blank.

IMG_0567

Både Jeppe og jeg mister lidt større fisk på pladsen og beslutter os for at prøve en anden plads, der har givet fisk før.

Vi kører en mindre tur og er igen klar til at fiske. Pladsen har desværre lidt tang i overfladen, der gør det svært at fiske. Vi ser dog en masse småfisk inde ved land og beslutter os for at give det et forsøg.

Efter en 20 minutters fiskeri får Jeppe igen kroget en fin fisk. Efter få minutters fight kan han håndlande fisken, som hurtigt bliver fotograferet og derefter genudsat. Smuk Mariager Fjord fisk, som herunder ses fotograferet op mod aftensolen.

IMG_0590

Det blev til flere fisk på dagen. De store udeblev, men de skal nok være der. Vi fik en rigtig god dag ved fjorden og vi vil runde artiklen af med et billede fra pladsen i den sidste sol på dagen.

IMG_0593

Der er fisk i Mariager, men vi har også hørt rapporter fra flere kystpladser, så det er bare med at komme afsted.

 

Knæk og bræk

Jeppe og Heinrik

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *