Indlæg

Session ’17 – FlyFishers Rendezvous

Endnu en gang stod den på Session, og endnu en gang måtte vi da med!
Hvem kan sige nej til at fiske på Møn i en forlænget weekend, efter stærke brakvandsgedder og store blanke havørreder?

Vi startede bilen op Onsdag, i storm regn og rusk, skulle Møn da findes! Vi havde planlagt et par timers fiskeri på Fyn, men dette måtte hurtigt opgives, grundet lidt for megen storm, og meget grumset vand. Så tilbage til bilen, pitstop på Maccen og herefter fløj vi nærmest over broen på vej mod Møn.

Efter hurtig indcheckning og en hyggelig snak med Sascha fra Møns Klint Resort, fandt vi hurtigt vores hytte. Her stod aftenen på fluebinding og hygge med nogle øl, og ellers bare klargøre os på en tur på kysten dagen efter.

Kysten gav desværre ingenting, vi syntes ellers forholdende var med os, men mangel på vand (Vandstanden var tæt på 1 meter under det vi fiskede i sidste år) så blev det desværre ikke til andet end et par enkelte kontakter og ingen fisk i hånden.
Herefter stod aftenen på hygge på et lille hyggeligt spisested kaldet ”Pier To Heaven”, hvor Katrine fra Noorbohandlen og Ole fra Møns Klint Resort havde inviteret os ind til dejlig økologisk og lokal mad, lige hvad enhver lystfisker går ind for!
Bagefter stod den på hygge i baren i Pier To Heaven, hvor øl, drinks mv. Hurtigt fik ben at gå på.
Mon ikke nogle havde et lettere tungt hoved på kysten eller i Noret dagen efter?

Så skulle Noret stå sin tur, det var det som vi så frem til, de stærke strømlinede brakvandsgedder!
En fisk som bare giver fuld smæk på skillingen og giver en fantastisk fight.
Det første lange stykke blev fisket af uden der rigtig skete noget, jeg fiskede dybt, og Michael gik og affiskede det lave vand op af sivene. Vi skulle fiske meget vand af, inden Michael fik fat i en fin 65 centimeters gedde herinde, som gav en rigtig flot fight, og virkelig pressede hans #7 stang i bund et par gange!

Igen døde det lidt ud, og var slet ikke de gedder som vi oplevede sidste år, da skræmte vi flere på det lave vand og havde nærmest konstant kontakter eller tegn på liv. Dette var ikke tilfældet i år.
Michael fik et godt stykke tid efter endnu en, og jeg mistede en til sidst. Sidste år snakkede vi minimum 5-6 fisk på land på et kortere stræk, og hertil flere kontakter, dette bød på to fisk og 1 fast kontakt som smuttede. Havde stormen mon gjort dem helt rundtossede?

Tilbage i hytten blev der hygget med nogle øl igen(Turen i år stod meget i øllenes tegn!) og hen på aftenen gik vi op på pladsen, her havde drengene fra ”Fin Followers” bygget/åbnet deres egen lille bar op, hvor de langede øl og G&T’s over disken, så humøret blev hurtigt højt, og da gutterne fra ”Workers In Songs” indtog scenen og gav den gas på banjoen og hvad der ellers var med, steg humøret endnu mere!

Lørdag stod den på et kort og sent smut i Noret, hovedet var endnu tungere end dagen før, og tømmermænden slap aldrig rigtig deres tag i kroppen, så det var noget af en kamp at komme i gang! Men det lykkedes mig at få en enkelt gedde på de ca 60-65 også, som hurtigt kom ind og ud igen, og mere skete der så desværre ikke denne dag.

Igen stod den på lidt hygge og mad på pladsen, men folks hoveder var stadig tunge fra dagen inden, så tempoet var skruet lidt ned. Hen på aftenen stod den på filmvisning i et af fælleslokalerne hvor vi så nye ting fra blandt andet, Frederik Lorentzen, Fin Followers, Peter Andreas Christensen, Gordon Henriksen, Niels Vestergaard m.fl.
Herefter sluttede aftenen for os, og vi fandt vores køjer inden vi skulle vende næsen hjemad.

Så sluttede Session på Møn for i år, og vi pakkede bilen og kørte mod vores sædvanlige pitstop på Fyn for lige at give det et skud ligesom sidste år, det gav en god håndfuld fisk i hånden på lynhurtig indtagning med stangen under armen, findes en bedre afslutning på denne tur?

Til slut vil jeg gerne sende en stor tak til Gordon Henriksen og Frederik ”Laks” Lorentzen for at stable dette formidable arrangement sammen, Ole Eskling fra Møns Klint Resort for at ville være base for det hele og bare være en herlig person, samt Katrine Stargaard fra Noorbohandelen for at sætte sådan en prægtig menu sammen på Pier To Heaven, og et stort tak til alle deltagere for igen i år at skabe en tur fyldt med fede minder!

Tight Lines
// Christian Moesgaard

P.s. Måske der snart kommer lidt nyt om den fantastiske nyhed fra Waterworks/Lamson?

Jomfru trollingtur til Møn gav STOR gevinst

Vi har modtaget følgende rapport fra Jimmi og Claus, som har været ude og trolle efter laks omkring Møn:

Trolling efter laks hmm det har vi aldrig prøvet, lad os prøve det. Sådan startede det hele, da min makker Claus Filsø fik den ide. Efter en masse planlægning og indkøb af nyt grej gik turen til Møn.

På den 5 timer lange køretur snakkede vi om, at vi håbede på at fange mindst en laks og den skulle helst veje over 5 kg. Vi havde slet ikke forventet så vild en tur og der var da lige et par små ting vi ikke havde tænkt på Fx da vi landede den første Laks på 11 kg knækkede nettet og da vi skulle aflive den, havde vi ikke et gokkejern der var stor nok. Men det gik alligevel og vi havde en fantastisk tur.

Claus med den fedeste båd, Shark One havde købt de bedste trolling stænger, der er at finde på markedet, en masse endegrej og tilmed fået fyldt båden med det nyeste og lækreste Raymarine udstyr, så der var ikke sparet på noget udover net og gokkejern.

Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forventet at fange så store laks. Claus fangede tre laks på 2kg, 11kg og 16,2kg. Jeg selv fik to laks på 9kg og hele 17kg og en havørred på 1,5kg. Det var meningen vi skulle afsted fra torsdag til mandag men pga. af dårlig vejrmeldinger og at vi havde fanget mere end rigeligt med laks, blev vi enige om at stoppe turen allerede lørdag aften. Men det er helt sikkert at vi snart kommer igen.

Jeg vil lige til sidst sige mange tak for den store gæstfrihed og et kæmpe tak til alle de flinke medfiskere på stedet, der kunne hjælpe os med tips og tricks og give os positioner. Det har været en stor hjælp.

Her med de to største fisk

10533310_10203968982329823_679492445413604892_o

Jimmi med laks

11088670_10203979196825179_615664085_n

Claus med laks

11103971_10203979196705176_2099673338_n