Hej og velkommen til Gonefishing!

Tak fordi du har valgt at besøge gonefishing.dk

Bloggen er til alle fiskere og der vil løbende komme guides, artikler og generelt fiskerelateret indhold.

Følg også gerne vores side på Facebook.

#PlasticInTheBasket Konkurrence

Nikolaj Korsholm, manden bag Plastic In The Basket konceptet, har sammen med Eglé Joncaite lavet en super fed lille kortfilm om konceptet.

Filmen kan ses her:

Plastic in the Basket from Flyfish Europe As on Vimeo.

Hele konceptet bag, går ud på at hjælpe vores kyster, åer samt natur med at blive ren og dejlig at være i igen.
En lille ting for os, men en kæmpe ting for den natur som vi alle sætter så meget pris på.
Tag en lille smule med hjem hver gang du er ude, og DU er med til at gøre en forskel!
For fluefiskeren, som ideen bunder i, handler det om at fylde din linekurv når du alligevel er på vej tilbage til bilen, for spinnefiskeren handler det om at tage lidt med i hånden, eller have en lille affaldspose med i vadejakken. Ved at gøre disse små ting hver gang vi er ude, vil det i sidste ende løbe op i store mængder! Alle bække små som man siger, og hvis vi alle kan stå sammen om dette og tage bare lidt med hjem hver gang, så hjælper vi alle til med at skabe en renere natur og et renere miljø omkring os!

Dette vil vi gerne støtte op om, og dermed skyder vi en lille konkurrence i gang om denne super fede cap fra Scientific Anglers, det eneste som du skal gøre er:

At skyde et billede af dit bidrag, og uploade det under konkurrenceopslaget på vores Facebook side (https://www.facebook.com/gonefishingdk/), med teksten: #PlasticInTheBasket
Like vores facebook opslag
Like vores facebookside

Du må også rigtig gerne smide dit billede op på instagram eller andre medier med samme hashtag, men dette er ikke et krav! Men vi opfordrer gerne folk til at gøre det 🙂

Hele konceptet føres både på facebook og instagram samt andre sociale medier, så upload dit billede med hashtagget “#PlasticInTheBasket” og lad alle vide at netop du ikke vil være med at til bare at lade naturen stå, og netop du, vil støtte op om et renere miljø!

Her fra GoneFishing støtter vi i hvertfald også op! Her er det en kort strækning på 500 meter som er blevet ryddet!

Konkurrencen løber helt ind til 1. April, hvor vi vil udtrække en vinder som vi sender den fede cap til!
Det er en lang konkurrence, men #PlasticInTheBasket er et livslangt projekt for os alle så vi vil gerne have så mange med som muligt!

Tight Lines
Holdet Bag GoneFishing.dk!

Bindevejledning – Pink Fnuller

Så blev det tid til flue nummer to i ”Christians Flueæske”!
Denne flue er min go to flue i vinterperioden hvor havørrederne kan være svære at lokke til hug, den ryger på forfanget når mine andre fluer ikke virker. Det er ikke den kønneste i min æske, deraf navnet, men hamrende effektiv!
Jeg har en tilbøjelighed til at gå med naturlige farver, samt en forkærlighed for det transparente element i fluerne.
Så når disse fluer fejler, ryger denne på forfanget!

Fluen tages ind i små hurtige tag, for at give en jiggende og aggressiv gang i vandet.

Og det kan indimellem betale sig, på billedet herunder ses en godt brugt nedfaldsfisk på 65 centimeter som ikke kunne stå for den, udover denne blev det også til nogle målsfisk og lidt undermålere på denne tur!

Nu til selve bindevejledningen:

Materiale listen til denne variant kan ses her, indimellem laver jeg halen i grå grizzly marabou, for at give fluen en lidt mere forførende og bevægelig gang.


Krog: Ahrex NS172 Str. 8
Tråd: Veevus G02 50D til at binde med, og UTC Fl. Pink til afslutning.
Dubbing: Ice Dub Fl. Pink
Hackler samt hale: Teal Flank Fl. Pink
Belastning: 3,5 mm Sølv Bead

Step By Step:


Step 1:
Bead hovedet monteres på krogen, og krogen sættes herefter i stikket, kuglen har et lille og et stort hul, det lille hul vendes op imod krogøjet. Herefter bindes tråden ind og ned til krogbøjningen.


Step 2:
Et bundt fibre fra en fjerene bindes ind som hale, dette kan krydres med lidt flash eller lign. Alt efter humør og lyst. Samtidig kan det også skiftes ud med grizzly marabou for en mere levende gang i vandet.


Step 3: Der bindes en klat dubbing ind til midten af krogen rammes.


Step 4: Her indbindes første hackle, sørg for at find et hvor fibrene er cirka 1 cm lange, husk at vende den ”Pæne/blanke” side imod dig selv når du indbinder denne.


Step 5: Her fyldes dubbing op til kuglen.


Step 6: Sidste hackle indbindes, gerne med fibre på ca 1,5 cm. Når dette er indbundet, så afslutter man sin veevus tråd og klipper af. Herefter bindes UTC tråden ovenpå afslutningen, gerne med en klat lak på veevus tråden inden, og der afsluttes nu med et hoved af UTC tråden.
Herefter får det en tur med dubbingbørste og hele moletjavsen gnides let bagud med fingrene.
Til sidst en klat lak, og du er good to go.

Tight Lines
//Christian Moesgaard

Test: Scientific Angler UST Short Skydehoveder til Tohånds Fluefiskeri!

Jeg har sluttet den sidste del af laksesæsonen af, med at fiske med disse skydehoveder fra Scientific Anglers på min switch stang, i både Storåen, men også i Gudenåen, hvor behovet er større for gode lange kast, med en præcis præsentation i det glasklare vand.
Når jeg har fisket langs de forskellige åers brinker, så har forskellige liner gået igen og igen på folks setup, Guideline Powertaper Compact, Zpey Hybrid, Rio Versitip m.fl. Men har længe undret mig over folks fra valg af Scientific Anglers linerne.
Scientific Anglers er jo en af vore førende lineproducenter og laver vanvittige liner til alt fiskeri, så hvorfor dette fravalg?
For SA(Scientific Anglers) tilfører her et helt nyt koncept til vores hurtigt synkende liner, Seamless Density, med andre ord Synkegrad med glidende overgang. Og er det ikke præcis hvad vi søger? En line som synker i en lige kurve, uden pludselige fald i synkegrader som kan resultere i nogle ”knæk” på linen ned igennem vandsøjlen.
Kombineret med deres specielle coating som har givet hovedet en riflet overflade, som hjælper til med at bryde vandmodstanden når du skal trække op til et nyt kast, whats not to like?

Out of box indtrykket da linerne landede i min postkasse var rigtig fint, coatingen virkede behagelig og var hverken for stiv eller for blød til at kunne danne de rigtige linebuer for mine kast. Linerne var dog vægtmæssigt en tand over min ideal vægt, men lidt klip og klister arbejde, så var den ged hurtigt barberet. Hovederne jeg havde bestilt, var Intermediate/SD/S3, Intermediate/SD/S5 og intermediate/SD/S7. (SD=Seamless Density)

Her kan man se hvordan de to coatinger ligesom “smelter” sammen, og danner det som de kalder: Seamless Density!

Der gik ikke længe inden jeg stod på den lokale fodboldbane med en flok U12 spillere som kiggede noget så skeptisk på mig.
Fik lagt hovedet ud og strippede 20 m skydeline af hjulet, lagde mit anker rundt, og skød af, KLASK! Sagde det i hjulet da skydehovedet skreg efter mere line at lege med.
Efter en god times kasten og endnu flere skeptiske blikke, listede jeg lige så stille hjem igen og planlagde næste tur til Storåen, hovederne var ca 8,5-8,9 meter lange nu, perfekt til fiskeriet i den smalle å.
Få dage senere stod jeg ved det brune vand, nu skulle linen testes af, de første par kast var lidt noget makværk, da det var længe siden at jeg havde dyppet mine liner i vand, men kort efter lå min line 5 meter oppe på land, på modsatte brink vel og mærke! Deres tapering var aggressiv og ladede min ellers hurtige Helios Switch dybt, hvilket gav en imponerende kraft til kastet.
Kombineret med deres riflede overflade som gjorde det nemt at trække den hurtigt synkende line op af vandet og skyde et dobbelt speykast af. Mine Snap-T kast blev også leveret med en enorm kraft og præcision ved modsatte brink, og dette gjorde det til en leg at fiske langs åen hele dagen, fisken udeblev dog, udover et enkelt kort tilbud.

Min generelle vurdering af linerne vil derfor klart være at de passer perfekt til vores danske vande, og de giver en forbedret kontakt til fluen som der fiskes med. Samtidig med deres overflade coating, som gør dem til en leg at gå og fiske med igennem en hel dag!
Det eneste jeg kan sætte en finger på, var at for at fiske samme dybde som en normal s4, så gik jeg op i en s5 på ust hovederne.
En ekstra lille og overraskende smart detalje er at på spolerne som linerne kommer på, da kan mærkaten med lineinfoen pilles af da det er et klistermærke. Dermed kan man flytte linerne over i sine ziplock poser eller skydehovedmappe og så sætte klistermærket derpå, lille detalje, men yderst brugbar!

Tight Lines
//Christian Moesgaard

Tjek vores Facebook her

Instagram

Instagram has returned invalid data.

Tags

Kategorier