Stålblank i Mariager Fjord og fisk på Fyn!

Tirsdag kunne en tur til Mariager presses ind i planerne efter arbejde, og jeg havde sat Michael fra Lystfisk.dk i stævne som ville støde til senere.

Første plads var umulig grundet vinden, medmindre man gad at lufte en 8’er, men det får du mig aldrig til på kysten. Så videre mod næste spot.

Her var der så kun ca 5 m/s sidevind, men den kunne arbejdes på 4’eren, og det blev den, efter kort tids fiskeri, kom første hug på Brendas Mor(En flue som har utallige fisk på samvittigheden over de sidste to måneder!)

Men det blev ikke til mere end et hug, 3 kast senere, samme historie, i løbet af de næste 15 kast, talte jeg 10 kontakter, men ingen faste fisk. HVAD FAN… IND I HELV… SKER DER!!! Ny flue på, samme scenarie, går her med to hurtige træk og 3 sek pause, har virket hver gang.

Nå, ind på land og få en smøg og kontakt Michael om de massere af kontakter, han får mere fart på med at komme ud af døren over de nyheder jeg har. Min egen iver efter en fisk stiger i takt med at vinden ligger sig en smule.

 

Går i vandet igen, i 1. Kast vender en stor hvirvel idet jeg tager fluen op, SAT…! Fortsætter lidt, BANG! Endelig sidder den der, kan mærke hvordan min Helios i #4 Midflex krøller, fedt, de fighter helt fantastisk i øjeblikket og den tager flere gode udløb, da den er ca 10 meter fra mig… Linen bliver slap og jeg bander og svovler ved mig selv over hvad fanden der sker her!!! Dette når at ske to gange mere og jeg bliver enig om at skifte taktik, heeelt ned i tempo på fluen og jeg når at trække tre gange og så sidder den der, endelig, en tur i nettet og ud igen flot 50 cm’ers bomstærk fisk fra fjorden.

 

IMG_0142

Ud igen, op i tempo på fluen, bang, endnu en fisk i samme kaliber ryger til afkrogning.

De fighter helt fantastisk pt, og med nogle luftakrobater imellem.

Generelt koger fjorden pt, og mest med fisk i 45-55 cm’ers klassen, disse fisk har en fantastisk kondi, og giver kamp til stregen på de lette #4 stænger!

Når at nuppe 2 fisk mere inden Michael lander. Hurtigt i vandet og der går ikke længe inden han knalder en fisk på 55 og så endnu en fisk, og endnu en, og så bliver det min tur igen heldigvis 😀

Fiskeriet dør stille ud, men på sidste stræk, siger det bare bang, helt ude i kastet, og den tager line med det samme, den føltes rigtig god og Michael vender sig idet den ruller, vi skyder den til ca 60 cm hurtigt, og fighten kører på, den fighter helt fantastisk og at få den de sidste 10 meter ind tager en evighed. Men til sidst lykkedes det, og hvilken smuk blank fisk på ca 55 cm at lande i fjorden, vi får med nød gang i Michaels telefon som lige når at skyde et par billeder inden den dør for strøm igen, herefter får fisken sin frihed. SMUK FISK!

 

IMG_0143

Turen ender med 11 fisk på land, 6 til mig, og 5 til Michael, super aftentur til fjorden!

 

Fyns Kyster

Fredag efter arbejde, går turen mod Fyn med Søren, min 2. Tur til de fynske kyster, vi håber at vi finder godt med fisk denne gang, og vel fremme på den første plads, stiger forhåbningerne, efter 10 kast med et 22 grams søm, siger det bang i den anden ende, helt ude i kastet. Den fighter godt, tager line en enkelt gang men zigzagger ellers fint med ind, men går også med en stiv spinnestang, så den har ikke de store muligheder for at gøre den vilde modstand, efter lidt tumult helt inde netter Søren den fine fisk, 55 cm og med en let antydning af at den har levet godt på fjordrejer, selvom vi står på yderkysten.

IMG_0145

Pladsen giver ikke mere end et enkelt hug på den næste time, og vi kører videre mod næste plads. Her ser vi flere fisk i overfladen på vej mod startspottet, men selvom vi ser den megen aktivitet, mærker vi ikke andet end en 25 cm’ers fisk jeg får på en skumflue i natten. Søren har haft to fine fisk oppe at vende efter hans skumflue, men ingen blev desværre hængende.

Da lyset bryder bliver spinnestængerne taget i brug igen, og i første kast få jeg et solidt hug 20 meter ude, den går lidt fra side til side inden den hopper af igen.

Der sker desværre ikke mere, og vi vender snuden hjemad i længsel efter vores seng.

 

Tight Lines

//Christian Moesgaard

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.