6+Kg sølvtorpedo fra Simested Å!

06.06.15

Lørdag aften ramte fiskefeberen mig endnu en gang. Det var Simested å der trak. Først på på ugen havde jeg skræmt en stor fisk, så jeg viste at de var ankommet. Jeg spurgte den “gamle” om han ville med, han sagde ja og valget faldt på Skinderup stykket.
Der var fantastisk vejr da vi ankom til åen, solskin fra en skyfri himmel. Måske ikke det bedste fiske vejr “vil nogen jo nok sige”. Klokken var blevet ca. 20.45, da vi fordelte os på stykket. Da jeg nåede ned til åen, blev forfanget skiftet og fluen valgt (min egen kreation, som flere gange har kastet en god fisk af sig).
Fiskeriet kunne nu begynde, jeg fiskede nedstrøms og fik hurtigt fin justeret min kaste teknik. Efter ca. en halv time uden at mærke eller se noget, nåede jeg til et sving som næsten altid holder fisk. Jeg lægger fluen til modsatte brink, og går et par skridt frem for at få fluen dybere ned i svinget. Fluen arbejder sig sig gennem svinget og til egen brink, jeg lader den “hænge” lidt, men der sker ikke noget.
Jeg begynder at trække fluen til mig, og der kommer et hug. Det mærkes som 40 cm fisk der har taget fluen. Jeg står i nogen tid  og kan ikke rigtig finde ud af hvor stor fisken egentligt er, pga. af den måde den opfører sig på. Jeg trækker mere og mere line ind, og fisken følger bare med. Da jeg har ca. 4m line tilbage i åen, begynder jeg at rulle linen på hjulet. I det øjeblik jeg får det sidste line rullet på, er det lige før jeg får rykket stangen ud af hånden, og en flot blank fisk bryder overfladen. Jeg skal love for at det satte gang i adrenalinet. Fisken gik herefter dybt i svinget, og blev der. Jeg begyndte at lægge pres på fisken mens jeg gik nedstrøms, og den gav sig. Fisken fulgte med nedstrøms og efter en kort og udramatisk fight, kunne jeg lande min hidtil største havørred på 81cm & 6,47kg.

Simested Å, 6,47kg & 81cm.

Min fader gik som sagt længere opstrøms, han fik et opkald og kom ned for at se det smukke sølvtøj. Efter en fotoserie og snak om fighten, kunne vi tage hjem. Feberen havde fortaget sig for denne gang 😉
20150606_213544
Knæk & Bræk
Dennis
1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *