Indlæg

Makrellerne er kommet!

Jungletrommerne havde lydt på nettet! “Makrellerne er kommet”. Det er noget jeg glæder mig meget til hvert år og nu var de her endelig.

Makrelfiskeri er super sjovt og med let grej giver de også en formidabel fight.

Man skal holde øje med vejrudsigten op til turen før man tager vejen til fiskepladsen. En kraftig pålandsvind hvirvler sandet op og så går makrellerne ikke ind til kysten. De befinder sig derfor længere ude og det er kun bådfiskerne, som har mulighed for at fange dem.

Vi havde valgt at tage ud, hvor vejrudsigten sagde sol og fralandsvind. Det kunne jo ikke blive bedre.

Da vi kommer til pladsen kan vi se nogle, der hiver fisk i land og det lover jo rigtigt godt.
Vi kunne se at snitstørrelsen ikke var den vildeste på makrellerne, men der blev taget nogle fine ind i mellem.

13446339_10154580388956664_80409991_o

Vi fangede klart flest på makrelforfang. Det hænger nok også godt sammen med at der var tale om mange mindre makrel. Vi fik generelt lidt større makreller på pirkene og på agn fisket under prop. Til læsere, som ikke har prøvet fiskeriet før kan i med fordel købe blink/pirke fra 30 gr og op og så nogle makrelforfang. Vi fangede klart bedst på blanke og hvide forfang på dagen. Vi brugte spinnestænger med kastevægt til 30 gr. Derved får du en genial fight med makrellerne og du kan bare løfte linen op med hænderne.

13351111_10154580389711664_972323724_o

 

Vi fiskede fra morgen og til eftermiddag. Der var specielle perioder, hvor det gik grasat, men generelt var der hele tiden noget at komme efter når man kiggede rundt på molen.

Vi fik nok en 60-70 makreller, hvor vi kun hjemtog ca. 15 stk.

20160612_132524

Alt i alt en rigtigt god tur. De næste par måneder skal klart bruges på at jagte makrellerne igen 🙂

 

Knæk og bræk

Heinrik

Makrelamok på Vestkysten!

“Makrellerne er kommet i stor stil!” Det er meldingen på flere netsider og det måtte vi jo tage ud og kigge på.

Makrellen er en formidabel fighter og når de kommer ind i stort antal kan man have rigeligt med sjov på det lettere grej.

Vi valgte at tage til vestkysten omkring Hanstholm og prøve lykken. Vi var på tre forskellige pladser, hvor alle gav fisk.

På molen i Hanstholm, var der fyldt med mennesker… og fisk!

Der er mange måder at fiske makrel på. F.eks:
Hornfisk, Sild etc. fisket under flåd (dybden kan varieres for at finde hvor de står).
Makrelforfang og pirk/ blink.
Bundforfang/ paternoster evt. med agn.
Flue efter bombarda eller på fluestang

Jeg valgte at fiske med en let spinnestang, 26 gr blink og en ophængerflue. Der skal rigeligt med glimmer til, for at lokke makrellerne til. Tobis blink er også en vinder.

Du kan også være varsom med modhugget. En god lineopstramning og stram line. Så vil du mange gange få flere til at bide på ophængerne

Vi var ved pladsen om eftermiddagen og der var fisk kort tid efter vi begyndte. Der sad både en makrel på flue og blink. Super start på dagens fiskeri.

Der blev prøvet forskellige agn og teknikker. Det meste gav fisk.

Man kunne se mange bøjede stænger langs molen. Fedt at se så mange komme ud og svinge stængerne 🙂

Vi hjemtog 12 makreller, da vi havde nok til eget forbrug. Resten blev genudsat.

Det er bare med at komme derud nu og jagte de store stimer makrel, der er inde ved kysterne lige nu. Du skal dog huske at rydde op efter dig selv ude ved vandet. Det vælter med skrald, fiskeindvolde og dåser. Makrel i Hanstholm

Ingen fisk ved Vorupør lørdag!

Der var desværre en rigtig irriterende vind lørdag, så makrelfiskeriet var næsten umuligt.

Der var faktisk ingen der fangede nogle fisk af dem der stod ved molen eller stranden.

Jeg vil dog drage ud efter havørred både i åen og på kysten her i ugen. Følg med for de nyeste opdateringer.