Mariager giver IGEN en fisk over 60cm!

Jeg havde fri hele tirsdagen, så hele dagen skulle gå med fiskeri i Mariager Fjord. Min fiskemakker Kasper var også klar på fjorden efter arbejde, så han stødte til senere.

Vejret var høj solskin og over 20 grader i luften. Ikke helt optimalt til havørred fiskeri. Jeg mærker dog heller ikke noget på de to første pladser jeg besøger. Jeg fiskede to kendte kystpladser igennem med fluestangen og havde kun en enkelt hornfisk på.

Det startede jo ikke helt vildt godt, men da Kasper havde fri valgte vi at køre videre til en anden plads. Da vi kommer til pladsen kan vi se at vi var helt alene. Vejret var stadigvæk ekstremt varmt og med kun en lille vind, der stod lige ind på kysten.

Vi fiskede hele pladsen af en times tid og til sidst får Kasper en fisk på fluen på omkring 42cm. Den ryger hurtigt ud igen og vi fisker videre.

Vi mærker ikke mere, så vi rykker videre til næste plads. Der var nu begyndt at komme enkelte skyer på himlen, så nu kunne fiskeriet gå hen og blive rigtigt godt.

Efter kort tid på pladsen, kan vi se flere hornfisk i overfladen. De kaster sig efter fluerne. De napper dog kun lidt i fluerne og hænger ikke fast.

Efter kort tid får Kasper hug af en havørred omkring målet. Den fighter ekstremt hårdt selvom den kun er omkring målet. Der er virkeligt fight i fiskene i tiden. Man kan virkeligt mærke de er i top kondition.

Vi tager et hurtigt billede af den og derefter ryger den ud igen, så vi kan fiske videre.

DSC02351

 

Vi ser rigtigt mange fisk, men de vil bare ikke hugge. Vi prøver mange forskellige fluer, men ingenting virker.

Kasper skifter derefter til en kobberbasse og lige som den er sat på forfanget ser han en stor hale vende ved overfladen kort fra os. Han kunne se det var en rigtig stor fisk og kaster til den. Efter et enkelt tag i linen er der fast fisk!

Vi kan se på krumningen i stangen, at det er en ret god fisk. Jeg får startet videokameraet og får filmet fighten (se video nedenunder). Fisken går rigtigt tungt og tager nogle fine udløb og giver gode rusk i stangen.

Jeg får nettet fisken og Kasper går på land med den. Jeg skal jo fiske videre, så jeg kan få en god fisk også. Der er stadigvæk mange fisk, der viser sig. Hornfiskene er dog klart i overtal på pladsen. Jeg får da også kroget en et stykke tid efter.

DSC02361

Havørrederne er dog helt væk og vi mærker kun nogle enkelte hug og ellers er der masser af hornfisk i overfladen.

Vi beslutter at afslutte fisketuren for i dag og få taget nogle gode billeder af fisken, som var 62 cm lang og vejede 3 kg. Det var en rigtig flot fisk. Det er faktisk den 3. fisk over 60cm fanget af Gonefishing.dk indenfor en uge, i Mariager Fjord. Det er helt ekstremt og vildt at der har været så godt fiskeri.

DSC02364

 

Godt grej og 3 kg Havørred

DSC02372

Vi kan derfor kun anbefale at komme afsted til kysten og få nogle fisk!

Se videoen herunder:

Knæk og bræk

Heinrik og Kasper

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.