Indlæg

Fjord til Fjord 2017 beretning – 4. plads og en super fed weekend!

Nu er det igen tid til kystkonkurrencen Fjord til Fjord, hvor man fisker på kysten fra Vejle Fjord i syd til Mariager Fjord i nord. Konkurrencen løb fra 28-04-17 – 30-04-17.

Hvert år deltager flere hundrede havørredfiskere i håb om at fange en af de helt store havørreder. Der var utroligt meget fiskevand at dele mellem de 265 deltagere i år og vi havde ikke de store problemer med at finde fiskepladser. Selvfølgelig er der trængt ved de populære pladser, men har man mod på at gå, var der rigeligt urørt vand.

Jeg startede dagen i Mariager Fjord, hvor der blev forsøgt flere pladser uden det store held. Der var nogle følgere og havde en enkelt på, som dog faldt af.

Jeg valgte sidst på aftenen en plads længere ude i fjorden, hvor jeg tidligere har haft godt held.
Der var utroligt mange hornfisk på pladsen og jeg havde næsten afskrevet havørred, da der konstant var nap fra de sultne hornfisk.

Pludseligt ser jeg en fisk vende inde på det lave vand, hvor jeg fiskede. Jeg kaster efter den og skræmmer en rigtig stor hornfisk. ØV! tænker jeg, men kører roligt min Savagear Sandeel wobler videre og få sekunder efter får jeg et tungt hug!

Jeg kan hurtigt konstatere at, der ikke er tale om hornfisk her, men en rigtig fin havørred. Jeg regnede først med den var omkring de 50cm og tog det hele meget roligt. Fisken springer dog pludseligt og jeg kan se jeg skal ligge 10 cm til min første antagelse. Det var en rigtig tyk fisk, som var en super god stand. Jeg får dog hurtigt kontrol på fisken, som efter nogle minutter kan blive nettet. Fisken er noget tungere end jeg regnede med og jeg kan ikke vente med at få den indvejet til konkurrencen. Jeg havde ikke målebånd eller vægt med, så jeg kunne kun gætte på vægten 🙂

 

 

Der begynder at regne helt ekstremt, så jeg bestemmer mig for at køre til indvejningen med det samme efterfølgende.

Der er en håndfuld fiskere, da jeg kommer til indvejningen. Jeg ryster stadigvæk efter fangsten af den fine havørred og det bliver ikke mindre da jeg får målene på fisken.

Havørreden var 62,5cm og 3.16 kg. Og det er endda efter fisken har skidt og gylpet overalt i bagagerummet på min bil 🙂

 

 

Havørreden var nok til en midlertidig 3. plads og det var jo rigtigt fint, men jeg fik næsten et chok, da jeg så de to største havørreder.

Førstepladsen var en havørred på 8 kg i perfekt kondition og andenpladsen omkring de 6 kg, også i fuldstændig uvirkelig kondition! Det var jo for vanvittigt. Kæmpe stort tillykke til de to fiskere, som hver har fået sin drømmefisk.

Jeg kører derefter hjem til min fiskemakker Jimmi, som jeg skal fiske med resten af weekenden.

 

Dagen efter vælger vi at køre til Helgenæs på Djursland for at prøve lykken der. Der er flere fiskere på de fleste pladser vi kører forbi, men på vores valgte spot var der kun et par biler, da vi kommer ned.

Vi får trasket os ned til pladsen og giver den et ihærdigt forsøg. Jimmi kroger en lille havørred efter en times tid. Dejligt at mærke der sker lidt, men vi satser jo på de større fisk, så vi fisker videre. Vi får kort tid efter to fisk mere i samme størrelse inden fiskeriet dør totalt ud. Vejret er ellers super lækkert, så vi nyder vores madpakke og fisker videre.

 

 

Vi kører sidst på dagen ud på yderkysten, hvor vi kan konstatere at det hele stadigvæk er grattet ind i tang og sager. Det var ikke til at fiske ordentligt derude, så vi vælger at tage hjem og hygge med noget godt mad og en øl (det skal der jo også være plads til).

 

På sidstedagen vælger vi at prøve fiskeriet igen omkring Helgenæs for at se om vi kan narre en ørred mere inden konkurrencen slutter kl. 12.

Det er dog en tynd kop te, så vi kører ind mod indvejningen.

Da vi kommer derind kan vi se at der er kommet flere fisk til, siden vi sidst havde været derude. Mindste fisk var nu over 2 kg og der var kommet en ny 3. plads på 4.16 kg.

Det er nogle ekstremt flotte fisk, som er indvejet i år og fuldstændig spektakulær top 3, som aldrig er set før.

 

 

Der bliver også tid til en lille øl og snak med de andre fisketosser, som var med i konkurrencen.

Da klokken slår 12 kan jeg konstatere at min fisk giver mig en 4. plads i konkurrencen og et super lækkert spinnesæt!

Det er så fed en følelse lige at ramme en god fisk på konkurrencedagen og så med sådan en fed præmie.

 

 

Efter præmieoverrækkelsen fik Top 10 taget et billede sammen, som tydeligt viser kvaliteten af fiskene til konkurrencen:

 

Jeg vil sige tusind tak til Grejbiksen for igen at afholde et rigtigt godt arrangement, som der virkeligt har kørt smurt hele weekenden.

Vi ses næste år 🙂

 

Knæk og bræk

Heinrik

Orø Fjordlandet Open

Jeg har i weekenden den 18. til 20. marts været til kystkonkurrencen Orø Fjordlandet Open, hvor der skulle fiskes havørreder i Isefjorden og Roskilde Fjord. Det var tredje gang konkurrencen blev afviklet, og som noget nyt var Fishing Zealand gået med, da Holbæk kommune nu er en del af Fishing Zealand. Konceptet var derfor blevet ændret, så konkurrencen nu var Danmarks første catch & relaese kystkonkurrence, hvor den længste fisk ville vinde uanset dens kondition. Det må nødvendigvis være betingelserne i en catch & release konkurrence. Fangsterne skulle dokumenteres ved at indsende to billeder, hvor længden tydeligt kunne aflæses.

Selve arrangementet startede fredag aften på Orø kro med udlevering af måleredskab, konkurrence regler og gode råd til catch & release ved Niels Lagergaard Pedersen/Gordon P. Henriksen fra Fishing Zealand. Det blev efterfulgt af et foredrag om forårsfiskeri i Fjordene af Lars Juel Hansen aka Mr. Kobberbasse. Konkurrencen startede kl. 00.01 lørdag nat og løb til søndag kl. 16.00.

Jeg selv gik i vandet lidt 20160320_151201119_iOSover midnat og fiskede en times tid, men rimtågen og temperaturfaldet medførte ingen kontakt. Denne weekend var det børsteormsfluerne, som var i fokus, og jeg brugte min egen KJM Worm, som er en simpel men meget velfangende flue. Bindebeskrivelse følger.

Var på pladsen igen lidt over 6 og fik ret hurtigt 2 fisk men uden størrelse på. Herefter var der dømt rundtur i fjordene, men fiskeriet var svært, og andre jeg mødte kunne heller ikke berette om kontakt. Fandt først lidt fisk igen om aftenen, som dog røg af.

Søndag fiskede jeg sammen med Jon Honum, og vi fandt kun fisk på 2 ud af de 5 pladser, som 20160320_151717919_iOSvi besøgte i Isefjorden. Vandet var 3,8 til 7 grader, og det viser, hvor stor forskel der er på sydvendte lukkede vige og mere åbne kyspladser. Vi fik meldinger om gode fangster i den sydlige ende af fjorden, men jeg ville lige prøve en nordlig plads i håbet om en stor overspringer, da vi havde hørt, at målepinden allerede havde været godt strakt ud ved andres fangster. Der var desværre ikke nogen hjemme, selvom forholdene så fantastiske ud. Vi flyttede derfor sydpå, hvor der var mange børsteorm på pladsen, samt mange fiskere. Vi fik 2 fisk indenfor 10 min. lige i vandskiftet bl.a. en på 49 cm, som var Jons første flueørred over målet, så noget fik vi da ud af dagen

20160320_173423000_iOSKl. 16 sluttede Fjordlandet Open så. Svært at finde fiskene men nogle få pladser fiskede fantastisk. Til præmieoverrækkelsen på Orø kl. 17 var største fisk 74 cm og 2. største 68,5 begge nedgængere. Min ven og fiskeguide Lars seatrout4you Juel Hansen blev nr 3 med en flot blank overspringer på 67 cm – rigtig flot fisk.

Alt i alt et rigtig godt arrangement, som varmt kan anbefales. Dejligt at Sjælland er ved at have sin helt egen kystkonkurrence, som kan konkurrere med de store jyske og specielt STO. Stort tak til arrangørerne og særligt Niles Lagergaard Pedersen, som hele weekenden holdt styr på fangster, billeder, video mm. Så håber vi ses sidste weekend i oktober, hvor der er efterårs konkurrence i Fjordlandet Open. Se mere om konkurrencen her Fjordlandet Open

Stram line Keld

 

Karup Å Konkurrencen 2015 og nye rekorder!

Så blev det tid til årets første “rigtige” fiskekonkurrence.
Optakten er helt perfekt med ekstreme mængder havørreder på land hver dag. Alene i juli er der indregistreret mere end 750 havørreder på Karup å´s hjemmeside og det skulle da også vise sig at blive en helt fantastisk konkurrence.

Konkurrencen startede dog sløvt fra vores side, men vi mødte mange andre der havde held med fiskene, dog var den største efter første indvejning på 4,9 kg, så nogle havde da lidt held med det.

På andendagen skete der heller ikke meget fra vores side udover at jeg fik en enkelt havørred på Ca 32 cm.
Men 1. pladsen på 4,9 kg blev dog slået af en super flot havørred på 9,5 kg, hvilket også er ny rekord til konkurrencen.

Det var først på tredjedagen der skete noget for os. Vi havde lidt mistet troen på det, så vi stod først op kl 10. Vi kørte op til et nyt stykke for os helt oppe ved Karup by, efter en times fiskeri ved Hagebro Kro, fordi vi ville prøve at gå et sted, hvor der ikke gik så mange andre og allerede i 2. kast havde vi kontakt med en mindre havørred. Tiden var knap, så vi skyndte os at fiske stykket igennem og i et nedstrømskast med min sølv Mepps 4 spinner sagde det SMÆK!! og der var en kæmpe havørred på krogen.

Panikken bredte sig da der kun var omkring 45 minutter til indvejningen og fisken startede med at sætte sig fast i grøden, så min makker smed mobil og pung og hoppede ned for at befri den, hvilket heldigvis lykkedes fint og efter en fight der foregik med små eksplosive udløb kunne min makker håndlande drømme fisken for min side, men tiden var knap så vi sprintede bare op til bilen for at kunne nå indvejningen inden det lukkede og 5 minutter inden indvejningen sluttede trillede vi ind på festpladsen med det vildeste adrenalinkick, hvor jeg blev mødt med klapsalver og en masse folk der råbte tillykke og skulle høre hele historien. Fisken blev indvejet til 8,26 kg og 85 cm, men “desværre” var der blevet indvejet endnu en havørred der blot vejede 50 gram mere end min.

Til præmieoverrækkelsen hørte vi de endelige resultater og der var indvejet 95 havørreder hvilket smadrede den gamle rekord på 42. Så to konkurrencerekorder blev slået. Og faktisk var både 2. og 3. pladsen også over den gamle rekord på 7,44 kg.

 

Knæk og bræk

Troels