Indlæg

Anmeldelse: ArticSilver Zense 9′ #6 fluestang – Meget mere end bare et sjovt håndtag!

Arctic Silvers stænger revolutionerede markedet, med deres unikke design, samt deres freeflex koncept. Et radikalt design på håndtagene, som designmæssigt er milevidt fra de klassiske kork håndtag som vi kender, og dermed et af diskussionsemnerne for mange.

For kan det lade sig gøre at bryde traditionen, og gøre det med succes og godt craftmanship?

Stangen som helhed?

Out of box, med stangen stadig i stangposen, og en fornemmelse af vægten, som her føltes noget tungere end de Orvis Helios stænger som jeg normalt render og fisker med. Ville den føles tung og klodset, når den blev samlet og brugt i praksis? Jeg var allerede her skeptisk, som jeg var da jeg hørte om, og så, disse stænger første gang. Men samles, det skulle den, og fiskes med skulle den jo også. Så imens jeg samlede stangen, smed mit Waterworks Force hjul på, og blev mere og mere imponeret af vægtfordelingen, skævede jeg dog stadig lidt imod min Helios som lå i bagagerummet. Selve monteringen af øjer mv, har jeg ikke en finger at sætte på, beviklingerne ligger pænt og jævnt, og lakken ligger helt klart og rent, uden luftbobler eller udtværinger. Samtidig har de også på hver stangdel skrevet hvilken model det er, samt hvilket nummer stangdelen har i samlerækkefølgen, dette gør det let at finde rundt i sine stangdele, hvis man har flere af samme slags.

Efter samling af stangen, stod jeg og slog lidt ud i luften med den, følelsen af en tung og klodset stang var blæst væk, og jeg stod med en god følelse. Stangen føltes faktisk ultra let, og med en super god vægt fordeling, da vægten ligger i håndtaget.

Den praktiske test

Vi havde sammen med stængerne, fået tilsendt de dertilhørende ASI Compact WF liner i den flydende udgave. Jeg er kæmpe fan af deres almindelige WF liner, og har brugt denne på næsten alle mine stænger, mangler dog en slow intermediate, da jeg syntes deres almindelige intermediate ikke rigtig egner sig til varieret fiskeri, og benytter den derfor mest, når jeg skal have lidt fart over feltet på mine fluer, hvilket er på cirka 80% af mit fiskeri på yderkysterne. Jeg har en tendens til ofte at overline mine stænger, det vil sige, smide mere vægt på en AFTM skalaen mener og producenterne mange gange. Det vil sige, at på en normal #6 stang til kysten, benytter jeg 16 gram. Til Zense stængerne anbefaler Arctic Silver 14-15 gram, så derfor lander deres #6 liner på 14,5 gram, så må tiden jo vise om jeg kan enes med deres anbefalinger.

Stangen er angivet til en medium/fast stang, men alligevel skal ens kastetempo sænkes en del, dette er nok på grund af free flex konceptet og dermed den dybere aktion i stangen. Klingen i sig selv føltes også som en medium hurtig klinge i forhold til stivheden. Men grundet denne sænkning af hastigheden, gør det stangen enormt nem at kaste med, og den dybe medium hurtige aktion gør samtidig stangen rigtig tilgivende. De 14,5 gram som Arctic Silver anbefaler til stangen lader klingen rigtig fint, jeg ville dog foretrække den lidt længere klump på 14,5 gram da jeg personligt syntes at den var nemmere at lade stangen med. Kastemæssigt føles stangen ikke som det jeg betragter som en kystkanon, grundet dens lidt langsomme følelse i kastet, føles det ikke som en stang som man går og fyrer 35-40 meter line ud med. MEN, sat op med en af deres egne wf liner, kræves der ikke mange blindkast før end stangen kan lades optimalt og sende de 30 meter ud som linen er, dette er rigeligt til den danske kystfiskers behov, og smider derfor alligevel stangen ind som en slags kystkanon, dog uden den ultra hurtige aktion.

Samtidig har jeg, selvfølgelig, også valgt at prøve at overline deres stang, altså smide 16 gram på. Med det resultat at jeg får ladet stangen endnu dybere og jeg får en følelse af et nemmere kast, dette gør selvfølgelig også at hastigheden sænkes yderligere en smule, men jeg syntes også at dette fungerede rigtig godt for mig.

Om du vælger et skydehoved setup med 15,5-16 gram, eller går med en af deres wf liner på 14,5 gram, er op til dig selv. Jeg fornemmede ikke nogen synderlig forskel på kastelængden, dog vil jeg kalde det en smagssag om man foretrækker det ene eller det andet, da stangen bliver ladet så rigeligt med de kun 14,5 gram. Fordelen ved at vælge de 14,5 gram vil derfor helt klart være, at man får en endnu bedre følelse af lethed i kastet, og stangen vil på intet tidspunkt føles tung at gå med.

Der hvor stangen virkelig vinder nogle point, er under fighten. Zense stængerne er simpelthen super sjove at fighte fisk på! FreeFlex konceptet kommer her virkelig til sin ret syntes jeg, da stangen formår at krølle helt ned igennem håndtaget bogstavelig talt. Det er en stang som formår at give den perfekte blødhed under fight, til at absorbere alle fiskens bevægelser, samtidig har den også en tilpas stivhed som vil hjælpe til at ligge pres på fisken og dermed resultere i en kortere, men sjovere fight, for at lande fisken så hurtigt som muligt så chancen for en optimal genudsætning bibeholdes ved at sørge for at fisken stadig har masser af overskud tilbage.

Dommen over den nye dreng i klassen?

Skulle jeg have nogle ting at sætte en finger på i forhold til stangen, ville det være at selve finishen omkring håndtaget måske kunne gøres lidt bedre, nogle samlinger gaber lidt, samt har en ujævn samling. Dette er ikke noget man mærker under fiskeriet, men mere en ting som man visuelt ligger mærke til. Samtidig har jeg for vane at køre mit forfang ned omkring hjulet for herefter at fæstne fluen i et af stangøjerne når jeg bevæger mig rundt med linen på hjulet, her formåede min 0,21mm tip en dag at gnave en lille flænge i gummiet på håndtaget. Det er en skam at gummiet ikke er stærkt nok til at modstå dette, da man ikke har muligheden for at sætte sin flue i et øje lige over håndtaget. Samtidig syntes jeg at fjederen i deres hjulholder er en anelse for stram, dette bevirker at jeg skulle bruge ekstra tid og meget forsigtigt forsøge at afmontere mit Waterworks Force hjul, da det på grund af opbygningen, er lidt mere skrøbeligt over for hårde vrid og træk i det.

Nedenunder ses en video fra ArticSilver, der kort fortæller om konceptet, samt en rigtig god guide til hurtig afmontering af hjulet.

Men, alt i alt, så syntes jeg faktisk at man får rigtig meget stang for pengene. Du får klingemæssigt, en supersprød og flot monteret klinge, et meget anderledes design på håndtag og aktion, en super sjov og letkastet stang som alle kan kaste med. Men vigtigst af alt i min optik, du får en stang som performer til UG, når det kommer til kasteegenskaber og som nok er den sjoveste #6 stang som jeg har prøvet at fighte fisk på. Stangen henvender sig til alle, og har du pengene til den, ville du sikkert ikke fortryde et øjeblik med den i hånden. Er du en nybegynder eller en gammel hund i faget er lige meget, da alle kan fiske med den.

Med Zense fluestængerne har Articsilver skabt det mest banebrydende indenfor fluefiskeriet, der er set længe.

P.S. En ekstra sjov og fantastisk lille detalje her til de kolde måneder, håndtagets gummi formår på en eller anden måde at holde på varmen fra dine fingre, og kommer derfor aldrig til at føles koldt som nogle korkhåndtag indimellem kan gøre når de er våde

Tight Lines

//Christian Moesgaard

Update: Fredning, tests og Zense!

Så ramte vinter vejret vidst stille og roligt.
Det sene efterår er nu slået over i nattefrost, og skiftende vejr med smukke og iskolde solskinsdage, hvor solens stråler heldigvis luner lidt.
Men også blandet med nogle kolde efterårsagtigt dage, de der rigtig råkolde nogle af slagsen, hvor en tur bag fluestikket med en kop varm kakao egentlig gør sig mest passende!

Fredningen på de farvede havørreder indtraf også i dag, 16. November.
Dette betyder at du nu skal genudsætte alle havørreder med en smule farve, kun blanke fisk med løse skæl må hjemtages.
Fingrene skal være fyldt med sølvglinsende løse skæl, før end at det er lovligt at hjemtage fisken!
Her en letfarvet fisk:

Let farvet

Og her en helt blank fisk:

Blank fisk som må hjemtages


Men samtidig også tid til at studere nyttige tips og tricks til at kunne tackle det kolde vand, og benytte sig af nogle værktøjer som man kan kigge på hjemme i varmen!

Fredningen på de farvede havørreder er også begyndt i dag, d. 16. November, dette betyder at farvede havørreder ikke må hjemtages. Kun blanke fisk med løse skæl må hjembringes til gryderne!
En god huskeregel, hvis skællene rasler af og det glimter i vandet af skæl omkring dig, så må du hjemtage fisken.
Men er du i tvivl, så lad altid tvivlen komme fisken til gode!

Der sker samtidig også nye og spændende ting på test fronten, Christian render rundt og leger med de nye tohånds skydehoveder fra Scientific Anglers, nemlig deres korte UST Short hoveder, og indtil videre har de i hvertfald ikke skuffet!
Samtidig har vi fået fat på, hold nu fast, et par af de nye Arctic Silver Innovation Zense stænger, en 905 fast, og en 906 medium/fast.
Indtil videre kan vi sige at de er spændende, nytænkning for alle pengene!
Hertil også deres ny Md Compact Wf liner, som også er yderst spændende!

Følg løbende med på siden!

Tight Lines fra os bag GoneFishing.dk!

Anmeldelse Baskette linekurv

Til session 16 fik Niels Lagergaard http://fishingguidedenmark.dk/ og jeg mulighed for at prøve den dansk designede linekurv fra Kettegear. Vi testede den både på kysten og ved geddefiskeri. Kristian og Rasmus har virkelig tænkt nogle nye tanker i forhold til de traditionelle linekurve på markedet. De har prøvet at fjerne nogle af de irritationsmomenter, som vi alle går og bøvler med på kysten.

fullsizerender-4

Niels med pæn brakvandsgedde

Vi kender alle den fyldte linekurv, når vi vader lidt for dybt. Det har Kettegear løst ved at gøre den flydende og lave en lang række drænhuller i siderne af bunden. Desuden er bæltet monteret uden på kurven, så der ikke er huller til bæltet, hvor vandet kan løbe ind. Materialet er stærk skum med en hård skal udenpå. Derudover har de tilført en lineklemme samt en magnet på en af keglerne til flueskift og et målebånd på fronten. Selvfølgelig standard features som stangholder og diagonal mål på 40 cm, som dog er lidt smart, idet fisken er for lille, hvis den kan komme ned i kurven. Var lidt skeptisk til start med drænhullerne, da vi alle ved, hvad vand gør ved ens skydeline og ku’ den nu virkelig dræne vandet?

fullsizerender-3

Geddefight

Det første du tænker, når du har den i hånden er, at det er et gennemtænkt og gennemført produkt. Baskette virker heller ikke tung i forhold til andre mærker, og den virker mere handy og fylder lidt mindre. Den er forbavsende behagelig at have på med det elastiske bælte, og rundingen mod kroppen er helt perfekt. Til praktisk brug virker de forhøjede kegler rigtig godt og mht. til den drænende effekt, så kom min skepsis til skamme. Det virker bare super godt. Særligt ved bølger er det en fryd ikke at skulle vippe og tømme sin kurv hele tiden. Ved dyb vadning rejser kurven sig ind mod kroppen, som er lidt en ulempe, men det kan der kompenseres for ved at flytte linekurven højere op på kroppen. Den drænende effekt er der ikke noget at udsætte på, men der vil selvfølgelig være noget vand i linekurven ved dyb vadning, men jeg oplevede ikke øget linekludder i forhold til traditionelle kurve. Jeg synes også de har ramt højden på kurven rigtig godt, idet der jo altid er et kompromis mellem vand og vind kontra striplængde af linen. Jeg ramte i hvert fald ikke kurven under testen med både korte og lange strip. Linelåsen virker helt fint både ved flueskift men også ved vind, eller hvis du lige vil have lidt modstand for at strække forfanget.

Er der så nogen kritikpunkter? Ja jeg synes ikke magneten virker helt efter hensigten, og den skulle nok have siddet på en af de yderste kegler, da ens vadejakke tit sidder lidt i vejen. Prisen er også i den høje ende med en pris på 999,- inkl. fragt. Prisen afspejler dog nytænkning og et meget gennemarbejdet innovativt produkt. Så hvis du vil have en danskudviklet linekurv med klare forbedringer til dit kystfiskeri og ikke skeler til pris, så er det bare at slå til. Jeg har overgivet mig og har bestilt en, for du skal jo aldrig gå ned på udstyr.

Læs mere om Baskette her http://kettegear.dk/

Knæk og bræk Keld

 

fullsizerender-1

Undertegnede med Møngedde

 

 

 

 

 

Test: Scott a4 9′ #4

Jeg har nu haft fornøjelsen af at gå med denne skønne stang i omkring to måneder, det er blevet til ca. 15 ture, og den er blevet testet under alle forhold.

Den har været med til at fange havørreder op til 55 cm, og bækørreder ned til 10-15 cm.

IMG_0096

I alle situationer har den overrasket mig positivt. Det er en letkastet stang, med det mener jeg, at alle vil kunne finde ud af at kaste med den og selv nybegynderen vil kunne mærke den skjulte power der ligger i denne stang. Stangen er nogenlunde tilgivende, og straffer ikke alle fejl man laver i sit kast.

Jeg syntes det er super fedt, at Scott producerer en stang, med deres velkendte garanti, til en pris på ”KUN” 3200, så syntes jeg det er et fremragende køb i denne klasse, den arbejder og føles som en stang til 6000, og har en garanti som denne, men den koster kun det halve (Og så er de rå klinger simpelthen uimodståelige!).

FullSizeRender

Nu til det lidt tørre, og nørdede område 😉

Stangen er angivet til at være medium/fast fra Scott, dette kan jeg kun nikke genkendende til, den flexer godt og kan fiskes som en medium stang, men i de situationer hvor man lige har brug for at lave et hurtigt kast, eller virkelig bare at trække igennem og sende 25-30 meter line ud i horisonten, her føles stangen som en hurtig stang. Det er en sjov måde at stille det op på, da den i teorien bare skulle ligge sig imellem de to klasser, men tvært imod vil jeg faktisk sige at den udfylder begge dele meget godt, lidt en to i en stang. Den kan arbejdes som en hurtig stang, som hurtigt kan ligge kabel ud, og den kan arbejdes som en medium stang, til de bløde og delikate kast med tørfluen i åen. Alt dette kan afstemmes mere nøje til brugerens kastestil, ved enten at ligge lidt mere vægt i klumpen, eller gå lidt ned.

FullSizeRender-2

Stangen vejer kun 82g ifølge køkkenvægten, hvor min Orvis Helios i samme klasse vejer 20g mindre på vægten, men det er en vægtforskel som ikke rigtigt mærkes, da den føles til at sidde i håndtaget, dette betyder at stangen har en rigtig lækker vægtfordeling, og efter min mening ikke føles toptung overhovedet, dette er en vigtig egenskab for at man ikke bliver træt af at gå med stangen i en hel dag.

Jeg har fisket stangen med en Rio Dart line med en klumpvægt på 11,3g og så har jeg fisket den med skydehoveder på 12g og jeg vil sige at den håndterer det perfekt, med en klumpvægt på imellem 11-12 gram kaster den sublimt, og jeg har fået målt ud til at jeg cirka kunne skyde 29m+forfang i fjorden med en meget svag sidevind, så kabel kan den så rigeligt ligge ud. Jeg har også testet den i 5 m/s i modvind, her kunne jeg med nød skyde ca 18 m, og stadig fange fisk.

Den har også fisket med en skrå modvind på ca 8-9 m/s hvor kastene har lagt på 20-22 meter, så den kan arbejdes nogenlunde under de fleste forhold på kysten. I åen har jeg haft den med et par gange, det er desværre ikke blevet til flere ture hertil og ingen nævneværdige fisk desværre, men den kan arbejde her også, og kan ligge små, samt semi lange kast præcist og lave en fornem præsentation af fluen for fisken.

Den besidder virkelig de kvaliteter jeg søger i en #4 stang til både kyst og å.

IMG_5710.JPG

Konklusion: Fremragende køb til prisen, den leverer hvor den skal levere, og arbejder som en stang som burde koste i hvertfald 30-40% mere.

Stangen har nogle lækre evner skjult under den rå overflade, og efter man først har prøvet at benytte denne stang på kysten, så er det ikke en 8’er man river frem når det blæser, her vil man nøjes med en 6’er, da man hurtigt vil opleve at denne stang faktisk kan klare de fleste vejrforhold perfekt!

Denne stang vil helt bestemt henvende sig til den garvede fluefisker, men samtidig vil den også henvende sig til nybegynderen som leder efter en kvalitets stang, da hans startersæt skal upgrades og som stadig ligger i et prisleje hvor de fleste kan være med.

 

Tight Lines!

//Christian Moesgaard

Anmeldelse: Shimano Vanquish spinnehjul test – Letvægts lækkerier

Det er på tide at få skrevet en test efter at have fisket med hjulet i mange tænkelige situationer og at have fanget en del fisk på det.

Shimano Vanquish er bare et super lækkert spinnehjul!

Hjulet er i toppen af Shimanos spinnehjul og er det bedste hjul i deres CI4 letvægtserie. CI4 konceptet, som Shimano har kørt med i nogle år er nogle ultra lette hjul fabrikeret i magnesium.
Vanquish er med 12 indkapslede kuglelejer og et rulleleje og det er præcist det som giver den bløde gang.

Jeg har fisket hjulet med alt fra små spinnere i åen og til store gennemløbs søm på kysten og har ikke haft andet end blid gang og følelsen af ikke at have belastning på linen. Jeg ved ikke om det er X-ship motoren, der gør magien ved indspinning med de tunge agn, men det er super dejligt ved kysten at kunne fiske med tunge agn uden at skulle føle man har kroget en hornfisk i ryggen!

På de billigere hjul synes jeg godt man kan mærke den træge gang med tungere agn og her er det lækkert med et hjul i den bedre ende.

Vanquish er et hjul under den meget populære Stella serie, hvor Vanquish er rigtigt let, hvor Stellaen er bygget i kraftigere materialer og kan derfor klare lidt flere tæsk.
Bremsen er dog stadigvæk helt i top på hjulet. Du kan spænde bremsen ret godt og stadigvæk trække line af uden hak eller lignende.

Designet på hjulet er sølv og sort, så det passer kosmetisk godt til mange forskellige stænger.

8301_798277196985430_8798326809589656181_n

Lineoplægget på hjulet er også ekstremt godt og det er nødvendigt med de tynde fletliner, man bruger i dag.

På hjulet er der lavet dæksel, man kan åbne for at smøre hjulet. Det er derfor dejligt nemt at vedligeholde.

 

Konklusion

Alt i alt er det et kanont hjul! God bremse, lineoplæg og utroligt letløbende. Det er meget let og det anbefales derfor at sætte på en tilsvarende let spinnestang.

Til normalprisen havde jeg nok taget et Stella, men dette kan fåes rigtigt billigt mange steder og jeg kan derfor kun anbefale det som dit næste spinnehjul.

 

Knæk og bræk

Heinrik