Test – Simms G3 Guide Waders 2018 model – Stadigvæk en vinder!

Det var nu tid til et par nye waders. De gamle Simms waders havde haft et utroligt hårdt liv og skulle nu udskiftes. Jeg kiggede markedet godt igennem for en god solid udskiftning. Der er utroligt mange waders på markedet i skrivende stund og valget er bestemt ikke let.
Mit største problem med waders er min kropsform. Jeg har ret korte ben og jeg kan derfor ikke passe mange normale størrelser i de forskellige mærker.

Jeg kiggede derfor denne gang på Simms’ størrelsesguide, hvor jeg med tre enkle mål kunne finde frem til at jeg med fordel kunne vælge en Short udgave af mine nye waders. Der er flere producenter, der laver waders i forskellige benlængder, samt King i vidden til den moderne runde mand. Jeg synes dog at det var meget intuitivt at bruge størrelsesguiden på FlyFishEurope’s hjemmeside.

 

Pasformen på Simms G3 Guide waders?

 

Jeg havde et par Simms Freestone waders før jeg fik dette par waders. Der må jeg sige at pasformen ikke var prangende i forhold til min bygning. De var relativt brede i benene, samt ikke særligt formsyet.

Der vil jeg så starte med at rose Simms for deres præstation med deres G3 Guide waders! De smyger sig om benene, samt er tilpas rundt om maven. Det er en helt anden oplevelse at gå rundt i disse par waders.

Pasformen er også efter min mening noget bedre end i de “gamle” G3 waders. Jeg synes nærmere de minder om Simms’ G4 waders, når der tales om pasform.

 

Kvalitet og åndbarhed?

 

Simms G3 Guide 2018 er lavet med Goretex Pro membran. De er 3 lags på den øverste del og 4 lags på ben og baller. Det vil sige du har lidt mere slidstyrke på benene, hvor der kan komme lidt mere slitage.

Jeg synes de virker meget robuste i kvaliteten (hvilket de også burde til prisen). Normalt når waders har været robuste, har det være på kompromis med blødheden og komforten. Jeg synes dog denne membran er super lækker at have på og ekstremt smidig.

Jeg har prøvet dem i relativt kold vejr, samt i den i skrivende stund stegende hede. Åndbarheden har været prima med den rigtige underbeklædning. Det er vigtigt at tænke over 2/3 – lags princippet selvom, der er varmt. Cowboybukser og lignende flytter ikke sveden væk fra kroppen og du vil ikke opleve særlig god komfort. Det gælder dog alle åndbare waders. Så sørg for at have et svedtransporterende lag inderst.

Udover de åndbare fordele har de også en masse små smarte funktioner. Den medfølgende pung, som kan lynes af og på er rigtigt praktisk. Der kan købes vandtæt pung, hvis det skulle være interessant. Det medfølgende vadebælte er elastisk og meget behageligt.

 

Dommens time / Verdict

 

Simms har igen lavet et par super gode waders, du vil få glæde af i mange år ved den korrekte pleje. Angående pleje af beklædning kommer, der meget snart et indlæg angående dette, så følg med.

Disse par waders koster 5499 kr. vejledende og man kan derfor godt tillade sig at stille høje forventninger til dem. Jeg synes dog de bliver indfriet til fulde i Simms G3 Guide modellen. Den kan i min optik alt hvad en topmodel waders skal kunne.

 

 

Knæk og bræk

Heinrik

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.