Indlæg

Session ’17 – FlyFishers Rendezvous

Endnu en gang stod den på Session, og endnu en gang måtte vi da med!
Hvem kan sige nej til at fiske på Møn i en forlænget weekend, efter stærke brakvandsgedder og store blanke havørreder?

Vi startede bilen op Onsdag, i storm regn og rusk, skulle Møn da findes! Vi havde planlagt et par timers fiskeri på Fyn, men dette måtte hurtigt opgives, grundet lidt for megen storm, og meget grumset vand. Så tilbage til bilen, pitstop på Maccen og herefter fløj vi nærmest over broen på vej mod Møn.

Efter hurtig indcheckning og en hyggelig snak med Sascha fra Møns Klint Resort, fandt vi hurtigt vores hytte. Her stod aftenen på fluebinding og hygge med nogle øl, og ellers bare klargøre os på en tur på kysten dagen efter.

Kysten gav desværre ingenting, vi syntes ellers forholdende var med os, men mangel på vand (Vandstanden var tæt på 1 meter under det vi fiskede i sidste år) så blev det desværre ikke til andet end et par enkelte kontakter og ingen fisk i hånden.
Herefter stod aftenen på hygge på et lille hyggeligt spisested kaldet ”Pier To Heaven”, hvor Katrine fra Noorbohandlen og Ole fra Møns Klint Resort havde inviteret os ind til dejlig økologisk og lokal mad, lige hvad enhver lystfisker går ind for!
Bagefter stod den på hygge i baren i Pier To Heaven, hvor øl, drinks mv. Hurtigt fik ben at gå på.
Mon ikke nogle havde et lettere tungt hoved på kysten eller i Noret dagen efter?

Så skulle Noret stå sin tur, det var det som vi så frem til, de stærke strømlinede brakvandsgedder!
En fisk som bare giver fuld smæk på skillingen og giver en fantastisk fight.
Det første lange stykke blev fisket af uden der rigtig skete noget, jeg fiskede dybt, og Michael gik og affiskede det lave vand op af sivene. Vi skulle fiske meget vand af, inden Michael fik fat i en fin 65 centimeters gedde herinde, som gav en rigtig flot fight, og virkelig pressede hans #7 stang i bund et par gange!

Igen døde det lidt ud, og var slet ikke de gedder som vi oplevede sidste år, da skræmte vi flere på det lave vand og havde nærmest konstant kontakter eller tegn på liv. Dette var ikke tilfældet i år.
Michael fik et godt stykke tid efter endnu en, og jeg mistede en til sidst. Sidste år snakkede vi minimum 5-6 fisk på land på et kortere stræk, og hertil flere kontakter, dette bød på to fisk og 1 fast kontakt som smuttede. Havde stormen mon gjort dem helt rundtossede?

Tilbage i hytten blev der hygget med nogle øl igen(Turen i år stod meget i øllenes tegn!) og hen på aftenen gik vi op på pladsen, her havde drengene fra ”Fin Followers” bygget/åbnet deres egen lille bar op, hvor de langede øl og G&T’s over disken, så humøret blev hurtigt højt, og da gutterne fra ”Workers In Songs” indtog scenen og gav den gas på banjoen og hvad der ellers var med, steg humøret endnu mere!

Lørdag stod den på et kort og sent smut i Noret, hovedet var endnu tungere end dagen før, og tømmermænden slap aldrig rigtig deres tag i kroppen, så det var noget af en kamp at komme i gang! Men det lykkedes mig at få en enkelt gedde på de ca 60-65 også, som hurtigt kom ind og ud igen, og mere skete der så desværre ikke denne dag.

Igen stod den på lidt hygge og mad på pladsen, men folks hoveder var stadig tunge fra dagen inden, så tempoet var skruet lidt ned. Hen på aftenen stod den på filmvisning i et af fælleslokalerne hvor vi så nye ting fra blandt andet, Frederik Lorentzen, Fin Followers, Peter Andreas Christensen, Gordon Henriksen, Niels Vestergaard m.fl.
Herefter sluttede aftenen for os, og vi fandt vores køjer inden vi skulle vende næsen hjemad.

Så sluttede Session på Møn for i år, og vi pakkede bilen og kørte mod vores sædvanlige pitstop på Fyn for lige at give det et skud ligesom sidste år, det gav en god håndfuld fisk i hånden på lynhurtig indtagning med stangen under armen, findes en bedre afslutning på denne tur?

Til slut vil jeg gerne sende en stor tak til Gordon Henriksen og Frederik ”Laks” Lorentzen for at stable dette formidable arrangement sammen, Ole Eskling fra Møns Klint Resort for at ville være base for det hele og bare være en herlig person, samt Katrine Stargaard fra Noorbohandelen for at sætte sådan en prægtig menu sammen på Pier To Heaven, og et stort tak til alle deltagere for igen i år at skabe en tur fyldt med fede minder!

Tight Lines
// Christian Moesgaard

P.s. Måske der snart kommer lidt nyt om den fantastiske nyhed fra Waterworks/Lamson?

Bindebeskrivelse – LakseBetvingeren

Materialeliste.

Tråd: Veevus G02 50d, tynd og stærk, pas på ikke at skære røret over med denne.
Rør: Pro Tube Classic 2,3 mm Klar
Øjne: Fake Junglecock fra Fly co. Str. Small
Røv: Uni-Mylar Holo Sølv
Dub/Angelhair: Orange
Belastning: 2 tungstenskugler i farven Metallic Orange
Zonker Skind: Hareline Black Barred Hot Orange Rabbit Strips
Første Hackel: Metz Soft Hackle Hot Orange
Andet Hackle: Fly co. Schlappen i Rød
Gummiben: Gul med orange striber
Afslutning: Pro Ultra Sonic Disc, her brugt i str. Medium, den første var med str. Small.

Step 1.

Mylaren bindes ind, og tørnes ca 8-10 mm op af røret, herefter fæstnes denne, og tråden afsluttes.
Så lægges et tyndt lag sekundlim på mylaren, og tungstenskuglerne skubbes ned til mylaren.

Step 2.

Angelhairen bindes ind, ved at rulle ca 5 stråler på bindetråden, som er blevet bundet på igen efter belastningen. Disse bindes på så nogle stråler kommer til at hænge ud bag fluen.

Step 3.

Herefter skal vi bruge et stykke zonkerstrip på ca 5-8 cm. Dette taperes ved at klippe det dråbeformet, så det starter i en tynd spids på skindet i bagenden, og så taperer ud i fuld bredde op over stykket. Herefter bindes det ind.

Step 4.

Nu skal begge hackler bindes ind, først tørnes softhacklet, dette tørnes 6-7 gange, og må gerne tørnes ind, så de sidste to omgange er med de helt bløde fibre på fjeren.
Herefter tørnes Schlappen hacklet på, dette tørnes kun 3-4 gange, for at give lidt dybere ”spil” i den ellers meget skrigende orange flue.
Herefter plejer jeg lige at give to dråber lak, for at gøre fluen mere holdbar.

Step 5.

Herefter indbindes først Junglecock øjne, og næstefter gummiben.
Gummibenene skal stikke skråt op til hver side i toppen, med en længde på ca 3 cm, og skråt ned i hver side med en længde på ca 5-6 cm eller ligeså lang som fluen selv.

Step 6.
Så er fluen næsten færdig, tråden gives lak, og dette skal tørre inden at den får en dråbe sekundlim og Discen monteres på fluen.
Så er fluen færdig, og klar til at blive gennemgnasket af en flot laks!
Håber at beskrivelsen samt fluen kan bruges, og at i vil opleve den samme glædesrus som jeg har gjort med den!

Tight Lines!
//Christian Moesgaard

P.S. Beklager de ringe billeder, sparer stadig sammen til et ordentligt kamera i stedet for min telefon 

Drømmen om den blanke laks!

Sommeren kom, og drengen vendte snuden mod åen. I sine drømme havde han set den flotte blanke laks tage hans flue i det okkerfarvede vand.

Forventningerne til denne tur var store, alt føltes rigtigt, vejret, vinden, den begyndende sommervarme. Skulle det være nu det lykkedes at få hans første laks?

 

En dansk, blank forårslaks. Står for de fleste danske sportsfiskere øverst på listen over fisk som bare skal fanges. Laksen er en, i mine øjne, mytisk enhjørning inden for de arter som de danske vande fører. En fisk som ikke bare overlistes og fanges ved at tage forbi åen i en times tid. Nej, laksen er mere end det, laksen er snu, laksen er kræsen om man vil, laksen er bare møgsvær at fange.

Specielt den første kan tage tid, nogle gange flere år, oftest mere end bare 5 ture til det vestjyske, eller 3-4 ture i Gudenåen fordelt over nogle måneder i alt ca 70 timers fiskeri. Men heldet tilsmiler ind imellem folk, og jeg befinder mig i denne skare.

 

Denne tur var planlagt i god tid, og i stedet for bare at køre dødtidligt fra Århus som alle de andre gange, havde Rasmus Bech fra Urban Fly Fishing og jeg, fået tilsnusket os et kolonihavehus i Holstebro, som kunne være vores base for denne tur. Dette betød, at vi havde oceaner af tid, og mottoet for hele turen må blive, ”Vi har ikke travlt”. Målet med dette, var nok at ramme Daniel D. Holms berømte sætning, at det handler om at være en labrador. Kom ned i tempo, lad være at stresse, gør det hele til en leg.

Dette ramte vi bogstavelig talt lige i røven! Da vi ankom til Holstebro, skulle der lige handles diverse fornødenheder ind. Vi holdte ind ved Netto, og gik en tur forbi åen og lurede lidt på dette okker farvede vand, hvordan skulle vi gribe dette an, hvordan skulle vi vende de forgangne nulture til en succes, indsmurt i blanke skæl og lakseslim?

Et splitsekund efter rullede en blank laks i overfladen, og vi blev revet ud af vores drømmende tanker.

Laksefeberen var for alvor sat ind!

Med gang i grillen, og nogle lækre bøffer som lå og knitrede på risten, begyndte vi vores snak om alt det teoretiske, og hvordan det i virkeligheden nærmest aldrig holdte stik. Vi havde gang på gang sat de mest kendte teorier om kystfiskeri til vægs, og direkte modbevist disse.

Ville laksefiskeriet ende på samme måde?

Snakken kørte, og et par øl blev hældt indenbords. Ud af ingenting fik jeg gravet mit Renzetti stik frem fra taskerne, og her begyndte jeg at nørkle en fin lille zonker flue sammen, med mit eget twist til mønsteret. Denne skulle senere vise sig at få et helt specielt navn.

Efter meget få timers søvn, en mere præcis beskrivelse ville nok have været time, da vi nok ikke nåede at få mere end to timers søvn, befandt vi os i det blå lyn på vej mod første stræk af åen. Grejet blev hurtigt rigget til, og vi stod kort efter ved åen, forventningsfulde og høje af laksefeberen.

Jeg bevægede mig lidt længere ned af åen, stoppede op, og kiggede spørgende på det brune vand, Hvordan fanger jeg en laks her? Et splitsekund efter rullede en laks i overfladen og jeg fik hurtigt sendt min flue i retning af dens mulige standplads. Men ingen respons, vi fiskede stykket af uden den mindste form for kontakt.

Vi besluttede os herefter for at køre til vores sædvanlige stræk, Hængebroen på HOF’s vand.

Vi så frem til en kop kaffe, men da vi endelig havde trasket de ca 1-2 kilometer ned til vores destination, og fandt Trangiaen frem, kunne vi se at spritten havde været utæt. Det endte ud i en meget let lunken og alt for stærk kop kaffe. Men nu var vi klar!

Jeg gik over til et område hvor et mindre stryg løber, lagde linen over mod modsatte side, med en god følelse i kroppen.

5 kast senere sad mit hjerte i halsen! En laks havde taget min flue og rullede rundt i overfladen, dette resulterede i at den spyttede fluen ud og vendte tilbage til dybet.

Jeg traskede slukøret over til Rasmus, som med det samme kunne læse på mig hvad der var sket. Jeg havde mistet troen på den dobbeltkrog jeg benyttede. Fandt derfor en str. 6 Owner trekrog frem, men måtte lokke Rasmus til at binde krogen på, da min krop rystede for meget.

Sad og kiggede lidt på Rasmus som fiskede videre, røg et par smøger, og vendte herefter tilbage til samme sted. Kastede fluen så den ville få præcis samme bane som før, KLASK!!! Min Scierrra Surge krøllede sammen, mens en laks stod og rystede hovedet på bunden. Jeg fik råbt på Rasmus ”At nu sad den der kraftedme!!”, Rasmus satte i løb over imod mig, imens han råbte ”Nu holder du den fandme hårdt!”, sekundet efter kiggede han op og råbte så ”Det gør du så allerede, så bare glem hvad jeg sagde”

Fisken tager mindre udløb på op til 20 meter, og jeg kan mærke at disse kræfter som laksen besidder, er noget helt andet end jeg har prøvet før. Efter 7-8 minutters intens fight, kan jeg stille og roligt kane den mod Rasmus’s hænder, første gang er den ikke klar, ej heller anden, men tredje gang kommer den ind som den skal, 20 centimeter fra Rasmus’s udstrakte hænder, slår den et slag med halen, smider fluen og vender tilbage til dybet.

Jeg fryser et øjeblik, pulsen stopper og jeg er på grådens rand. Får et ”Det skal nok gå” skulderklap fra Rasmus imens jeg stirrer tomt ud i luften.

Lidt tid efter rejser jeg mig igen, fisker nedover samme stræk, men ingen reaktion, tænker fandme nej og prøver igen. Stadig ingen reaktion da jeg fisker henover laksens tidligere standplads, når 5-10 meter længere ned, mærker så en opstramning, giver tilslag, og endnu en gang flexer Surgen helt i kælderen, råber på Rasmus at der nu er laks igen. Får et tørt, luk nu røven tilbage, imens han løber over til mig igen. Laksen tænder imidlertid helt af, og tager et løb på 30-40 meter nedstrøms hvor intet kan bremse den, herefter vender den og gør det samme opstrøms, jeg presser fisken hårdt, selv da den begynder at rulle i overfladen presser jeg den hårdt, ændrer dog her vinklen på mit pres og det sender heldigvis laksen i dybet igen.

Den stiller sig kort efter for fødderne af os og jeg må ligge hele min vægt i stangen for at presse fisken op fra dybet, herefter kommer den ind mod bredden hvor Rasmus med to jernnæver griber om halen på den og får den lagt ind til siden. Målebåndet bliver gravet frem på få sekunder og fisken målt til 74 cm, den overholder den lille kvote, og jeg kan derfor tage min første laks med hjem. Laksen er den samme fra tidligere, da vi kan se at den har små rifter fra krogen, præcis der hvor den var kroget tidligere, med alt dette lagt sammen konkluderer vi at det er præcis samme laks som har hugget alle tre gange.

Som tidligere nævnt, fik min flue fra aftenen før et helt specielt navn, da det var denne flue jeg fik laksen på alle tre gange, så hvilket navn er mere passende end: ”Lakse Betvingeren”?

Resten af turen skete der desværre ikke mere, og fisketiden var der heller ikke meget af, da vi begge var ekstatiske over det som vi havde været vidner til.

Jeg vil give et kæmpe tak til Rasmus Bech fra Urban Fly Fishing, som har instrueret mig i mine kast, givet mig små tips og tricks, og ellers bare holdt en total lakserookie ud! Kæmpe High Five til dig makker!

Håber at andre vil opnå denne fiskeglæde som jeg har oplevet her, og specielt det at kunne dele det med en af sine bedste fiske-homies, er helt fantastisk! Samtidig håber jeg også at i måske har fået mod på at gribe dette fiskeri an, hvis i har spørgsmål eller lign. Omkring laksefiskeriet, så smid endelig en besked, og så vil en fra teamet eller jeg besvare det så godt som vi formår.

En bindebeskrivelse af fluen vil blive lagt op, når jeg lige kan få presset noget tid ind til at finde stikket frem igen.

 

Tight Lines!

/// Christian Moesgaard

 

 

Anmeldelse Baskette linekurv

Til session 16 fik Niels Lagergaard http://fishingguidedenmark.dk/ og jeg mulighed for at prøve den dansk designede linekurv fra Kettegear. Vi testede den både på kysten og ved geddefiskeri. Kristian og Rasmus har virkelig tænkt nogle nye tanker i forhold til de traditionelle linekurve på markedet. De har prøvet at fjerne nogle af de irritationsmomenter, som vi alle går og bøvler med på kysten.

fullsizerender-4

Niels med pæn brakvandsgedde

Vi kender alle den fyldte linekurv, når vi vader lidt for dybt. Det har Kettegear løst ved at gøre den flydende og lave en lang række drænhuller i siderne af bunden. Desuden er bæltet monteret uden på kurven, så der ikke er huller til bæltet, hvor vandet kan løbe ind. Materialet er stærk skum med en hård skal udenpå. Derudover har de tilført en lineklemme samt en magnet på en af keglerne til flueskift og et målebånd på fronten. Selvfølgelig standard features som stangholder og diagonal mål på 40 cm, som dog er lidt smart, idet fisken er for lille, hvis den kan komme ned i kurven. Var lidt skeptisk til start med drænhullerne, da vi alle ved, hvad vand gør ved ens skydeline og ku’ den nu virkelig dræne vandet?

fullsizerender-3

Geddefight

Det første du tænker, når du har den i hånden er, at det er et gennemtænkt og gennemført produkt. Baskette virker heller ikke tung i forhold til andre mærker, og den virker mere handy og fylder lidt mindre. Den er forbavsende behagelig at have på med det elastiske bælte, og rundingen mod kroppen er helt perfekt. Til praktisk brug virker de forhøjede kegler rigtig godt og mht. til den drænende effekt, så kom min skepsis til skamme. Det virker bare super godt. Særligt ved bølger er det en fryd ikke at skulle vippe og tømme sin kurv hele tiden. Ved dyb vadning rejser kurven sig ind mod kroppen, som er lidt en ulempe, men det kan der kompenseres for ved at flytte linekurven højere op på kroppen. Den drænende effekt er der ikke noget at udsætte på, men der vil selvfølgelig være noget vand i linekurven ved dyb vadning, men jeg oplevede ikke øget linekludder i forhold til traditionelle kurve. Jeg synes også de har ramt højden på kurven rigtig godt, idet der jo altid er et kompromis mellem vand og vind kontra striplængde af linen. Jeg ramte i hvert fald ikke kurven under testen med både korte og lange strip. Linelåsen virker helt fint både ved flueskift men også ved vind, eller hvis du lige vil have lidt modstand for at strække forfanget.

Er der så nogen kritikpunkter? Ja jeg synes ikke magneten virker helt efter hensigten, og den skulle nok have siddet på en af de yderste kegler, da ens vadejakke tit sidder lidt i vejen. Prisen er også i den høje ende med en pris på 999,- inkl. fragt. Prisen afspejler dog nytænkning og et meget gennemarbejdet innovativt produkt. Så hvis du vil have en danskudviklet linekurv med klare forbedringer til dit kystfiskeri og ikke skeler til pris, så er det bare at slå til. Jeg har overgivet mig og har bestilt en, for du skal jo aldrig gå ned på udstyr.

Læs mere om Baskette her http://kettegear.dk/

Knæk og bræk Keld

 

fullsizerender-1

Undertegnede med Møngedde

 

 

 

 

 

Test: Scott a4 9′ #4

Jeg har nu haft fornøjelsen af at gå med denne skønne stang i omkring to måneder, det er blevet til ca. 15 ture, og den er blevet testet under alle forhold.

Den har været med til at fange havørreder op til 55 cm, og bækørreder ned til 10-15 cm.

IMG_0096

I alle situationer har den overrasket mig positivt. Det er en letkastet stang, med det mener jeg, at alle vil kunne finde ud af at kaste med den og selv nybegynderen vil kunne mærke den skjulte power der ligger i denne stang. Stangen er nogenlunde tilgivende, og straffer ikke alle fejl man laver i sit kast.

Jeg syntes det er super fedt, at Scott producerer en stang, med deres velkendte garanti, til en pris på ”KUN” 3200, så syntes jeg det er et fremragende køb i denne klasse, den arbejder og føles som en stang til 6000, og har en garanti som denne, men den koster kun det halve (Og så er de rå klinger simpelthen uimodståelige!).

FullSizeRender

Nu til det lidt tørre, og nørdede område 😉

Stangen er angivet til at være medium/fast fra Scott, dette kan jeg kun nikke genkendende til, den flexer godt og kan fiskes som en medium stang, men i de situationer hvor man lige har brug for at lave et hurtigt kast, eller virkelig bare at trække igennem og sende 25-30 meter line ud i horisonten, her føles stangen som en hurtig stang. Det er en sjov måde at stille det op på, da den i teorien bare skulle ligge sig imellem de to klasser, men tvært imod vil jeg faktisk sige at den udfylder begge dele meget godt, lidt en to i en stang. Den kan arbejdes som en hurtig stang, som hurtigt kan ligge kabel ud, og den kan arbejdes som en medium stang, til de bløde og delikate kast med tørfluen i åen. Alt dette kan afstemmes mere nøje til brugerens kastestil, ved enten at ligge lidt mere vægt i klumpen, eller gå lidt ned.

FullSizeRender-2

Stangen vejer kun 82g ifølge køkkenvægten, hvor min Orvis Helios i samme klasse vejer 20g mindre på vægten, men det er en vægtforskel som ikke rigtigt mærkes, da den føles til at sidde i håndtaget, dette betyder at stangen har en rigtig lækker vægtfordeling, og efter min mening ikke føles toptung overhovedet, dette er en vigtig egenskab for at man ikke bliver træt af at gå med stangen i en hel dag.

Jeg har fisket stangen med en Rio Dart line med en klumpvægt på 11,3g og så har jeg fisket den med skydehoveder på 12g og jeg vil sige at den håndterer det perfekt, med en klumpvægt på imellem 11-12 gram kaster den sublimt, og jeg har fået målt ud til at jeg cirka kunne skyde 29m+forfang i fjorden med en meget svag sidevind, så kabel kan den så rigeligt ligge ud. Jeg har også testet den i 5 m/s i modvind, her kunne jeg med nød skyde ca 18 m, og stadig fange fisk.

Den har også fisket med en skrå modvind på ca 8-9 m/s hvor kastene har lagt på 20-22 meter, så den kan arbejdes nogenlunde under de fleste forhold på kysten. I åen har jeg haft den med et par gange, det er desværre ikke blevet til flere ture hertil og ingen nævneværdige fisk desværre, men den kan arbejde her også, og kan ligge små, samt semi lange kast præcist og lave en fornem præsentation af fluen for fisken.

Den besidder virkelig de kvaliteter jeg søger i en #4 stang til både kyst og å.

IMG_5710.JPG

Konklusion: Fremragende køb til prisen, den leverer hvor den skal levere, og arbejder som en stang som burde koste i hvertfald 30-40% mere.

Stangen har nogle lækre evner skjult under den rå overflade, og efter man først har prøvet at benytte denne stang på kysten, så er det ikke en 8’er man river frem når det blæser, her vil man nøjes med en 6’er, da man hurtigt vil opleve at denne stang faktisk kan klare de fleste vejrforhold perfekt!

Denne stang vil helt bestemt henvende sig til den garvede fluefisker, men samtidig vil den også henvende sig til nybegynderen som leder efter en kvalitets stang, da hans startersæt skal upgrades og som stadig ligger i et prisleje hvor de fleste kan være med.

 

Tight Lines!

//Christian Moesgaard

Tur efter de hårdthuggende havørreder i Randers!

Havde en fridag fra jobbet, og hvilken bedre måde at bruge den på, end at tage ud og jagte havets sølv!

Jeg havde en aftale med Michael og Lasse om at mødes hos Michael, inden vi vendte snuden mod Randers Fjord, har kun fisket denne fjord en gang før, for kort tid siden, hvor det blev til et enkelt hug. Men dagen i dag var anderledes, det var vi alle sikre på da vi stod og riggede grejet til på pladsen.

Mon dette var dagen hvor jeg endelig kunne bryde min række af nulture siden slut januar?

Vi var alle stensikre på det, da vi begyndte at vade mod pladsen.

Randers Fjord, vil jeg som Mariager Fjord fisker, kalde R** kedelig, det er ikke en smuk scene man står og fisker, ej heller en spændende og varieret bund, det mest varierede er vidst at der ind imellem ligger en sten i alt mudderet.

Men fisk det holder den, efter ca 5-10 minutters fiskeri, napper en undermåler Lasses flue, og den må en tur til afkrogning.

Med strømmen kommende ind fra Øst, pga den stigende vandstand, beslutter vi os efter en halv times fiskeri, at flytte op i den østlige ende af pladsen og så systematisk fiske hele strækket ned, da vi så bedre kan følge linen i vandet.

Kort efter at den nye strategi er lagt, siger det bang i fluen, og jeg giver et godt tilslag, fiskene her i fjorden, forstår at udnytte den kraftige strøm i vandet, og min Helios flexer godt ned. Tænker, hold da kæft den er god den her, det må mindst være en fisk på 45-50 cm. Der sker så det som jeg ikke har prøvet før, en hale kommer til syne 10-15 meter fra mig, men hovedet af fisken vender væk fra mig, den er fejlkroget i halen, min første fejlkrogede HØ kommer i hånden, kommer hurtigt tilbage i sit rette element. Der blev jeg godt nok snydt af en fisk på 30 cm. Nå, men nulturs forbandelsen er da måske brudt så, når jeg lige at tænke, inden en ny fisk hugger helt ude i kastet. Og må sige, man skal satme have fat i stangen, de fisk hugger jo ekstremt hårdt! Igen fighter den godt og jeg kan løfte en 35 cm’s fisk op i hånden. De forstår virkelig at udnytte den strøm her i fjorden!

IMG_0020

Men det slår mig lidt, beretninger om en pæn snit størrelse på det sidste, er målsfiskene forsvundet? da der allerede nu begynder at tegne sig et mønster.

Vi sætter os ind for lige at få lidt at drikke og fiskene kan få lidt fred, vi har alle haft kontakter nu, og det tegner til at blive en god dag.

Strækker skal fiskes igen, og det varer ikke længe inden der er bud efter pattegrisen igen, tror jeg, stangen krøller fuldstændig, og jeg tænker, shit en fisk, ellers står jeg med et dobbelthug, ser en masse tumult i overfladen, 20 meter ude, og herefter bliver fisken mere medgørlig, der var dobbelthug, men den ene smuttede desværre der 🙁 Fisken bliver kanet i land, og i kæften på den, sidder min kærestes første hjemmebundede flue, en flot kobberbasse. Puha, det går vi lige stille om dørene med, ellers får hun jo alt for meget selvtillid på den bekostning 😀

Vi lander alle løbende fisk i løbet af dagen, og på et af strækkene, går jeg lige bag Michael, jeg har konstant små hug og nap i fluen hvor han intet mærker. Vi bliver hurtigt enige om at det må være hornfisk der napper efter fluen, vi har nemlig hørt en del små løse rygter, som er begyndt at dukke op. Jeg bliver bare mere og mere frustreret, specielt med den fisk som må være en havørred med de kontante hug, i løbet af en indtagning, når den at hugge 2-4 gange uden at jeg får den kroget 🙁

Herefter, holder vi et kort hvil igen, og der bliver snakket store fisk og delt lidt lystfisker historier her. Michael siger at i år, der vil han lande en 80+ havørred….

Da vi går ud igen, tænker jeg, at nu skal Michaels stang lige afprøves, han går lige pt med en Scott A4 i #4, har selv været lun på den i et stykke tid, og nu kunne jeg få den prøvet lidt af, de første par kast, kræver den lige lidt tilvænning, efter et par kast, ligger den snildt 20 meter line ud med en 3-5 m/s fra højre, og med mere erfaring med den, så når man nu nok snildt de 25 meter. Jeg når lige at råbe at den ligger squ godt med line ud, og at jeg godt lige kunne tænke mig at fange en fisk på den. Så siger det ellers bare bang i den anden ende, og jeg misser fuldstændig modhugget, da jeg slet ikke så den komme, men fisken kroger heldigvis sig selv. Kæft det er en fed stang, og sådan en må jeg eje, så følg med på siden, der vil dukke en grundigere anmeldelse op af den i den nærmeste fremtid 🙂

Det bliver en rigtig fed fight på den lette stang, som flexer helt ned i korken, nøj hvor er det en lækker fornemmelse!

Vi får alle fisk i dag, og der bliver landet og genudsat 16 fisk i løbet af turen, så nu blev den nulturs forbandelse udryddet! Michael som ellers skulle være den erfarne fisker, trak desværre det korteste strå og fangede færrest.

Da vi kørte hjemad, snakkede han om lige at køre et smut ud på Djursland til en aftentur, jeg kunne desværre ikke følge trop, da jeg skulle ud og spise. Men jeg tænkte, så kan han måske få en enkelt eller to, skriver så senere på aftenen og spørger om han mærkede fisk, det eneste man modtager er et billede af en stor smilende Michael med en drømmefisk af sølv, på imponerende 76 cm, hvilken skønhed! Fisken blev tage på den førnævnte Scott A4, det må have været en oplevelse som ord ikke kan beskrive, og jeg siger mange gange tillykke og den fisk var satme fortjent!

Der er mange beretninger om store fisk på Djursland i øjeblikket, så kom ud og få noget frisk luft og lidt flex, den store venter på dig!

 

Tight Lines

//Christian Moesgaard

Jagten på Ærø’s Sølv

Vel hjemme igen efter 4 dage på fantastiske Ærø, kan jeg se tilbage på en tur som bød på lidt af det hele.
Laaaange dage, masser af hygge, træthed, glæde, forundren og ja, jeg kunne blive ved….

Vi er fire rigtig gode kammerater som alle er mere eller mindre besatte af det at fiske kystflue efter havørred , og vi var i bred enighed endt op med Ærø som destinationen for dette år’s forårstur og ingen af os havde været der tidligere.

Onsdag omkring middagstid ankommer vi med færgen og der går næppe mere end en god times tid før vi er blevet indlogeret, kommet i vores waders og står klar til at lave de første kast ved vandet.  Jeg tror kun jeg når at kaste tre gange før den første ærø-ørred vælger at smage på min personlige favorit flue “kombar’do”, og kort tid efter kan jeg lande en smuk blank “grønlænder” lige over målet og så var vi jo igang, skønt!
Det blev for mit vedkommende til 6 stk. I alt den første dag med  3 stk. mellem 42-45cm. og resten under mål, den store lod som så ofte før vente på sig.

De næste par dage skulle vise sig at blive noget sværere hvor vi tilsammen kun formåede at kroge fire fisk og lande to, så det var bestemt ikke noget at skrive hjem om, og så begynder man jo at undre sig over hvorfor mon? Hvor blev de af? Fanger de andre fiskere på øen mon noget? Osv. Osv…..

Fredag eftermiddag begynder frustrationerne så småt at melde sin ankomst og da vinden falder til 0 ms. og solen brager fra en skyfri himmel, hvilket i mine øjne er det værst tænkelige vejr man som kystfluefisker kan forestille sig, kaster vi håndklædet i ringen for den dag og køre lettere slukørede mod sommerhuset, for mit vedkommende uden et eneste puf til fluen hele dagen…
Nårh ja, vi rundede selvfølgelig lige købmanden på vejen og fik handlet et par rammer “murerkaffe” så der var lidt til de ekstra timer i huset og således endte dagen jo alligevel fornøjeligt med fluebinding, røverhistorier og gode grin.

Med til historien hører jo nok, at jeg i løbet af aftenen pludselig finder vores lille maskot i bunden af min taske, en lille gjøltrold med fluestang og waders som altid er med os på tur og som selvfølgelig plejer at stå fremme. Og jeg får selvfølgelig straks skylden for det lidt tamme fiskeri og de fortsætter med, at nu vil de væde med at vi får fisk….

Så blev det lørdag og grundet den foregående aftens strabadser, forkælede vi os selv med lidt ekstra på søvnkontoen og stod således først op kl. 7
Efter en fornuftig morgenmad deler vi os i to biler og min makker Brian og jeg kører sammen mod det ønskede spot.
Det er lettere overskyet, det er blæst godt op og trolden var kommet frem og stå i hytten og pludselig bliver jeg grebet af følelsen af at det her, det føles HELT rigtigt….!

Vel fremme på pladsen deler vi os som altid og jeg vælger at fiske nordpå men jeg får efter kort tid følgeskab af en sæl som troligt følger mig, hvadenten jeg går den ene eller den anden vej, hmmm…. Jeg beslutter derfor at gå længere ind på land og så ellers snige mig nordpå igen i håbet om at ryste den af mig, og det lykkedes heldigvis.

Da jeg har vadet et stykke længere op ad stranden kommer jeg til et dejligt bredt og langt tangbælte hvor jeg beslutter at påbegynde fiskeriet og allerede i første kast siger det haps! og en smuk blank fisk på nøjagtig 50cm. har indhaleret fluen og efter en kort men skøn fight kan jeg nette den og gå på land.

Jeg får i det samme meldinger fra Brian i syd og Jens som går på den anden side af øen, om at de også har fået fisk, fedt!
Jeg skyder et par af de obligatoriske fotos af grej og fisk, alt imens jeg sender trolden hjemme i hytten en lille tanke, kunne det mon være???? Nej selvfølgelig ikke, eller måske???

Jeg vader efterfølgende ud igen og lægger et par kast ud over tangbæltet men uden resultat. Efterfølgende lægger jeg et relativt kort kast på langs med stranden for at affiske den linje jeg vil komme til at vade i og så siger det BANG! og stangen krummer helt ned i håndtaget og efterlader mig uden tvivl og jeg når lige at tænke “DET HER, det er en af de gode” inden den stikker mod lidt dybere vand, løslinen forsvinder hurtigt mellem fingrende og fisken går nu helt fri af vandet, og jo, det var en stor fisk som svævede smukt i luften og jeg kunne mærke hvordan mine ben begyndte at dirre og tanken om at den bare ikke måtte smutte,  meldte sig…
Fisken går nu tungt og meget bestemt derude kun afbrudt af nogle små hidsige udløb og jeg får den langsomt presset mod mig og forsøger at nette den, men den er lidt for massiv til mit klejne net og glider nærmest bare henover netrammen, hvorfter den begynder på de forbandede rul i overfladen som efterhånden har kostet en del fine fisk, og der beslutter jeg mig for at kane fisken på land istedet for. Jeg for tvunget den med snuden mod land og med hjælp fra den næste gode bølge og et godt træk i linen, kommer den så langt ind at jeg med et halegreb kan føre den helt op på land, og så var det som om at tiden den stod stille….2016-04-02 12.49.17

Lige der foran mig lå den største og smukkeste kystørred jeg nogensinde har landet, og med min klare favorit flue “kombar’do” siddende lige i saksen, vildt…..!

Jeg får gokket fisken og målt den til 71cm. Og så får jeg ellers ringet til gutterne og sagt at de godt kunne indfinde sig, for der var store fisk under land.

Efter kort tid er vi alle 4 samlet på spottet og der bliver skudt nogle billeder af min fisk og jeg, inden jeg trækker mig tilbage for at nyde det hele incl. “murerkaffe” og og lade de andre “sultne” få et skud på fiskene….

Inden Jens begynder sit fiskeri kommer han lige over til mig og tager fat i min flue i kroghvilet og nuldre den mellem sine fingre imens han siger “jeg skal lige have lidt kombar’do mojo”.
Efterfølgende går han ud og hamre en smuk smuk blankfisk på 51cm. I allerførste kast og igen ryger tankerne hjem til trolden på hylden…..
Tro kan som bekendt flytte bjerge, men hvor meget kan overtro så flytte????
Vi får det heldigvis aldrig af vide, men en ting er sikkert, det er troen på den store blanke der driver os og jeg drømmer allerede om den næste og endnu større….

Knæk og bræk derude
Mvh. Tony

DSC_0389

Drømmefisk på Kombardo

DSC_0378

Orø Fjordlandet Open

Jeg har i weekenden den 18. til 20. marts været til kystkonkurrencen Orø Fjordlandet Open, hvor der skulle fiskes havørreder i Isefjorden og Roskilde Fjord. Det var tredje gang konkurrencen blev afviklet, og som noget nyt var Fishing Zealand gået med, da Holbæk kommune nu er en del af Fishing Zealand. Konceptet var derfor blevet ændret, så konkurrencen nu var Danmarks første catch & relaese kystkonkurrence, hvor den længste fisk ville vinde uanset dens kondition. Det må nødvendigvis være betingelserne i en catch & release konkurrence. Fangsterne skulle dokumenteres ved at indsende to billeder, hvor længden tydeligt kunne aflæses.

Selve arrangementet startede fredag aften på Orø kro med udlevering af måleredskab, konkurrence regler og gode råd til catch & release ved Niels Lagergaard Pedersen/Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand. Det blev efterfulgt af et foredrag om forårsfiskeri i Fjordene af Lars Juel Hansen aka Mr. Kobberbasse. Konkurrencen startede kl. 00.01 lørdag nat og løb til søndag kl. 16.00.

Jeg selv gik i vandet lidt 20160320_151201119_iOSover midnat og fiskede en times tid, men rimtågen og temperaturfaldet medførte ingen kontakt. Denne weekend var det børsteormsfluerne, som var i fokus, og jeg brugte min egen KJM Worm, som er en simpel men meget velfangende flue. Bindebeskrivelse følger.

Var på pladsen igen lidt over 6 og fik ret hurtigt 2 fisk men uden størrelse på. Herefter var der dømt rundtur i fjordene, men fiskeriet var svært, og andre jeg mødte kunne heller ikke berette om kontakt. Fandt først lidt fisk igen om aftenen, som dog røg af.

Søndag fiskede jeg sammen med Jon Honum, og vi fandt kun fisk på 2 ud af de 5 pladser, som 20160320_151717919_iOSvi besøgte i Isefjorden. Vandet var 3,8 til 7 grader, og det viser, hvor stor forskel der er på sydvendte lukkede vige og mere åbne kyspladser. Vi fik meldinger om gode fangster i den sydlige ende af fjorden, men jeg ville lige prøve en nordlig plads i håbet om en stor overspringer, da vi havde hørt, at målepinden allerede havde været godt strakt ud ved andres fangster. Der var desværre ikke nogen hjemme, selvom forholdene så fantastiske ud. Vi flyttede derfor sydpå, hvor der var mange børsteorm på pladsen, samt mange fiskere. Vi fik 2 fisk indenfor 10 min. lige i vandskiftet bl.a. en på 49 cm, som var Jons første flueørred over målet, så noget fik vi da ud af dagen

20160320_173423000_iOSKl. 16 sluttede Fjordlandet Open så. Svært at finde fiskene men nogle få pladser fiskede fantastisk. Til præmieoverrækkelsen på Orø kl. 17 var største fisk 74 cm og 2. største 68,5 begge nedgængere. Min ven og fiskeguide Lars seatrout4you Juel Hansen blev nr 3 med en flot blank overspringer på 67 cm – rigtig flot fisk.

Alt i alt et rigtig godt arrangement, som varmt kan anbefales. Dejligt at Sjælland er ved at have sin helt egen kystkonkurrence, som kan konkurrere med de store jyske og specielt STO. Stort tak til arrangørerne og særligt Niles Lagergaard Pedersen, som hele weekenden holdt styr på fangster, billeder, video mm. Så håber vi ses sidste weekend i oktober, hvor der er efterårs konkurrence i Fjordlandet Open. Se mere om konkurrencen her Fjordlandet Open

Stram line Keld

 

Craftfur-Pattegrisen slår til igen!

Lå og halvsov på sofaen torsdag eftermiddag, og ventede egentlig bare på at jeg skulle til træning. Men en rask beslutning blev omsat til et par timer på kysten, og det gav pote.

Jeg får skiftet tøj, svæver nærmest ned af trapperne, ned til kælderrummet og hopper i waders og jakke, pakker tasken med udstyr og så op på jernhesten og afsted.
15 minutter senere står jeg og kigger på pladsen, og der er MEGET lavvandet. Jeg kan se sten som ved normal lavvande er dækket af vand, jeg kan enddog gå ud på spidsen af revet hvor wadersen normalt ikke er høje nok til at holde vandet ude, og når at tænke at det bliver svært at finde fisk i så lidt vand.

20160317_113850

Jeg får rigget fluepinden til, sætter craftfur-pattegrisen på forfanget og er klar til et par timers frisk luft. Det skal siges at jeg to gange tidligere i ugen også havde fået fisk på samme mønster flue, dog “kun” nogen smukke grønlændere omkring målet.

Jeg går ud lidt ved siden af revet og vil fiske rundt om det, da det simpelthen er for lavvandet til at jeg kan fiske effektivt henover revet, vinden er perfekt, overskyet og små bølger – det lugter lidt af fisk det her!
Jeg fisker mig stille og rolig ud mod spidsen af revet uden at mærke det mindste, men så snart jeg kommer ud på spidsen sker der noget. Jeg får let og elegant danset mig ud over de store sten på spidsen, okay måske knap så elegant, men kommer da derud og i første kast har jeg en fisk som puffer til fluen 5-10 gangen inden jeg mærker den får alvor og får givet tilslag. PIS den missede jeg, kaster igen og trækker 10 gange i ledningen – FISK!
Ingen kæmpe, men i guder hvor jeg elsker havørreder! Efter en kort fight kommer den i nettet, et hurtig vink til kameraet og den er væk igen, så er den dag reddet, og tanken om en lur på sofaen er helt væk igen. Jeg fisker videre rundt om revet uden skyggen af fisk desværre, så jeg tager en pause og får lidt varme tilbage i tæerne.

Efter min pause flytter jeg mig 100m får at prøve et andet rev, når at kaste to gange så skal jeg i lettere løb i vandet ind på lavere vand! Dette påstyr skyldes de herlige bølger som mols liniens små færger kaster af sig i bugten, især ved lavvande skal man helst ikke fanges for langt ude, da bølgerne godt kan komme op omkring 1m i højden.
Imens bølgerne står på, står jeg og tænker at det er utrolig at jeg ikke har haft fat i en fisk med størrelse på endnu i år, men det skulle ændre sig!

Efter bølgerne har aftaget går jeg igen ud på revet hvor jeg kom til og får kastet, scenariet fra før gentager sig, en fisk følger og puffer til fluen uden rigtig at tage fat. imens jeg kaster igen tænker jeg “skide småfisk” og lader skydehovedet flyve mod horisonten. Et dejlig kast der rider på vinden og strækker sig perfekt, jeg tager fat i skydelinen og vil til at strippe fluen inde, men det når jeg ikke! BANG – Fast fisk helt ude i kastet! Kan med det samme mærke det ikke var en førnævnt småfisk som jeg bandede over, men noget men lidt mere tyngde. Får styr på fisken, styr på linen og styr på mig selv. Kan godt mærke pulsen stiger lidt, jeg vil simpelthen ikke miste den! det gør jeg heldigvis heller ikke, selvom det er tæt på under landingen, da fluen faktisk ryger ud inden fisken helt er i nettet, men heldet er med mig og den kommer i nettet – SUCCES!

20160317_135044

Jeg går på land for at få gokket fisken, og kan se den har nogen gevaldige mærker på siden af enten garn eller skarv?!
Efter denne fisk er jeg tilfreds, og får taget lidt billeder inden jeg pakker sammen og cykler hjem.

Fiskene er derude, vandtemperaturen er steget 2 grader den sidste uge og der er fødeemner nok til fiskene, som i vil kunne se i den video fra turen der ligger her. Afsted med jer!

 

Knæk og bræk
/René

To 60+ havørreder i vinterferien

Hermed en beretning fra Sjælland om to meget forskellige 60+ fisk indenfor den sidste uge

Jeg havde hørt om godt fiskeri i Isefjorden, og fredag havde jeg tid til en tur et par timer efter arbejde. Jeg valgte en plads syd for Orø, og da jeg kom frem, kunne jeg se, at der var meget lidt vind. Jeg valgte derfor at starte der, hvor der var mest vind. Gennemfiskede de mest lækre stræk to gange, men der var ingen gevinst. Da klokken var kvart over fire, rykkede jeg længere ned ad kysten for at fiske mig tilbage mod bilen. Jeg skiftede Fjordbæstet ud med en olive/copper UV Alivereje.

Alivereje med UV

Alivereje med UV

UV fluer er rigtig gode at bruge i svindende lys, da UV virker forstærkende, så fluen nærmest lyser op, og dermed bliver meget synlig for fisken. Jeg havde fisket en tredjedel af det planlagte stræk, da jeg fik et rigtig tungt hug, og jeg fik givet et vellykket modhug. Kunne med det samme mærke og høre på den tunge rusken, at det var en rigtig god fisk. Var dog i tvivl om det var en nedgænger, men jeg skyndte mig at rulle løslinen op på hjulet. Da fisken mærkede den øgede modstand, tog den et langt udløb, hvor den trak resten af løslinen ud og fortsatte på hjulet. Så var den tvivl røget, jeg havde fat i en flot vinter overspringer. Der gik en rum tid, før den var så tæt på, at jeg kunne se den i det dårlige lys, men hold nu op en massiv fisk. Havde den tæt på flere gange, men den trak hver gang lidt line ud og røg uden for rækkevidde. Begyndte at blive nervøs for krogholdet, da den fisk bare skulle på land. Til sidst fik jeg den dog håndlandet med min Orvis landingshandske. Fighten havde tiltrukket et par tilskuere, og de ønskede tillykke med den flotte fisk. Og hvilken fisk en blank overspringer på 64 cm i topkondition, så bliver de ikke flottere. Fisken røg med hjem til rygning. En sidebemærkning er, at jeg er nøglefisker for DTU Aqua, som er i gang med en undersøgelse af udsætningernes betydning. Alle udsatte fisk i Isefjorden bliver derfor fedtfinneklippet fra og med 2014. Min fisk var fedtfinneklippet og er højst sandsynligt udsat i foråret 2014, hvor den var 15-20 cm, så imponerende tilvækst.

Lige nu er der ved at komme gang i særligt Isefjorden, og det gælder om at opsøge vige og andre steder med “blød” bund i den sydlige del, da havørrederne elsker at opholde sig der i den kolde tid. Men glem ikke den nordlige del og åben kyst, da begge steder kan byde på positive overraskelser. Den nuværende kulde lægger dog altid en dæmper på fiskeriet, men det gælder om at være klar, når vinden går i vestlige retninger igen om et par dage

Slim fish

Slim fish

Tirsdag fik jeg så min anden 60+ fisk, men den var af en noget anden støbning. Jeg fiskede for anden dag i Tuse å ved Holbæk. Jeg fiskede med synke 3/4 Zpey line og havde ikke fisket særligt længe, da jeg fik et godt hug under egen bred på min fire/tiger rørflue. Efter en kort hektisk fight kunne jeg lande en blank nedgænger med utroligt mange pletter. Skød et par hurtige billeder og målte den til 63 cm. Jeg løsnede den modhageløse trekrog, og satte den hurtigt tilbage i åen. Man kan godt være heldig at få nogle flotte blankfisk, som trækker op i åen for at søge føde, men nedgængerne er i overtal nu.

Dagen før havde jeg dog en rigtig god fisk på, hvor jeg først troede, det var bundbid. Men de efterfølgende tunge rusk efterlod ingen tvivl. Fisken fightede dybt og tungt, og jeg fik løslinen op på hjulet, og den begyndte at tage udløb. Desværre røg krogholdet efter alt for kort tids fight, og da jeg fik min flue ind, kunne jeg se, at trekrogen var rettet ud. Fisker derfor med kraftigere kroge fremover. Nåede aldrig at se fisken, så det bliver en af de fisk, som vokser med tiden.

Tak for denne gang

Tak for denne gang

Skit fiske Keld