På geddejagt i Rügen December 2014 Del 2

Anden fiskedag

Efter gårsdagens fiskeri drog vi håbefulde ud i den fine vig for at fiske. Vi skulle fiske, hvor vi startede med at fiske i går. Der havde været nattefrost, så fiskeriet kunne jo godt have vendt.

Vi ville i hvert fald give det et godt forsøg, med både flue og jerkbait. Der er ret tåget og vejret er noget koldere end det havde været dagen før.

Når man står derude og fisker i det til tider hårde vejr, så er det vigtigt med god påklædning og eventuelt noget godt at drikke. Nogle foretrækker kaffe og andre, (som eventuelt var os) kan lide noget lidt skarpere, til at varme.

Der sker bare intet idag kan vi konstatere, efter nogle timers fiskeri! Nattefrosten har fuldstændigt vendt fiskeriet på hovedet og nu var gode råd dyre.

Vi gav den dog en skalle og prøvede med alt der kunne jigge, plaske, jerke og pulsere. Intet af det ville fungere desværre.

Martin får dog en gedde helt ind til båden, som er lige ved at tage agnen. Fisken vender dog rundt, da fluen er helt inde ved båden.

Vi fisker en del videre efter det og har kun en følger mere med ind til båden. Vejret havde ikke været med os på vores sidste dag.

Vi har dog haft nogle rigtigt gode oplevelser og Wolf var en rigtig god guide. Skal du til Rügen, så vil vi klart anbefale at tage forbi Wolf, som både kan sørge for super god guiding og nogle rigtigt fine værelser. Se mere på nedenstående link:

http://www.ruegenfishing.de/

Til slut vil vi komme med nogle gode råd til fiskeriet dernede:

1. Du fisker mest på lavt vand, så hav grej med til det 🙂

2. Tænk over påklædning, da det hurtigt kan blive en lang tur, hvis du fryser.

3. Hav nogle forskellige fluer og jerks med. Nogle dage spiller det ene, andre dage det andet.

4. Tag en guidet tur, da du får meget mere fiskeri ud af turen.

5. Planlæg turen og undersøg området godt inden du tager afsted.

Det var nogle ting at tænke over inden du tager afsted på tur til Rügen, men tag derned og prøv det selv.

Til slut kan du her se nogle billeder vi tog dernede:

DSC01304

Ekkolod og kortplotter er vigtige redskaber i jagten på storgedden
DSC01329

Heinrik i gang med at overliste gedder med flue

DSC01293

Martin igang med at strippe linen ind i varieret indtagning

DSC01288

Nogle af guidens agn, som har vist sig nyttige.

IMG_0794

Der skal motorkraft til at komme fra den ene plads til den anden.

DSC01284

#9 fluestang til store fluer.. og store gedder!
DSC01272Gå aldrig ned på grej 🙂

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.