Indlæg

En “Flad” fangst i Randers Fjord!

En tur til Randers Fjord inden fredningen indtræffer i næste uge kan indimellem godt betale sig!

Jeg havde fået aftalt en tur med Michael fra Lystfisk.dk og min makker Alex, som jeg startede mit kystfiskeri i Mariager Fjord med i sin tid.

Randers Fjord skulle prøves, og da vi landede forventningsfulde og klar på første spot, var vejen for succes nærmest banet for os. Der vendte fisk i overfladen nærmest overalt hvor vi kiggede hen, men selvfølgelig cirka 15-20 meter længere ude end vores habile kasteegenskabers kunnen var nok til at nå. Så efter at have fisket hele pladsen igennem med et enkelt nap til mig, og nogle følgere hist og her, besluttede vi os for at skifte plads lige til vandskiftet.

Det næste spot kunne vi ramme lige til vandskiftet, hvor det skifter fra stigende til faldende vand, hvilket passer os helt perfekt til denne plads!
Vi nåede egentlig kun i vandet, førend Michael stod med spændt bue og en flot blank Randers fjord fisk måtte op og vende.
Kort efter var det Alex’s tur og sådan kørte det egentlig slag i slag for os. Efter at have fisket det første stræk af to gange med ca 15 fisk oppe at vende og lige så mange mistede, valgte vi at gå helt hen i modsatte ende af pladsen, kunne jo være at det var her forældrene holdte til, nu når vi kun havde mødt deres afkom på det andet stræk.

Michael og Alex hopper i, og jeg står og kludrer lidt med min skydeline(Som vidst trænger godt og grundigt til en udskiftning snart!). Vader herefter ud ved siden af Alex, ligger et kast ud som lander få meter fra hans, og siger at nu nupper jeg hans fisk! Kort efter råber jeg ”Jep!”, men det føltes bare lidt tungt og underligt, og ændrer min forklaring til bundbid, men da linen kommer længere ind kan vi se at den bevæger sig lidt fra side til side. Kort efter ser vi en hvid ”Plade” for enden af min line, det viser sig så at være bugen af en fin skrubbe. Så kan den også tjekkes af på listen over fluefangede arter!

Vi fisker dette stræk af også, og ender med 10-15 fisk mere i hånden, men også her er det kun børnehaven der er åben.
Men kan man tillade sig at brokke sig, med al den action på en enkelt tur, det er jo altid fedt, og for mig er 80% af fiskeriet, øjeblikket hvor fisken tager fluen og man skal vurdere hvor stor den er!

Tight Lines

// Christian Moesgaard

Tur efter de hårdthuggende havørreder i Randers!

Havde en fridag fra jobbet, og hvilken bedre måde at bruge den på, end at tage ud og jagte havets sølv!

Jeg havde en aftale med Michael og Lasse om at mødes hos Michael, inden vi vendte snuden mod Randers Fjord, har kun fisket denne fjord en gang før, for kort tid siden, hvor det blev til et enkelt hug. Men dagen i dag var anderledes, det var vi alle sikre på da vi stod og riggede grejet til på pladsen.

Mon dette var dagen hvor jeg endelig kunne bryde min række af nulture siden slut januar?

Vi var alle stensikre på det, da vi begyndte at vade mod pladsen.

Randers Fjord, vil jeg som Mariager Fjord fisker, kalde R** kedelig, det er ikke en smuk scene man står og fisker, ej heller en spændende og varieret bund, det mest varierede er vidst at der ind imellem ligger en sten i alt mudderet.

Men fisk det holder den, efter ca 5-10 minutters fiskeri, napper en undermåler Lasses flue, og den må en tur til afkrogning.

Med strømmen kommende ind fra Øst, pga den stigende vandstand, beslutter vi os efter en halv times fiskeri, at flytte op i den østlige ende af pladsen og så systematisk fiske hele strækket ned, da vi så bedre kan følge linen i vandet.

Kort efter at den nye strategi er lagt, siger det bang i fluen, og jeg giver et godt tilslag, fiskene her i fjorden, forstår at udnytte den kraftige strøm i vandet, og min Helios flexer godt ned. Tænker, hold da kæft den er god den her, det må mindst være en fisk på 45-50 cm. Der sker så det som jeg ikke har prøvet før, en hale kommer til syne 10-15 meter fra mig, men hovedet af fisken vender væk fra mig, den er fejlkroget i halen, min første fejlkrogede HØ kommer i hånden, kommer hurtigt tilbage i sit rette element. Der blev jeg godt nok snydt af en fisk på 30 cm. Nå, men nulturs forbandelsen er da måske brudt så, når jeg lige at tænke, inden en ny fisk hugger helt ude i kastet. Og må sige, man skal satme have fat i stangen, de fisk hugger jo ekstremt hårdt! Igen fighter den godt og jeg kan løfte en 35 cm’s fisk op i hånden. De forstår virkelig at udnytte den strøm her i fjorden!

IMG_0020

Men det slår mig lidt, beretninger om en pæn snit størrelse på det sidste, er målsfiskene forsvundet? da der allerede nu begynder at tegne sig et mønster.

Vi sætter os ind for lige at få lidt at drikke og fiskene kan få lidt fred, vi har alle haft kontakter nu, og det tegner til at blive en god dag.

Strækker skal fiskes igen, og det varer ikke længe inden der er bud efter pattegrisen igen, tror jeg, stangen krøller fuldstændig, og jeg tænker, shit en fisk, ellers står jeg med et dobbelthug, ser en masse tumult i overfladen, 20 meter ude, og herefter bliver fisken mere medgørlig, der var dobbelthug, men den ene smuttede desværre der 🙁 Fisken bliver kanet i land, og i kæften på den, sidder min kærestes første hjemmebundede flue, en flot kobberbasse. Puha, det går vi lige stille om dørene med, ellers får hun jo alt for meget selvtillid på den bekostning 😀

Vi lander alle løbende fisk i løbet af dagen, og på et af strækkene, går jeg lige bag Michael, jeg har konstant små hug og nap i fluen hvor han intet mærker. Vi bliver hurtigt enige om at det må være hornfisk der napper efter fluen, vi har nemlig hørt en del små løse rygter, som er begyndt at dukke op. Jeg bliver bare mere og mere frustreret, specielt med den fisk som må være en havørred med de kontante hug, i løbet af en indtagning, når den at hugge 2-4 gange uden at jeg får den kroget 🙁

Herefter, holder vi et kort hvil igen, og der bliver snakket store fisk og delt lidt lystfisker historier her. Michael siger at i år, der vil han lande en 80+ havørred….

Da vi går ud igen, tænker jeg, at nu skal Michaels stang lige afprøves, han går lige pt med en Scott A4 i #4, har selv været lun på den i et stykke tid, og nu kunne jeg få den prøvet lidt af, de første par kast, kræver den lige lidt tilvænning, efter et par kast, ligger den snildt 20 meter line ud med en 3-5 m/s fra højre, og med mere erfaring med den, så når man nu nok snildt de 25 meter. Jeg når lige at råbe at den ligger squ godt med line ud, og at jeg godt lige kunne tænke mig at fange en fisk på den. Så siger det ellers bare bang i den anden ende, og jeg misser fuldstændig modhugget, da jeg slet ikke så den komme, men fisken kroger heldigvis sig selv. Kæft det er en fed stang, og sådan en må jeg eje, så følg med på siden, der vil dukke en grundigere anmeldelse op af den i den nærmeste fremtid 🙂

Det bliver en rigtig fed fight på den lette stang, som flexer helt ned i korken, nøj hvor er det en lækker fornemmelse!

Vi får alle fisk i dag, og der bliver landet og genudsat 16 fisk i løbet af turen, så nu blev den nulturs forbandelse udryddet! Michael som ellers skulle være den erfarne fisker, trak desværre det korteste strå og fangede færrest.

Da vi kørte hjemad, snakkede han om lige at køre et smut ud på Djursland til en aftentur, jeg kunne desværre ikke følge trop, da jeg skulle ud og spise. Men jeg tænkte, så kan han måske få en enkelt eller to, skriver så senere på aftenen og spørger om han mærkede fisk, det eneste man modtager er et billede af en stor smilende Michael med en drømmefisk af sølv, på imponerende 76 cm, hvilken skønhed! Fisken blev tage på den førnævnte Scott A4, det må have været en oplevelse som ord ikke kan beskrive, og jeg siger mange gange tillykke og den fisk var satme fortjent!

Der er mange beretninger om store fisk på Djursland i øjeblikket, så kom ud og få noget frisk luft og lidt flex, den store venter på dig!

 

Tight Lines

//Christian Moesgaard

Orø Fjordlandet Open

Jeg har i weekenden den 18. til 20. marts været til kystkonkurrencen Orø Fjordlandet Open, hvor der skulle fiskes havørreder i Isefjorden og Roskilde Fjord. Det var tredje gang konkurrencen blev afviklet, og som noget nyt var Fishing Zealand gået med, da Holbæk kommune nu er en del af Fishing Zealand. Konceptet var derfor blevet ændret, så konkurrencen nu var Danmarks første catch & relaese kystkonkurrence, hvor den længste fisk ville vinde uanset dens kondition. Det må nødvendigvis være betingelserne i en catch & release konkurrence. Fangsterne skulle dokumenteres ved at indsende to billeder, hvor længden tydeligt kunne aflæses.

Selve arrangementet startede fredag aften på Orø kro med udlevering af måleredskab, konkurrence regler og gode råd til catch & release ved Niels Lagergaard Pedersen/Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand. Det blev efterfulgt af et foredrag om forårsfiskeri i Fjordene af Lars Juel Hansen aka Mr. Kobberbasse. Konkurrencen startede kl. 00.01 lørdag nat og løb til søndag kl. 16.00.

Jeg selv gik i vandet lidt 20160320_151201119_iOSover midnat og fiskede en times tid, men rimtågen og temperaturfaldet medførte ingen kontakt. Denne weekend var det børsteormsfluerne, som var i fokus, og jeg brugte min egen KJM Worm, som er en simpel men meget velfangende flue. Bindebeskrivelse følger.

Var på pladsen igen lidt over 6 og fik ret hurtigt 2 fisk men uden størrelse på. Herefter var der dømt rundtur i fjordene, men fiskeriet var svært, og andre jeg mødte kunne heller ikke berette om kontakt. Fandt først lidt fisk igen om aftenen, som dog røg af.

Søndag fiskede jeg sammen med Jon Honum, og vi fandt kun fisk på 2 ud af de 5 pladser, som 20160320_151717919_iOSvi besøgte i Isefjorden. Vandet var 3,8 til 7 grader, og det viser, hvor stor forskel der er på sydvendte lukkede vige og mere åbne kyspladser. Vi fik meldinger om gode fangster i den sydlige ende af fjorden, men jeg ville lige prøve en nordlig plads i håbet om en stor overspringer, da vi havde hørt, at målepinden allerede havde været godt strakt ud ved andres fangster. Der var desværre ikke nogen hjemme, selvom forholdene så fantastiske ud. Vi flyttede derfor sydpå, hvor der var mange børsteorm på pladsen, samt mange fiskere. Vi fik 2 fisk indenfor 10 min. lige i vandskiftet bl.a. en på 49 cm, som var Jons første flueørred over målet, så noget fik vi da ud af dagen

20160320_173423000_iOSKl. 16 sluttede Fjordlandet Open så. Svært at finde fiskene men nogle få pladser fiskede fantastisk. Til præmieoverrækkelsen på Orø kl. 17 var største fisk 74 cm og 2. største 68,5 begge nedgængere. Min ven og fiskeguide Lars seatrout4you Juel Hansen blev nr 3 med en flot blank overspringer på 67 cm – rigtig flot fisk.

Alt i alt et rigtig godt arrangement, som varmt kan anbefales. Dejligt at Sjælland er ved at have sin helt egen kystkonkurrence, som kan konkurrere med de store jyske og specielt STO. Stort tak til arrangørerne og særligt Niles Lagergaard Pedersen, som hele weekenden holdt styr på fangster, billeder, video mm. Så håber vi ses sidste weekend i oktober, hvor der er efterårs konkurrence i Fjordlandet Open. Se mere om konkurrencen her Fjordlandet Open

Stram line Keld

 

To 60+ havørreder i vinterferien

Hermed en beretning fra Sjælland om to meget forskellige 60+ fisk indenfor den sidste uge

Jeg havde hørt om godt fiskeri i Isefjorden, og fredag havde jeg tid til en tur et par timer efter arbejde. Jeg valgte en plads syd for Orø, og da jeg kom frem, kunne jeg se, at der var meget lidt vind. Jeg valgte derfor at starte der, hvor der var mest vind. Gennemfiskede de mest lækre stræk to gange, men der var ingen gevinst. Da klokken var kvart over fire, rykkede jeg længere ned ad kysten for at fiske mig tilbage mod bilen. Jeg skiftede Fjordbæstet ud med en olive/copper UV Alivereje.

Alivereje med UV

Alivereje med UV

UV fluer er rigtig gode at bruge i svindende lys, da UV virker forstærkende, så fluen nærmest lyser op, og dermed bliver meget synlig for fisken. Jeg havde fisket en tredjedel af det planlagte stræk, da jeg fik et rigtig tungt hug, og jeg fik givet et vellykket modhug. Kunne med det samme mærke og høre på den tunge rusken, at det var en rigtig god fisk. Var dog i tvivl om det var en nedgænger, men jeg skyndte mig at rulle løslinen op på hjulet. Da fisken mærkede den øgede modstand, tog den et langt udløb, hvor den trak resten af løslinen ud og fortsatte på hjulet. Så var den tvivl røget, jeg havde fat i en flot vinter overspringer. Der gik en rum tid, før den var så tæt på, at jeg kunne se den i det dårlige lys, men hold nu op en massiv fisk. Havde den tæt på flere gange, men den trak hver gang lidt line ud og røg uden for rækkevidde. Begyndte at blive nervøs for krogholdet, da den fisk bare skulle på land. Til sidst fik jeg den dog håndlandet med min Orvis landingshandske. Fighten havde tiltrukket et par tilskuere, og de ønskede tillykke med den flotte fisk. Og hvilken fisk en blank overspringer på 64 cm i topkondition, så bliver de ikke flottere. Fisken røg med hjem til rygning. En sidebemærkning er, at jeg er nøglefisker for DTU Aqua, som er i gang med en undersøgelse af udsætningernes betydning. Alle udsatte fisk i Isefjorden bliver derfor fedtfinneklippet fra og med 2014. Min fisk var fedtfinneklippet og er højst sandsynligt udsat i foråret 2014, hvor den var 15-20 cm, så imponerende tilvækst.

Lige nu er der ved at komme gang i særligt Isefjorden, og det gælder om at opsøge vige og andre steder med “blød” bund i den sydlige del, da havørrederne elsker at opholde sig der i den kolde tid. Men glem ikke den nordlige del og åben kyst, da begge steder kan byde på positive overraskelser. Den nuværende kulde lægger dog altid en dæmper på fiskeriet, men det gælder om at være klar, når vinden går i vestlige retninger igen om et par dage

Slim fish

Slim fish

Tirsdag fik jeg så min anden 60+ fisk, men den var af en noget anden støbning. Jeg fiskede for anden dag i Tuse å ved Holbæk. Jeg fiskede med synke 3/4 Zpey line og havde ikke fisket særligt længe, da jeg fik et godt hug under egen bred på min fire/tiger rørflue. Efter en kort hektisk fight kunne jeg lande en blank nedgænger med utroligt mange pletter. Skød et par hurtige billeder og målte den til 63 cm. Jeg løsnede den modhageløse trekrog, og satte den hurtigt tilbage i åen. Man kan godt være heldig at få nogle flotte blankfisk, som trækker op i åen for at søge føde, men nedgængerne er i overtal nu.

Dagen før havde jeg dog en rigtig god fisk på, hvor jeg først troede, det var bundbid. Men de efterfølgende tunge rusk efterlod ingen tvivl. Fisken fightede dybt og tungt, og jeg fik løslinen op på hjulet, og den begyndte at tage udløb. Desværre røg krogholdet efter alt for kort tids fight, og da jeg fik min flue ind, kunne jeg se, at trekrogen var rettet ud. Fisker derfor med kraftigere kroge fremover. Nåede aldrig at se fisken, så det bliver en af de fisk, som vokser med tiden.

Tak for denne gang

Tak for denne gang

Skit fiske Keld

Tur til Mariager Fjord i vinterkulden

 

Så kunne der blive plads i den ellers overbookede kalender til et enkelt “Mig-Øjeblik” i Mariager, bilen blev pakket og jeg kørte mod fjorden, det var trods alt lørdag, så forlod først varmen ca kl 10 🙂

Havde hørt fra folk deroppe, at vandet havde været på tilbagetrækning så vi nu var tilbage ved normal vandstand. Vandet har stået cirka 50-70 cm over normalen det seneste stykke tid, hvilket har besværliggjort fiskeriet en smule. Som fluefisker i Mariager, er det ikke på alle pladser, at det er muligt med bagudkastet ved høj vandstand, og størstedelen af mine, hører desværre ind under denne kategori.

Men nu skulle det endelig være, vejrudsigten lovede syd/sydvesten vind og sol, solen har bare gjort noget ved fiskeriet her i efteråret, og gør ørrederne lidt mere aktive. Så der var lagt i ovnen til en god tur…

 

Velankommet ved vandet, kunne jeg se en spinnefisker som gik og fiskede strækket af, skidt pyt tænkte jeg, har på tidligere ture sat dem til vægs her i fjorden. Stod og spejdede lidt ud over vandet, og så 5-7 fisk vende i løbet af 2-3 minutter, mine antagelser holdte stik. Så nu var det bare at få rigget an og komme ud i vandet, det kolde vejr og iveren efter at komme i gang, gjorde selvfølgelig at mine fummelfingre skulle bruge 3 forsøg på at få bundet fluen på forfanget, valget faldte på en brenda flue, da det er den som har virket for mig i dette efterår.

Som i kan se i klippet herunder, lagde de første 15 minutters fiskeri op til en rigtig god tur med masser af fisk, men lige som det så aller mest lyst ud, forsvandt fiskene igen, undtaget et par enkelte forsigtige nap i løbet af de 3 timer jeg kunne holde kulden ud.

 

(Pas på lyden, en bekendt kommer forbi idet jeg har fået fisken på, så der bliver lige råbt lidt frem og tilbage, samtidig kan fisken åbenbart godt snyde lidt, den føltes bedre da den tog fluen! 🙂 )

Klik på det blå link, og du kommer videre til klippet 🙂

Mariager Fjord

 

Knæk&Bræk

Christian Moesgaard

Sej eventyr i Romsdalfjorden Part 2

Et par dage er gået siden første indlæg og der er kommet lidt mere at skrive om.

Vi har fået 9 forskellige arter i alt i løbet af 2 dages fiskeri. Største sej omkring 7 kg. Torsk omkring 5kg og andre rigtigt fine fisk.

DSC02560

Lidt forskellige arter i spanden..

Vi har ledt efter stimer af sild og fisket koncentreret omkring det. Sejene står som regel midt i vandet og kan lokkes med Jigs specielt og der er torsk og mange andre arter, der er koncentreret på bunden.

Vi fiskede blandt andet også efter sild og derefter dumpede dem ned på bunden for at få større fisk til at nappe i dem. Det var der held med flere gange 🙂

Speedjigging er klart den sjoveste metode til at få sejene op på finnerne. Du spinner utroligt hurtigt og holder nogle korte stop.
Sejen tager så jiggen med ekstremt høj fart! Der er ekstremt meget kraft i hugget og du får virkeligt testet grejet på de store sej. Vi har nederst i artiklen vedhæftet en video med et par af de sej vi fangede på speedjigging.

DSC02565

Romsdal fjorden er bare et ekstremt fedt sted at fiske. Der er ekstremt mange arter man kan fange. Der er også god mulighed for at fange nogle rekordfisk i fjorden.

Man kan heller ikke beklage sig over scenen, man står i mens man prøver at fange et bæst af den ene eller anden slags.

DSC02526

Vi har fået fisket en del i vores lejede båd, som har gjort det rigtigt godt på fjorden. Båden er en Rana 17 fods med en Suzuki 20hk motor. Et godt sæt, som både er stabilt og til at komme til for penge.

DSC02505

Vejret bliver lidt hårdere de næste par dage, men vi vil prøve at få så meget ud af vores fisketid, som muligt.

 

Knæk og bræk

Tommy og Heinrik

Sej eventyr i Romsdalfjorden Part 1

Årets sommerferie skulle holdes i Norge.. Nærmere bestemt ved Romsdalfjorden. Fjorden er kendt for at huse mange forskellige arter og nogle utroligt store sej.

Vi skulle bo ved Åndalsnes, tæt på Trollstigen.
Det var også derfra vi havde booket en tur til lidt fiskeri ved skipperen John Kofoed fra Rauma Fiskesafari. Det skulle være en 3 timers fisketur efter sej. Jeg skulle fiske med min ven Kim og hans børn.

Vi tog ud fra havnen i Åndalsnes og kunne kun nyde at man kan få lov til at fiske i så flot en natur. Der var ikke meget vind på dagen og generelt rigtigt godt vejr.

Den første tid startede uden den store aktivitet fra områdets store sej. Vi kunne se en masse fra ekkoloddet, men ingen ville bide. Jeg skiftede til en Savagear Real Eel 30cm i sølv/sort og det var noget de kunne lide.

Jeg fiskede den som en speedjig. Det vil sige at spinne den hurtigt ind og holde korte pauser. Da jeg holder spinstop ca. midt i vandsøjlen kommer der et rigtigt godt hug! Når du fisker på den måde oplever du et noget kraftigere hug end ved konventionelt pirkefiskeri.

Fisken går et par gange ned i dybet efter jeg får den tættere overfladen. Efter kort tid kan John lande en fin sej, som er i super kondition.

Romsdalfjord Sej

Derefter kom der fisk til alle på båden. Vi fangede flere forskellige arter. Kims datter fik en rigtig flot Hvilling og der kom også en rigtig stor sej i båden.

Vi har lejet en båd hele ugen og der kommer nok flere indlæg fra turen. Følg med på siden 🙂

 

Knæk og bræk

Heinrik og Tommy

Påskejagt efter havørred i Mariager Fjord

Fiskeriet har jo fuldstændigt eksploderet rundt omkring i fjordene og på den åbne kyst. Derfor havde jeg sat min far, Tommy i stævne til en påsketur efter havørred i Mariager Fjord.

Vejret var utroligt lækkert med lidt vind og godt med sol. Solen ville forhåbentligt varme det lave vand op inde under land.

Vi ville fiske nordsiden i dag. Vi prøvede nogle forskellige pladser, som plejer at holde fisk. Fiskeriet starter ud meget stille og roligt. Der kommer ikke rigtigt nogle hug eller følgere efter fluen. Vi ved dog at finder man stimen, så er det bare med at være klar. Derfor sørger vi for at fiske meget vand af. Jeg fisker flue. Tommy fisker blink med ophængerflue.

Vi skifter plads og det viser sig at være en god ide. Vi prøver en plads vi ikke har fisket, så meget på det sidste. Den giver to hug lige efter hinanden til mig efter fluen. Den sidder dog ikke ordentligt fast og jeg må stå med en lang næse og endnu mere blod på tanden efter mere.

Vi fisker længere ned af pladsen, hvor Tommy vælger at ligge et kast ud mod den dejlige leopardbund. Da blinket er spinnet helt ind under land, tager en havørred ophængerfluen i et vildt hug!

Bremsen bliver hurtigt løsnet lidt og fisken tager et udløb mod dybere vand. Den tumler rundt i overfladen og tager nogle udløb langs kysten. Tommy kan mærke det er en god fisk pga. tyngden. Jeg kan også se at stangen bukker rigtigt godt.

DSC01929

 

Den kommer dog med ind hvor nettet er klar til landing og der er kommet mere ro over fisken. Vi kan se at fluen sidder perfekt i munden på fisken. Fisken bliver nettet uden den store dramatik og der kan vi se det er en fisk på omkring 60 cm.

DSC01934

 

Vi får lavet en photosession med fisken, som havde garnskader på begge sider. Det var ellers en rigtigt fint fisk som målte 58cm og vejede 2,3 kg.

DSC01940

 

Her ses fisken solbade på en sten

DSC01955

Vi tog hjem kort tid efter fangsten, da vi ikke havde mere tid på dagen.

Endnu en super dag ved kysten. Havde vi haft mere tid havde vi prøvet nogle flere pladser, men vi havde fået en pæn fisk på land og derfor var vi godt tilfredse med dagen.

Fiskeriet er godt hele fjorden rundt og vi har andre dage fået fisk på flere forskellige pladser.

Knæk og bræk

Heinrik og Tommy