Gevinst på kysten med gummijigs i Århusbugten!

Århusbugten 10/02/2016

Fik lige tid til et par timer ved kysten her til eftermiddag, og ville prøve nogen små 5cm jigs efter bombarda.
Jeg hoppede på cyklen og var 20min senere på pladsen, hvor det så virkelig lovende ud!

Fik stille og rolig rigget op med bombarda, 2m forfang en enkeltkrog str 6 og en pink 5cm ribster jig. Da jeg første gang kører den lille jig forbi foran mig, bliver jeg noget overrasket, for den svømmer præcis som en lille fisk, helt stille forkrop og små hidsige slag med halen. Bliver enig med mig selv om at det her, det bliver godt!

Og i andet kast var der fast fisk!! Det var næsten for godt til at være sandt, en 40cm nedfaldsfisk har indhaleret den lille gummiorm, og kommer ind for at hilse på, for at få friheden hurtig igen. Derefter går der en time uden skyggen af fisk, kun med tiltagende forfrysninger i tæerne, da mine waders er mere utætte end jeg huskede 🙂

20160210_135911

Jeg skifter derefter over til en rød 16gr sølvpil, for lige at fiske pladsen af inden turen går hjemad, det resulterer i en smuk 35-40cm sølvbarre af en grønlænder, og dagen var reddet! Så var det bare op på cyklen og få varmen på turen hjem!

20160210_132727

Århusbugten fisker godt for tiden, så det er bare med at komme afsted! Vandet var 4 grader, og begge fisk gylpede friske tobis op, så op af sofaen og afsted! Fiskene er derude!

20160210_150942

Tight lines

Rene

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *