Koldt, men flot og (Sølv)skinnende vejr!

Der har været lidt stille fra mig på det sidste, og dette er ikke fordi jeg ikke har været afsted. Nærmere fordi, at jeg har haft travlt, og har brugt mine ture på kysten, til at koble af, for at dykke ind i den dybe trance hvor det hele flyder sammen. Tankerne om livets stress og jag forsvinder, og man er bare et med den natur vi alle elsker. Så billederne har været få, grundet en del tid på at genfinde det zen som jeg befinder mig bedst i på kysten, et zen som har været lidt forsvundet grundet en meget travl hverdag. Men det er nu tilbage, og sammen med dette, de fantastisk smukke og enestående øjeblikke, som vi alle nyder når vi rammer kysten fanget på billederne.

img_0470

 

Jeg var ude i nogle timer i weekenden, nu hvor nattefrosten for alvor ramte vores kyster, og selv det kystnære lave saltvand, havde et fint tyndt lag af krystalklart is over sig. Her kommer lidt fra min tur.

 

Vi landede på pladsen, en halv time før solen krøb sig over de østlige bakker i det fjerne. Jeg ved ikke hvad det er med Michael og hans ur, men ifølge den aftalte tid, så holdte han der en halv time før dette. Han var halvvejs klar da jeg trillede ind på pladsen, og jeg måtte forlade den komfortable varme jeg havde fået opbygget heri. For vi vidste begge præcist hvad der skulle foregå, vi skulle jagte grønlænderstimer, som bulede rundt på 20-40 cm vand!

Da vi var ved at være klar til at vandre mod den lavvandede vig, spottede Michael en flot fisk, som tøffede rundt på 30 cm vand lige nedenfor bilerne, han lagde et par kast ud, men desværre uden respons.

img_0464

Da vi kom om til vigen, kunne vi se hvordan et tyndt lag is dækkede det lave vand omkring 15 meter ud, dette gav mig flashbacks til andre vintre, har tit oplevet at fiskene har stået netop på disse kanter af isen, og dette har givet fantastisk fiskeri.

 

Vi beslutter os for at starte i den fjerneste ende, og så ellers fiske tilbage mod parkeringen, men efter 15 minutters fiskeri, begynder vi at undre os, vi har ikke spottet nogle fisk i denne ”stensikre” vig, og vi går begge og bliver lidt forundrede over situationen. Dette går dog hurtigt over, kort efter, oplever jeg et af årets fedeste takes, på 40 cm vand, jeg har lagt linen ud, strippet 4-5 gange, og så ladet fluen svæve i vandet i 4-5 sekunder, herefter sætter jeg i gang igen, med to hurtige ryk, en trykbølge rejser sig en meter fra fluen, og fisken tager fluen hårdt, og stiger 50 cm ud af vandet i samme omgang, fantastisk syn, og en sølvskinnende grønlænder ryger i nettet, og ud igen kort efter.

img_0471

Samtidig med dette vågnede en stime på det lave vand, Michael lagde et par kast ud, og fik en følger. Jeg kommer op på siden af ham, ligger et kast, og i et langt svæv, klasker endnu en grønlænder fluen, FEDT!

Hurtigt til afkrogning, et kast mere på stimen, et svæv, og klask! 3 fisk på 3 kast, så er vi i gang!

Michael, får landet en fisk, samtidig med at jeg står og afkroger, den spottede hans lille str. 10 Regnbuesvin på 5 meters afstand, og rejste en absurd stor trykbølge for en 30-35 cm’s grønlænder, men de er i hugget nu!

Vi fisker videre for at finde stimen igen, Michael spotter den først, og jeg når at få drejet mit kast i den retning. Min flue lander 30 cm inde på isen desværre. Michaels kast lander perfekt, en bølge rejser sig efter hans flue, men… Brendas Mor som jeg gik med, var åbenbart mere tillokkende, for da jeg får den trillet i vandet og sat tempo på, drejer trykbølgen væk fra Michaels flue og klasker min i stedet, og ja det var rimelig douchebag agtigt gjort, men selv grønlændere kan åbenbart være selektive. Imens tilsviningen under fighten stod på, og Michaels flue stadig lå i vandet, helt stille i et lille minuts tid, begynder linen at hvisle ud af kurven, fedt man! Skaden er gjort god igen. Vi står nu med dobbelt hookup, som altid er et af de fedeste moments på kysten med sin fiskemakker!

img_0480

 

Det endte med 7 fisk til afkrogning, ligeligt fordelt på vores #4 stænger.

 

Stimen er nu desværre blevet så stresset, at det er næsten umuligt at lægge et kast til dem, uden at de spreder sig i alle retninger. Så en hurtig beslutning, vi må tage en ny plads i håbet om lige så fint fiskeri her, som da vi gæstede dette spot for ikke så længe siden.

Desværre står det ret stille her, vi fisker ca 2-3 km kyst af, ekstremt grundigt, men det bliver kun til en enkelt grønlænder, som igen nappede til fluen i et svæv uden at bliver hængende, men kom hårdt og brutalt igen efter 3 træk i linen. Den fighter godt af en 30-35 cm’s fisk, men ender i nettet. Dette bliver den eneste kontakt på denne plads, udover 2 følgere til Michael, og en følger til mig, som nærmest svømmede op på stranden uden at tage fluen.

img_0476

Tight Lines

// Christian Moesgaard

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *