Test af Sportex Carat Seatrout

Jeg har i den seneste tid haft fornøjelsen af at fiske med min Sportex Carat Seatrout.
Tyske Sportex er igen på det danske marked, og hvilke stænger de leverer!

Jeg har været så heldig, at på en netop overstået tur til Bornholm, fik jeg chancen for at teste en hel del af Sportex stængerne. Og i den sammenhæng købte jeg en Carat Seatrout, hvilket jeg er yderst tilfreds med!

Stangen præsterede såvel under kast som fight.

 

Stangen er Medium Fast, det vil sige at i kastet lader den energien fra toppen og næsten ned til samlingen. Jeg var lidt nervøs for den måske var for hurtig til også at passe mit bombardafiskeri, men syntes at den til trods for at lade hurtig, så føles den dyb og rolig i kastet, selv med en 30g bombarda.

Her ses de lilla detaljer i stangen tydelig.

Min stang er 10′ udgaven, og har en kastevægt på 13-39g med en optimal kastevægt på 28g(Ja det er også noget Sportex har fundet frem til 😉 ). Jeg fiskede dog også med agn på 14g og den kastede akkurat lige så godt med denne agn. Den er bygget på deres Helicore klinge, som er sammensat af deres T800 carbon fibre. Helicore klingen er bygget på en måde så den skal holde sin form under stress, dvs. kast og fight af fisk. Nogen klinger “kollapser” og bliver ovale og derved mister man fart, men ikke mindst præcision, det har Sportex fundet en måde af modvirke med deres sammensætning af fibre, samt måden den bliver vævet på. Jeg ved ikke om det lige så meget var psykologisk, men følte at præcisionen var der. Den gør præcis det man vil have den til, uden den går på kompromis nogen steder!

Stangen er utrolig let, med sine 171g var det ingen sag at fiske fra solopgang til solnedgang med denne skønhed. Den er monteret med 11 Fuji SIC løberinge og Fuji VSS hjulholder. Når man står med stangen i hånden, så kan man se at der er kræset for detaljerne. I beviklingerne er der også lagt en smule lilla tråd, og denne lilla går igen flere steder på stangen. 

Jeg syntes VIRKELIG det er en fed stang, og den kan for alvor hamle op med, og udkonkurrer flere andre mærker på det danske marked!

  • Sportex Carat Seatrout
  • 10′ 305cm
  • Transportlængde 156cm
  • Kastevægt 13-39g
  • Fuji SIC løberinge og Fuji VSS hjulholder
  • Naturkork på håndtaget

Knæk og bræk derude

/René Lodsgaard Sørensen

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.