Indlæg

Anmeldelse: ArticSilver Zense 9′ #6 fluestang – Meget mere end bare et sjovt håndtag!

Arctic Silvers stænger revolutionerede markedet, med deres unikke design, samt deres freeflex koncept. Et radikalt design på håndtagene, som designmæssigt er milevidt fra de klassiske kork håndtag som vi kender, og dermed et af diskussionsemnerne for mange.

For kan det lade sig gøre at bryde traditionen, og gøre det med succes og godt craftmanship?

Stangen som helhed?

Out of box, med stangen stadig i stangposen, og en fornemmelse af vægten, som her føltes noget tungere end de Orvis Helios stænger som jeg normalt render og fisker med. Ville den føles tung og klodset, når den blev samlet og brugt i praksis? Jeg var allerede her skeptisk, som jeg var da jeg hørte om, og så, disse stænger første gang. Men samles, det skulle den, og fiskes med skulle den jo også. Så imens jeg samlede stangen, smed mit Waterworks Force hjul på, og blev mere og mere imponeret af vægtfordelingen, skævede jeg dog stadig lidt imod min Helios som lå i bagagerummet. Selve monteringen af øjer mv, har jeg ikke en finger at sætte på, beviklingerne ligger pænt og jævnt, og lakken ligger helt klart og rent, uden luftbobler eller udtværinger. Samtidig har de også på hver stangdel skrevet hvilken model det er, samt hvilket nummer stangdelen har i samlerækkefølgen, dette gør det let at finde rundt i sine stangdele, hvis man har flere af samme slags.

Efter samling af stangen, stod jeg og slog lidt ud i luften med den, følelsen af en tung og klodset stang var blæst væk, og jeg stod med en god følelse. Stangen føltes faktisk ultra let, og med en super god vægt fordeling, da vægten ligger i håndtaget.

Den praktiske test

Vi havde sammen med stængerne, fået tilsendt de dertilhørende ASI Compact WF liner i den flydende udgave. Jeg er kæmpe fan af deres almindelige WF liner, og har brugt denne på næsten alle mine stænger, mangler dog en slow intermediate, da jeg syntes deres almindelige intermediate ikke rigtig egner sig til varieret fiskeri, og benytter den derfor mest, når jeg skal have lidt fart over feltet på mine fluer, hvilket er på cirka 80% af mit fiskeri på yderkysterne. Jeg har en tendens til ofte at overline mine stænger, det vil sige, smide mere vægt på en AFTM skalaen mener og producenterne mange gange. Det vil sige, at på en normal #6 stang til kysten, benytter jeg 16 gram. Til Zense stængerne anbefaler Arctic Silver 14-15 gram, så derfor lander deres #6 liner på 14,5 gram, så må tiden jo vise om jeg kan enes med deres anbefalinger.

Stangen er angivet til en medium/fast stang, men alligevel skal ens kastetempo sænkes en del, dette er nok på grund af free flex konceptet og dermed den dybere aktion i stangen. Klingen i sig selv føltes også som en medium hurtig klinge i forhold til stivheden. Men grundet denne sænkning af hastigheden, gør det stangen enormt nem at kaste med, og den dybe medium hurtige aktion gør samtidig stangen rigtig tilgivende. De 14,5 gram som Arctic Silver anbefaler til stangen lader klingen rigtig fint, jeg ville dog foretrække den lidt længere klump på 14,5 gram da jeg personligt syntes at den var nemmere at lade stangen med. Kastemæssigt føles stangen ikke som det jeg betragter som en kystkanon, grundet dens lidt langsomme følelse i kastet, føles det ikke som en stang som man går og fyrer 35-40 meter line ud med. MEN, sat op med en af deres egne wf liner, kræves der ikke mange blindkast før end stangen kan lades optimalt og sende de 30 meter ud som linen er, dette er rigeligt til den danske kystfiskers behov, og smider derfor alligevel stangen ind som en slags kystkanon, dog uden den ultra hurtige aktion.

Samtidig har jeg, selvfølgelig, også valgt at prøve at overline deres stang, altså smide 16 gram på. Med det resultat at jeg får ladet stangen endnu dybere og jeg får en følelse af et nemmere kast, dette gør selvfølgelig også at hastigheden sænkes yderligere en smule, men jeg syntes også at dette fungerede rigtig godt for mig.

Om du vælger et skydehoved setup med 15,5-16 gram, eller går med en af deres wf liner på 14,5 gram, er op til dig selv. Jeg fornemmede ikke nogen synderlig forskel på kastelængden, dog vil jeg kalde det en smagssag om man foretrækker det ene eller det andet, da stangen bliver ladet så rigeligt med de kun 14,5 gram. Fordelen ved at vælge de 14,5 gram vil derfor helt klart være, at man får en endnu bedre følelse af lethed i kastet, og stangen vil på intet tidspunkt føles tung at gå med.

Der hvor stangen virkelig vinder nogle point, er under fighten. Zense stængerne er simpelthen super sjove at fighte fisk på! FreeFlex konceptet kommer her virkelig til sin ret syntes jeg, da stangen formår at krølle helt ned igennem håndtaget bogstavelig talt. Det er en stang som formår at give den perfekte blødhed under fight, til at absorbere alle fiskens bevægelser, samtidig har den også en tilpas stivhed som vil hjælpe til at ligge pres på fisken og dermed resultere i en kortere, men sjovere fight, for at lande fisken så hurtigt som muligt så chancen for en optimal genudsætning bibeholdes ved at sørge for at fisken stadig har masser af overskud tilbage.

Dommen over den nye dreng i klassen?

Skulle jeg have nogle ting at sætte en finger på i forhold til stangen, ville det være at selve finishen omkring håndtaget måske kunne gøres lidt bedre, nogle samlinger gaber lidt, samt har en ujævn samling. Dette er ikke noget man mærker under fiskeriet, men mere en ting som man visuelt ligger mærke til. Samtidig har jeg for vane at køre mit forfang ned omkring hjulet for herefter at fæstne fluen i et af stangøjerne når jeg bevæger mig rundt med linen på hjulet, her formåede min 0,21mm tip en dag at gnave en lille flænge i gummiet på håndtaget. Det er en skam at gummiet ikke er stærkt nok til at modstå dette, da man ikke har muligheden for at sætte sin flue i et øje lige over håndtaget. Samtidig syntes jeg at fjederen i deres hjulholder er en anelse for stram, dette bevirker at jeg skulle bruge ekstra tid og meget forsigtigt forsøge at afmontere mit Waterworks Force hjul, da det på grund af opbygningen, er lidt mere skrøbeligt over for hårde vrid og træk i det.

Nedenunder ses en video fra ArticSilver, der kort fortæller om konceptet, samt en rigtig god guide til hurtig afmontering af hjulet.

Men, alt i alt, så syntes jeg faktisk at man får rigtig meget stang for pengene. Du får klingemæssigt, en supersprød og flot monteret klinge, et meget anderledes design på håndtag og aktion, en super sjov og letkastet stang som alle kan kaste med. Men vigtigst af alt i min optik, du får en stang som performer til UG, når det kommer til kasteegenskaber og som nok er den sjoveste #6 stang som jeg har prøvet at fighte fisk på. Stangen henvender sig til alle, og har du pengene til den, ville du sikkert ikke fortryde et øjeblik med den i hånden. Er du en nybegynder eller en gammel hund i faget er lige meget, da alle kan fiske med den.

Med Zense fluestængerne har Articsilver skabt det mest banebrydende indenfor fluefiskeriet, der er set længe.

P.S. En ekstra sjov og fantastisk lille detalje her til de kolde måneder, håndtagets gummi formår på en eller anden måde at holde på varmen fra dine fingre, og kommer derfor aldrig til at føles koldt som nogle korkhåndtag indimellem kan gøre når de er våde

Tight Lines

//Christian Moesgaard

Update: Fredning, tests og Zense!

Så ramte vinter vejret vidst stille og roligt.
Det sene efterår er nu slået over i nattefrost, og skiftende vejr med smukke og iskolde solskinsdage, hvor solens stråler heldigvis luner lidt.
Men også blandet med nogle kolde efterårsagtigt dage, de der rigtig råkolde nogle af slagsen, hvor en tur bag fluestikket med en kop varm kakao egentlig gør sig mest passende!

Fredningen på de farvede havørreder indtraf også i dag, 16. November.
Dette betyder at du nu skal genudsætte alle havørreder med en smule farve, kun blanke fisk med løse skæl må hjemtages.
Fingrene skal være fyldt med sølvglinsende løse skæl, før end at det er lovligt at hjemtage fisken!
Her en letfarvet fisk:

Let farvet

Og her en helt blank fisk:

Blank fisk som må hjemtages


Men samtidig også tid til at studere nyttige tips og tricks til at kunne tackle det kolde vand, og benytte sig af nogle værktøjer som man kan kigge på hjemme i varmen!

Fredningen på de farvede havørreder er også begyndt i dag, d. 16. November, dette betyder at farvede havørreder ikke må hjemtages. Kun blanke fisk med løse skæl må hjembringes til gryderne!
En god huskeregel, hvis skællene rasler af og det glimter i vandet af skæl omkring dig, så må du hjemtage fisken.
Men er du i tvivl, så lad altid tvivlen komme fisken til gode!

Der sker samtidig også nye og spændende ting på test fronten, Christian render rundt og leger med de nye tohånds skydehoveder fra Scientific Anglers, nemlig deres korte UST Short hoveder, og indtil videre har de i hvertfald ikke skuffet!
Samtidig har vi fået fat på, hold nu fast, et par af de nye Arctic Silver Innovation Zense stænger, en 905 fast, og en 906 medium/fast.
Indtil videre kan vi sige at de er spændende, nytænkning for alle pengene!
Hertil også deres ny Md Compact Wf liner, som også er yderst spændende!

Følg løbende med på siden!

Tight Lines fra os bag GoneFishing.dk!

En “Flad” fangst i Randers Fjord!

En tur til Randers Fjord inden fredningen indtræffer i næste uge kan indimellem godt betale sig!

Jeg havde fået aftalt en tur med Michael fra Lystfisk.dk og min makker Alex, som jeg startede mit kystfiskeri i Mariager Fjord med i sin tid.

Randers Fjord skulle prøves, og da vi landede forventningsfulde og klar på første spot, var vejen for succes nærmest banet for os. Der vendte fisk i overfladen nærmest overalt hvor vi kiggede hen, men selvfølgelig cirka 15-20 meter længere ude end vores habile kasteegenskabers kunnen var nok til at nå. Så efter at have fisket hele pladsen igennem med et enkelt nap til mig, og nogle følgere hist og her, besluttede vi os for at skifte plads lige til vandskiftet.

Det næste spot kunne vi ramme lige til vandskiftet, hvor det skifter fra stigende til faldende vand, hvilket passer os helt perfekt til denne plads!
Vi nåede egentlig kun i vandet, førend Michael stod med spændt bue og en flot blank Randers fjord fisk måtte op og vende.
Kort efter var det Alex’s tur og sådan kørte det egentlig slag i slag for os. Efter at have fisket det første stræk af to gange med ca 15 fisk oppe at vende og lige så mange mistede, valgte vi at gå helt hen i modsatte ende af pladsen, kunne jo være at det var her forældrene holdte til, nu når vi kun havde mødt deres afkom på det andet stræk.

Michael og Alex hopper i, og jeg står og kludrer lidt med min skydeline(Som vidst trænger godt og grundigt til en udskiftning snart!). Vader herefter ud ved siden af Alex, ligger et kast ud som lander få meter fra hans, og siger at nu nupper jeg hans fisk! Kort efter råber jeg ”Jep!”, men det føltes bare lidt tungt og underligt, og ændrer min forklaring til bundbid, men da linen kommer længere ind kan vi se at den bevæger sig lidt fra side til side. Kort efter ser vi en hvid ”Plade” for enden af min line, det viser sig så at være bugen af en fin skrubbe. Så kan den også tjekkes af på listen over fluefangede arter!

Vi fisker dette stræk af også, og ender med 10-15 fisk mere i hånden, men også her er det kun børnehaven der er åben.
Men kan man tillade sig at brokke sig, med al den action på en enkelt tur, det er jo altid fedt, og for mig er 80% af fiskeriet, øjeblikket hvor fisken tager fluen og man skal vurdere hvor stor den er!

Tight Lines

// Christian Moesgaard

Session ’17 – FlyFishers Rendezvous

Endnu en gang stod den på Session, og endnu en gang måtte vi da med!
Hvem kan sige nej til at fiske på Møn i en forlænget weekend, efter stærke brakvandsgedder og store blanke havørreder?

Vi startede bilen op Onsdag, i storm regn og rusk, skulle Møn da findes! Vi havde planlagt et par timers fiskeri på Fyn, men dette måtte hurtigt opgives, grundet lidt for megen storm, og meget grumset vand. Så tilbage til bilen, pitstop på Maccen og herefter fløj vi nærmest over broen på vej mod Møn.

Efter hurtig indcheckning og en hyggelig snak med Sascha fra Møns Klint Resort, fandt vi hurtigt vores hytte. Her stod aftenen på fluebinding og hygge med nogle øl, og ellers bare klargøre os på en tur på kysten dagen efter.

Kysten gav desværre ingenting, vi syntes ellers forholdende var med os, men mangel på vand (Vandstanden var tæt på 1 meter under det vi fiskede i sidste år) så blev det desværre ikke til andet end et par enkelte kontakter og ingen fisk i hånden.
Herefter stod aftenen på hygge på et lille hyggeligt spisested kaldet ”Pier To Heaven”, hvor Katrine fra Noorbohandlen og Ole fra Møns Klint Resort havde inviteret os ind til dejlig økologisk og lokal mad, lige hvad enhver lystfisker går ind for!
Bagefter stod den på hygge i baren i Pier To Heaven, hvor øl, drinks mv. Hurtigt fik ben at gå på.
Mon ikke nogle havde et lettere tungt hoved på kysten eller i Noret dagen efter?

Så skulle Noret stå sin tur, det var det som vi så frem til, de stærke strømlinede brakvandsgedder!
En fisk som bare giver fuld smæk på skillingen og giver en fantastisk fight.
Det første lange stykke blev fisket af uden der rigtig skete noget, jeg fiskede dybt, og Michael gik og affiskede det lave vand op af sivene. Vi skulle fiske meget vand af, inden Michael fik fat i en fin 65 centimeters gedde herinde, som gav en rigtig flot fight, og virkelig pressede hans #7 stang i bund et par gange!

Igen døde det lidt ud, og var slet ikke de gedder som vi oplevede sidste år, da skræmte vi flere på det lave vand og havde nærmest konstant kontakter eller tegn på liv. Dette var ikke tilfældet i år.
Michael fik et godt stykke tid efter endnu en, og jeg mistede en til sidst. Sidste år snakkede vi minimum 5-6 fisk på land på et kortere stræk, og hertil flere kontakter, dette bød på to fisk og 1 fast kontakt som smuttede. Havde stormen mon gjort dem helt rundtossede?

Tilbage i hytten blev der hygget med nogle øl igen(Turen i år stod meget i øllenes tegn!) og hen på aftenen gik vi op på pladsen, her havde drengene fra ”Fin Followers” bygget/åbnet deres egen lille bar op, hvor de langede øl og G&T’s over disken, så humøret blev hurtigt højt, og da gutterne fra ”Workers In Songs” indtog scenen og gav den gas på banjoen og hvad der ellers var med, steg humøret endnu mere!

Lørdag stod den på et kort og sent smut i Noret, hovedet var endnu tungere end dagen før, og tømmermænden slap aldrig rigtig deres tag i kroppen, så det var noget af en kamp at komme i gang! Men det lykkedes mig at få en enkelt gedde på de ca 60-65 også, som hurtigt kom ind og ud igen, og mere skete der så desværre ikke denne dag.

Igen stod den på lidt hygge og mad på pladsen, men folks hoveder var stadig tunge fra dagen inden, så tempoet var skruet lidt ned. Hen på aftenen stod den på filmvisning i et af fælleslokalerne hvor vi så nye ting fra blandt andet, Frederik Lorentzen, Fin Followers, Peter Andreas Christensen, Gordon Henriksen, Niels Vestergaard m.fl.
Herefter sluttede aftenen for os, og vi fandt vores køjer inden vi skulle vende næsen hjemad.

Så sluttede Session på Møn for i år, og vi pakkede bilen og kørte mod vores sædvanlige pitstop på Fyn for lige at give det et skud ligesom sidste år, det gav en god håndfuld fisk i hånden på lynhurtig indtagning med stangen under armen, findes en bedre afslutning på denne tur?

Til slut vil jeg gerne sende en stor tak til Gordon Henriksen og Frederik ”Laks” Lorentzen for at stable dette formidable arrangement sammen, Ole Eskling fra Møns Klint Resort for at ville være base for det hele og bare være en herlig person, samt Katrine Stargaard fra Noorbohandelen for at sætte sådan en prægtig menu sammen på Pier To Heaven, og et stort tak til alle deltagere for igen i år at skabe en tur fyldt med fede minder!

Tight Lines
// Christian Moesgaard

P.s. Måske der snart kommer lidt nyt om den fantastiske nyhed fra Waterworks/Lamson?

Bindebeskrivelse – LakseBetvingeren

Materialeliste.

Tråd: Veevus G02 50d, tynd og stærk, pas på ikke at skære røret over med denne.
Rør: Pro Tube Classic 2,3 mm Klar
Øjne: Fake Junglecock fra Fly co. Str. Small
Røv: Uni-Mylar Holo Sølv
Dub/Angelhair: Orange
Belastning: 2 tungstenskugler i farven Metallic Orange
Zonker Skind: Hareline Black Barred Hot Orange Rabbit Strips
Første Hackel: Metz Soft Hackle Hot Orange
Andet Hackle: Fly co. Schlappen i Rød
Gummiben: Gul med orange striber
Afslutning: Pro Ultra Sonic Disc, her brugt i str. Medium, den første var med str. Small.

Step 1.

Mylaren bindes ind, og tørnes ca 8-10 mm op af røret, herefter fæstnes denne, og tråden afsluttes.
Så lægges et tyndt lag sekundlim på mylaren, og tungstenskuglerne skubbes ned til mylaren.

Step 2.

Angelhairen bindes ind, ved at rulle ca 5 stråler på bindetråden, som er blevet bundet på igen efter belastningen. Disse bindes på så nogle stråler kommer til at hænge ud bag fluen.

Step 3.

Herefter skal vi bruge et stykke zonkerstrip på ca 5-8 cm. Dette taperes ved at klippe det dråbeformet, så det starter i en tynd spids på skindet i bagenden, og så taperer ud i fuld bredde op over stykket. Herefter bindes det ind.

Step 4.

Nu skal begge hackler bindes ind, først tørnes softhacklet, dette tørnes 6-7 gange, og må gerne tørnes ind, så de sidste to omgange er med de helt bløde fibre på fjeren.
Herefter tørnes Schlappen hacklet på, dette tørnes kun 3-4 gange, for at give lidt dybere ”spil” i den ellers meget skrigende orange flue.
Herefter plejer jeg lige at give to dråber lak, for at gøre fluen mere holdbar.

Step 5.

Herefter indbindes først Junglecock øjne, og næstefter gummiben.
Gummibenene skal stikke skråt op til hver side i toppen, med en længde på ca 3 cm, og skråt ned i hver side med en længde på ca 5-6 cm eller ligeså lang som fluen selv.

Step 6.
Så er fluen næsten færdig, tråden gives lak, og dette skal tørre inden at den får en dråbe sekundlim og Discen monteres på fluen.
Så er fluen færdig, og klar til at blive gennemgnasket af en flot laks!
Håber at beskrivelsen samt fluen kan bruges, og at i vil opleve den samme glædesrus som jeg har gjort med den!

Tight Lines!
//Christian Moesgaard

P.S. Beklager de ringe billeder, sparer stadig sammen til et ordentligt kamera i stedet for min telefon 

Drømmen om den blanke laks!

Sommeren kom, og drengen vendte snuden mod åen. I sine drømme havde han set den flotte blanke laks tage hans flue i det okkerfarvede vand.

Forventningerne til denne tur var store, alt føltes rigtigt, vejret, vinden, den begyndende sommervarme. Skulle det være nu det lykkedes at få hans første laks?

 

En dansk, blank forårslaks. Står for de fleste danske sportsfiskere øverst på listen over fisk som bare skal fanges. Laksen er en, i mine øjne, mytisk enhjørning inden for de arter som de danske vande fører. En fisk som ikke bare overlistes og fanges ved at tage forbi åen i en times tid. Nej, laksen er mere end det, laksen er snu, laksen er kræsen om man vil, laksen er bare møgsvær at fange.

Specielt den første kan tage tid, nogle gange flere år, oftest mere end bare 5 ture til det vestjyske, eller 3-4 ture i Gudenåen fordelt over nogle måneder i alt ca 70 timers fiskeri. Men heldet tilsmiler ind imellem folk, og jeg befinder mig i denne skare.

 

Denne tur var planlagt i god tid, og i stedet for bare at køre dødtidligt fra Århus som alle de andre gange, havde Rasmus Bech fra Urban Fly Fishing og jeg, fået tilsnusket os et kolonihavehus i Holstebro, som kunne være vores base for denne tur. Dette betød, at vi havde oceaner af tid, og mottoet for hele turen må blive, ”Vi har ikke travlt”. Målet med dette, var nok at ramme Daniel D. Holms berømte sætning, at det handler om at være en labrador. Kom ned i tempo, lad være at stresse, gør det hele til en leg.

Dette ramte vi bogstavelig talt lige i røven! Da vi ankom til Holstebro, skulle der lige handles diverse fornødenheder ind. Vi holdte ind ved Netto, og gik en tur forbi åen og lurede lidt på dette okker farvede vand, hvordan skulle vi gribe dette an, hvordan skulle vi vende de forgangne nulture til en succes, indsmurt i blanke skæl og lakseslim?

Et splitsekund efter rullede en blank laks i overfladen, og vi blev revet ud af vores drømmende tanker.

Laksefeberen var for alvor sat ind!

Med gang i grillen, og nogle lækre bøffer som lå og knitrede på risten, begyndte vi vores snak om alt det teoretiske, og hvordan det i virkeligheden nærmest aldrig holdte stik. Vi havde gang på gang sat de mest kendte teorier om kystfiskeri til vægs, og direkte modbevist disse.

Ville laksefiskeriet ende på samme måde?

Snakken kørte, og et par øl blev hældt indenbords. Ud af ingenting fik jeg gravet mit Renzetti stik frem fra taskerne, og her begyndte jeg at nørkle en fin lille zonker flue sammen, med mit eget twist til mønsteret. Denne skulle senere vise sig at få et helt specielt navn.

Efter meget få timers søvn, en mere præcis beskrivelse ville nok have været time, da vi nok ikke nåede at få mere end to timers søvn, befandt vi os i det blå lyn på vej mod første stræk af åen. Grejet blev hurtigt rigget til, og vi stod kort efter ved åen, forventningsfulde og høje af laksefeberen.

Jeg bevægede mig lidt længere ned af åen, stoppede op, og kiggede spørgende på det brune vand, Hvordan fanger jeg en laks her? Et splitsekund efter rullede en laks i overfladen og jeg fik hurtigt sendt min flue i retning af dens mulige standplads. Men ingen respons, vi fiskede stykket af uden den mindste form for kontakt.

Vi besluttede os herefter for at køre til vores sædvanlige stræk, Hængebroen på HOF’s vand.

Vi så frem til en kop kaffe, men da vi endelig havde trasket de ca 1-2 kilometer ned til vores destination, og fandt Trangiaen frem, kunne vi se at spritten havde været utæt. Det endte ud i en meget let lunken og alt for stærk kop kaffe. Men nu var vi klar!

Jeg gik over til et område hvor et mindre stryg løber, lagde linen over mod modsatte side, med en god følelse i kroppen.

5 kast senere sad mit hjerte i halsen! En laks havde taget min flue og rullede rundt i overfladen, dette resulterede i at den spyttede fluen ud og vendte tilbage til dybet.

Jeg traskede slukøret over til Rasmus, som med det samme kunne læse på mig hvad der var sket. Jeg havde mistet troen på den dobbeltkrog jeg benyttede. Fandt derfor en str. 6 Owner trekrog frem, men måtte lokke Rasmus til at binde krogen på, da min krop rystede for meget.

Sad og kiggede lidt på Rasmus som fiskede videre, røg et par smøger, og vendte herefter tilbage til samme sted. Kastede fluen så den ville få præcis samme bane som før, KLASK!!! Min Scierrra Surge krøllede sammen, mens en laks stod og rystede hovedet på bunden. Jeg fik råbt på Rasmus ”At nu sad den der kraftedme!!”, Rasmus satte i løb over imod mig, imens han råbte ”Nu holder du den fandme hårdt!”, sekundet efter kiggede han op og råbte så ”Det gør du så allerede, så bare glem hvad jeg sagde”

Fisken tager mindre udløb på op til 20 meter, og jeg kan mærke at disse kræfter som laksen besidder, er noget helt andet end jeg har prøvet før. Efter 7-8 minutters intens fight, kan jeg stille og roligt kane den mod Rasmus’s hænder, første gang er den ikke klar, ej heller anden, men tredje gang kommer den ind som den skal, 20 centimeter fra Rasmus’s udstrakte hænder, slår den et slag med halen, smider fluen og vender tilbage til dybet.

Jeg fryser et øjeblik, pulsen stopper og jeg er på grådens rand. Får et ”Det skal nok gå” skulderklap fra Rasmus imens jeg stirrer tomt ud i luften.

Lidt tid efter rejser jeg mig igen, fisker nedover samme stræk, men ingen reaktion, tænker fandme nej og prøver igen. Stadig ingen reaktion da jeg fisker henover laksens tidligere standplads, når 5-10 meter længere ned, mærker så en opstramning, giver tilslag, og endnu en gang flexer Surgen helt i kælderen, råber på Rasmus at der nu er laks igen. Får et tørt, luk nu røven tilbage, imens han løber over til mig igen. Laksen tænder imidlertid helt af, og tager et løb på 30-40 meter nedstrøms hvor intet kan bremse den, herefter vender den og gør det samme opstrøms, jeg presser fisken hårdt, selv da den begynder at rulle i overfladen presser jeg den hårdt, ændrer dog her vinklen på mit pres og det sender heldigvis laksen i dybet igen.

Den stiller sig kort efter for fødderne af os og jeg må ligge hele min vægt i stangen for at presse fisken op fra dybet, herefter kommer den ind mod bredden hvor Rasmus med to jernnæver griber om halen på den og får den lagt ind til siden. Målebåndet bliver gravet frem på få sekunder og fisken målt til 74 cm, den overholder den lille kvote, og jeg kan derfor tage min første laks med hjem. Laksen er den samme fra tidligere, da vi kan se at den har små rifter fra krogen, præcis der hvor den var kroget tidligere, med alt dette lagt sammen konkluderer vi at det er præcis samme laks som har hugget alle tre gange.

Som tidligere nævnt, fik min flue fra aftenen før et helt specielt navn, da det var denne flue jeg fik laksen på alle tre gange, så hvilket navn er mere passende end: ”Lakse Betvingeren”?

Resten af turen skete der desværre ikke mere, og fisketiden var der heller ikke meget af, da vi begge var ekstatiske over det som vi havde været vidner til.

Jeg vil give et kæmpe tak til Rasmus Bech fra Urban Fly Fishing, som har instrueret mig i mine kast, givet mig små tips og tricks, og ellers bare holdt en total lakserookie ud! Kæmpe High Five til dig makker!

Håber at andre vil opnå denne fiskeglæde som jeg har oplevet her, og specielt det at kunne dele det med en af sine bedste fiske-homies, er helt fantastisk! Samtidig håber jeg også at i måske har fået mod på at gribe dette fiskeri an, hvis i har spørgsmål eller lign. Omkring laksefiskeriet, så smid endelig en besked, og så vil en fra teamet eller jeg besvare det så godt som vi formår.

En bindebeskrivelse af fluen vil blive lagt op, når jeg lige kan få presset noget tid ind til at finde stikket frem igen.

 

Tight Lines!

/// Christian Moesgaard

 

 

Anmeldelse Baskette linekurv

Til session 16 fik Niels Lagergaard http://fishingguidedenmark.dk/ og jeg mulighed for at prøve den dansk designede linekurv fra Kettegear. Vi testede den både på kysten og ved geddefiskeri. Kristian og Rasmus har virkelig tænkt nogle nye tanker i forhold til de traditionelle linekurve på markedet. De har prøvet at fjerne nogle af de irritationsmomenter, som vi alle går og bøvler med på kysten.

fullsizerender-4

Niels med pæn brakvandsgedde

Vi kender alle den fyldte linekurv, når vi vader lidt for dybt. Det har Kettegear løst ved at gøre den flydende og lave en lang række drænhuller i siderne af bunden. Desuden er bæltet monteret uden på kurven, så der ikke er huller til bæltet, hvor vandet kan løbe ind. Materialet er stærk skum med en hård skal udenpå. Derudover har de tilført en lineklemme samt en magnet på en af keglerne til flueskift og et målebånd på fronten. Selvfølgelig standard features som stangholder og diagonal mål på 40 cm, som dog er lidt smart, idet fisken er for lille, hvis den kan komme ned i kurven. Var lidt skeptisk til start med drænhullerne, da vi alle ved, hvad vand gør ved ens skydeline og ku’ den nu virkelig dræne vandet?

fullsizerender-3

Geddefight

Det første du tænker, når du har den i hånden er, at det er et gennemtænkt og gennemført produkt. Baskette virker heller ikke tung i forhold til andre mærker, og den virker mere handy og fylder lidt mindre. Den er forbavsende behagelig at have på med det elastiske bælte, og rundingen mod kroppen er helt perfekt. Til praktisk brug virker de forhøjede kegler rigtig godt og mht. til den drænende effekt, så kom min skepsis til skamme. Det virker bare super godt. Særligt ved bølger er det en fryd ikke at skulle vippe og tømme sin kurv hele tiden. Ved dyb vadning rejser kurven sig ind mod kroppen, som er lidt en ulempe, men det kan der kompenseres for ved at flytte linekurven højere op på kroppen. Den drænende effekt er der ikke noget at udsætte på, men der vil selvfølgelig være noget vand i linekurven ved dyb vadning, men jeg oplevede ikke øget linekludder i forhold til traditionelle kurve. Jeg synes også de har ramt højden på kurven rigtig godt, idet der jo altid er et kompromis mellem vand og vind kontra striplængde af linen. Jeg ramte i hvert fald ikke kurven under testen med både korte og lange strip. Linelåsen virker helt fint både ved flueskift men også ved vind, eller hvis du lige vil have lidt modstand for at strække forfanget.

Er der så nogen kritikpunkter? Ja jeg synes ikke magneten virker helt efter hensigten, og den skulle nok have siddet på en af de yderste kegler, da ens vadejakke tit sidder lidt i vejen. Prisen er også i den høje ende med en pris på 999,- inkl. fragt. Prisen afspejler dog nytænkning og et meget gennemarbejdet innovativt produkt. Så hvis du vil have en danskudviklet linekurv med klare forbedringer til dit kystfiskeri og ikke skeler til pris, så er det bare at slå til. Jeg har overgivet mig og har bestilt en, for du skal jo aldrig gå ned på udstyr.

Læs mere om Baskette her http://kettegear.dk/

Knæk og bræk Keld

 

fullsizerender-1

Undertegnede med Møngedde

 

 

 

 

 

Test: Scott a4 9′ #4

Jeg har nu haft fornøjelsen af at gå med denne skønne stang i omkring to måneder, det er blevet til ca. 15 ture, og den er blevet testet under alle forhold.

Den har været med til at fange havørreder op til 55 cm, og bækørreder ned til 10-15 cm.

IMG_0096

I alle situationer har den overrasket mig positivt. Det er en letkastet stang, med det mener jeg, at alle vil kunne finde ud af at kaste med den og selv nybegynderen vil kunne mærke den skjulte power der ligger i denne stang. Stangen er nogenlunde tilgivende, og straffer ikke alle fejl man laver i sit kast.

Jeg syntes det er super fedt, at Scott producerer en stang, med deres velkendte garanti, til en pris på ”KUN” 3200, så syntes jeg det er et fremragende køb i denne klasse, den arbejder og føles som en stang til 6000, og har en garanti som denne, men den koster kun det halve (Og så er de rå klinger simpelthen uimodståelige!).

FullSizeRender

Nu til det lidt tørre, og nørdede område 😉

Stangen er angivet til at være medium/fast fra Scott, dette kan jeg kun nikke genkendende til, den flexer godt og kan fiskes som en medium stang, men i de situationer hvor man lige har brug for at lave et hurtigt kast, eller virkelig bare at trække igennem og sende 25-30 meter line ud i horisonten, her føles stangen som en hurtig stang. Det er en sjov måde at stille det op på, da den i teorien bare skulle ligge sig imellem de to klasser, men tvært imod vil jeg faktisk sige at den udfylder begge dele meget godt, lidt en to i en stang. Den kan arbejdes som en hurtig stang, som hurtigt kan ligge kabel ud, og den kan arbejdes som en medium stang, til de bløde og delikate kast med tørfluen i åen. Alt dette kan afstemmes mere nøje til brugerens kastestil, ved enten at ligge lidt mere vægt i klumpen, eller gå lidt ned.

FullSizeRender-2

Stangen vejer kun 82g ifølge køkkenvægten, hvor min Orvis Helios i samme klasse vejer 20g mindre på vægten, men det er en vægtforskel som ikke rigtigt mærkes, da den føles til at sidde i håndtaget, dette betyder at stangen har en rigtig lækker vægtfordeling, og efter min mening ikke føles toptung overhovedet, dette er en vigtig egenskab for at man ikke bliver træt af at gå med stangen i en hel dag.

Jeg har fisket stangen med en Rio Dart line med en klumpvægt på 11,3g og så har jeg fisket den med skydehoveder på 12g og jeg vil sige at den håndterer det perfekt, med en klumpvægt på imellem 11-12 gram kaster den sublimt, og jeg har fået målt ud til at jeg cirka kunne skyde 29m+forfang i fjorden med en meget svag sidevind, så kabel kan den så rigeligt ligge ud. Jeg har også testet den i 5 m/s i modvind, her kunne jeg med nød skyde ca 18 m, og stadig fange fisk.

Den har også fisket med en skrå modvind på ca 8-9 m/s hvor kastene har lagt på 20-22 meter, så den kan arbejdes nogenlunde under de fleste forhold på kysten. I åen har jeg haft den med et par gange, det er desværre ikke blevet til flere ture hertil og ingen nævneværdige fisk desværre, men den kan arbejde her også, og kan ligge små, samt semi lange kast præcist og lave en fornem præsentation af fluen for fisken.

Den besidder virkelig de kvaliteter jeg søger i en #4 stang til både kyst og å.

IMG_5710.JPG

Konklusion: Fremragende køb til prisen, den leverer hvor den skal levere, og arbejder som en stang som burde koste i hvertfald 30-40% mere.

Stangen har nogle lækre evner skjult under den rå overflade, og efter man først har prøvet at benytte denne stang på kysten, så er det ikke en 8’er man river frem når det blæser, her vil man nøjes med en 6’er, da man hurtigt vil opleve at denne stang faktisk kan klare de fleste vejrforhold perfekt!

Denne stang vil helt bestemt henvende sig til den garvede fluefisker, men samtidig vil den også henvende sig til nybegynderen som leder efter en kvalitets stang, da hans startersæt skal upgrades og som stadig ligger i et prisleje hvor de fleste kan være med.

 

Tight Lines!

//Christian Moesgaard

Tur efter de hårdthuggende havørreder i Randers!

Havde en fridag fra jobbet, og hvilken bedre måde at bruge den på, end at tage ud og jagte havets sølv!

Jeg havde en aftale med Michael og Lasse om at mødes hos Michael, inden vi vendte snuden mod Randers Fjord, har kun fisket denne fjord en gang før, for kort tid siden, hvor det blev til et enkelt hug. Men dagen i dag var anderledes, det var vi alle sikre på da vi stod og riggede grejet til på pladsen.

Mon dette var dagen hvor jeg endelig kunne bryde min række af nulture siden slut januar?

Vi var alle stensikre på det, da vi begyndte at vade mod pladsen.

Randers Fjord, vil jeg som Mariager Fjord fisker, kalde R** kedelig, det er ikke en smuk scene man står og fisker, ej heller en spændende og varieret bund, det mest varierede er vidst at der ind imellem ligger en sten i alt mudderet.

Men fisk det holder den, efter ca 5-10 minutters fiskeri, napper en undermåler Lasses flue, og den må en tur til afkrogning.

Med strømmen kommende ind fra Øst, pga den stigende vandstand, beslutter vi os efter en halv times fiskeri, at flytte op i den østlige ende af pladsen og så systematisk fiske hele strækket ned, da vi så bedre kan følge linen i vandet.

Kort efter at den nye strategi er lagt, siger det bang i fluen, og jeg giver et godt tilslag, fiskene her i fjorden, forstår at udnytte den kraftige strøm i vandet, og min Helios flexer godt ned. Tænker, hold da kæft den er god den her, det må mindst være en fisk på 45-50 cm. Der sker så det som jeg ikke har prøvet før, en hale kommer til syne 10-15 meter fra mig, men hovedet af fisken vender væk fra mig, den er fejlkroget i halen, min første fejlkrogede HØ kommer i hånden, kommer hurtigt tilbage i sit rette element. Der blev jeg godt nok snydt af en fisk på 30 cm. Nå, men nulturs forbandelsen er da måske brudt så, når jeg lige at tænke, inden en ny fisk hugger helt ude i kastet. Og må sige, man skal satme have fat i stangen, de fisk hugger jo ekstremt hårdt! Igen fighter den godt og jeg kan løfte en 35 cm’s fisk op i hånden. De forstår virkelig at udnytte den strøm her i fjorden!

IMG_0020

Men det slår mig lidt, beretninger om en pæn snit størrelse på det sidste, er målsfiskene forsvundet? da der allerede nu begynder at tegne sig et mønster.

Vi sætter os ind for lige at få lidt at drikke og fiskene kan få lidt fred, vi har alle haft kontakter nu, og det tegner til at blive en god dag.

Strækker skal fiskes igen, og det varer ikke længe inden der er bud efter pattegrisen igen, tror jeg, stangen krøller fuldstændig, og jeg tænker, shit en fisk, ellers står jeg med et dobbelthug, ser en masse tumult i overfladen, 20 meter ude, og herefter bliver fisken mere medgørlig, der var dobbelthug, men den ene smuttede desværre der 🙁 Fisken bliver kanet i land, og i kæften på den, sidder min kærestes første hjemmebundede flue, en flot kobberbasse. Puha, det går vi lige stille om dørene med, ellers får hun jo alt for meget selvtillid på den bekostning 😀

Vi lander alle løbende fisk i løbet af dagen, og på et af strækkene, går jeg lige bag Michael, jeg har konstant små hug og nap i fluen hvor han intet mærker. Vi bliver hurtigt enige om at det må være hornfisk der napper efter fluen, vi har nemlig hørt en del små løse rygter, som er begyndt at dukke op. Jeg bliver bare mere og mere frustreret, specielt med den fisk som må være en havørred med de kontante hug, i løbet af en indtagning, når den at hugge 2-4 gange uden at jeg får den kroget 🙁

Herefter, holder vi et kort hvil igen, og der bliver snakket store fisk og delt lidt lystfisker historier her. Michael siger at i år, der vil han lande en 80+ havørred….

Da vi går ud igen, tænker jeg, at nu skal Michaels stang lige afprøves, han går lige pt med en Scott A4 i #4, har selv været lun på den i et stykke tid, og nu kunne jeg få den prøvet lidt af, de første par kast, kræver den lige lidt tilvænning, efter et par kast, ligger den snildt 20 meter line ud med en 3-5 m/s fra højre, og med mere erfaring med den, så når man nu nok snildt de 25 meter. Jeg når lige at råbe at den ligger squ godt med line ud, og at jeg godt lige kunne tænke mig at fange en fisk på den. Så siger det ellers bare bang i den anden ende, og jeg misser fuldstændig modhugget, da jeg slet ikke så den komme, men fisken kroger heldigvis sig selv. Kæft det er en fed stang, og sådan en må jeg eje, så følg med på siden, der vil dukke en grundigere anmeldelse op af den i den nærmeste fremtid 🙂

Det bliver en rigtig fed fight på den lette stang, som flexer helt ned i korken, nøj hvor er det en lækker fornemmelse!

Vi får alle fisk i dag, og der bliver landet og genudsat 16 fisk i løbet af turen, så nu blev den nulturs forbandelse udryddet! Michael som ellers skulle være den erfarne fisker, trak desværre det korteste strå og fangede færrest.

Da vi kørte hjemad, snakkede han om lige at køre et smut ud på Djursland til en aftentur, jeg kunne desværre ikke følge trop, da jeg skulle ud og spise. Men jeg tænkte, så kan han måske få en enkelt eller to, skriver så senere på aftenen og spørger om han mærkede fisk, det eneste man modtager er et billede af en stor smilende Michael med en drømmefisk af sølv, på imponerende 76 cm, hvilken skønhed! Fisken blev tage på den førnævnte Scott A4, det må have været en oplevelse som ord ikke kan beskrive, og jeg siger mange gange tillykke og den fisk var satme fortjent!

Der er mange beretninger om store fisk på Djursland i øjeblikket, så kom ud og få noget frisk luft og lidt flex, den store venter på dig!

 

Tight Lines

//Christian Moesgaard

Jagten på Ærø’s Sølv

Vel hjemme igen efter 4 dage på fantastiske Ærø, kan jeg se tilbage på en tur som bød på lidt af det hele.
Laaaange dage, masser af hygge, træthed, glæde, forundren og ja, jeg kunne blive ved….

Vi er fire rigtig gode kammerater som alle er mere eller mindre besatte af det at fiske kystflue efter havørred , og vi var i bred enighed endt op med Ærø som destinationen for dette år’s forårstur og ingen af os havde været der tidligere.

Onsdag omkring middagstid ankommer vi med færgen og der går næppe mere end en god times tid før vi er blevet indlogeret, kommet i vores waders og står klar til at lave de første kast ved vandet.  Jeg tror kun jeg når at kaste tre gange før den første ærø-ørred vælger at smage på min personlige favorit flue “kombar’do”, og kort tid efter kan jeg lande en smuk blank “grønlænder” lige over målet og så var vi jo igang, skønt!
Det blev for mit vedkommende til 6 stk. I alt den første dag med  3 stk. mellem 42-45cm. og resten under mål, den store lod som så ofte før vente på sig.

De næste par dage skulle vise sig at blive noget sværere hvor vi tilsammen kun formåede at kroge fire fisk og lande to, så det var bestemt ikke noget at skrive hjem om, og så begynder man jo at undre sig over hvorfor mon? Hvor blev de af? Fanger de andre fiskere på øen mon noget? Osv. Osv…..

Fredag eftermiddag begynder frustrationerne så småt at melde sin ankomst og da vinden falder til 0 ms. og solen brager fra en skyfri himmel, hvilket i mine øjne er det værst tænkelige vejr man som kystfluefisker kan forestille sig, kaster vi håndklædet i ringen for den dag og køre lettere slukørede mod sommerhuset, for mit vedkommende uden et eneste puf til fluen hele dagen…
Nårh ja, vi rundede selvfølgelig lige købmanden på vejen og fik handlet et par rammer “murerkaffe” så der var lidt til de ekstra timer i huset og således endte dagen jo alligevel fornøjeligt med fluebinding, røverhistorier og gode grin.

Med til historien hører jo nok, at jeg i løbet af aftenen pludselig finder vores lille maskot i bunden af min taske, en lille gjøltrold med fluestang og waders som altid er med os på tur og som selvfølgelig plejer at stå fremme. Og jeg får selvfølgelig straks skylden for det lidt tamme fiskeri og de fortsætter med, at nu vil de væde med at vi får fisk….

Så blev det lørdag og grundet den foregående aftens strabadser, forkælede vi os selv med lidt ekstra på søvnkontoen og stod således først op kl. 7
Efter en fornuftig morgenmad deler vi os i to biler og min makker Brian og jeg kører sammen mod det ønskede spot.
Det er lettere overskyet, det er blæst godt op og trolden var kommet frem og stå i hytten og pludselig bliver jeg grebet af følelsen af at det her, det føles HELT rigtigt….!

Vel fremme på pladsen deler vi os som altid og jeg vælger at fiske nordpå men jeg får efter kort tid følgeskab af en sæl som troligt følger mig, hvadenten jeg går den ene eller den anden vej, hmmm…. Jeg beslutter derfor at gå længere ind på land og så ellers snige mig nordpå igen i håbet om at ryste den af mig, og det lykkedes heldigvis.

Da jeg har vadet et stykke længere op ad stranden kommer jeg til et dejligt bredt og langt tangbælte hvor jeg beslutter at påbegynde fiskeriet og allerede i første kast siger det haps! og en smuk blank fisk på nøjagtig 50cm. har indhaleret fluen og efter en kort men skøn fight kan jeg nette den og gå på land.

Jeg får i det samme meldinger fra Brian i syd og Jens som går på den anden side af øen, om at de også har fået fisk, fedt!
Jeg skyder et par af de obligatoriske fotos af grej og fisk, alt imens jeg sender trolden hjemme i hytten en lille tanke, kunne det mon være???? Nej selvfølgelig ikke, eller måske???

Jeg vader efterfølgende ud igen og lægger et par kast ud over tangbæltet men uden resultat. Efterfølgende lægger jeg et relativt kort kast på langs med stranden for at affiske den linje jeg vil komme til at vade i og så siger det BANG! og stangen krummer helt ned i håndtaget og efterlader mig uden tvivl og jeg når lige at tænke “DET HER, det er en af de gode” inden den stikker mod lidt dybere vand, løslinen forsvinder hurtigt mellem fingrende og fisken går nu helt fri af vandet, og jo, det var en stor fisk som svævede smukt i luften og jeg kunne mærke hvordan mine ben begyndte at dirre og tanken om at den bare ikke måtte smutte,  meldte sig…
Fisken går nu tungt og meget bestemt derude kun afbrudt af nogle små hidsige udløb og jeg får den langsomt presset mod mig og forsøger at nette den, men den er lidt for massiv til mit klejne net og glider nærmest bare henover netrammen, hvorfter den begynder på de forbandede rul i overfladen som efterhånden har kostet en del fine fisk, og der beslutter jeg mig for at kane fisken på land istedet for. Jeg for tvunget den med snuden mod land og med hjælp fra den næste gode bølge og et godt træk i linen, kommer den så langt ind at jeg med et halegreb kan føre den helt op på land, og så var det som om at tiden den stod stille….2016-04-02 12.49.17

Lige der foran mig lå den største og smukkeste kystørred jeg nogensinde har landet, og med min klare favorit flue “kombar’do” siddende lige i saksen, vildt…..!

Jeg får gokket fisken og målt den til 71cm. Og så får jeg ellers ringet til gutterne og sagt at de godt kunne indfinde sig, for der var store fisk under land.

Efter kort tid er vi alle 4 samlet på spottet og der bliver skudt nogle billeder af min fisk og jeg, inden jeg trækker mig tilbage for at nyde det hele incl. “murerkaffe” og og lade de andre “sultne” få et skud på fiskene….

Inden Jens begynder sit fiskeri kommer han lige over til mig og tager fat i min flue i kroghvilet og nuldre den mellem sine fingre imens han siger “jeg skal lige have lidt kombar’do mojo”.
Efterfølgende går han ud og hamre en smuk smuk blankfisk på 51cm. I allerførste kast og igen ryger tankerne hjem til trolden på hylden…..
Tro kan som bekendt flytte bjerge, men hvor meget kan overtro så flytte????
Vi får det heldigvis aldrig af vide, men en ting er sikkert, det er troen på den store blanke der driver os og jeg drømmer allerede om den næste og endnu større….

Knæk og bræk derude
Mvh. Tony

DSC_0389

Drømmefisk på Kombardo

DSC_0378